![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Jan-Ove-Ekeberg-Barbarerne-fra-nord-193x300.png\")
Jeg kan godt v\u00e6re en vanskelig \u2018kunde\u2019, n\u00e5r jeg skal anmelde b\u00f8ger. Den ene dag kan jeg v\u00e6re irriteret over manglende kontekst til en handling. Den n\u00e6ste brokker jeg mig over for mange ligegyldige detaljer. Jan Ove Ekeberg form\u00e5r I \u201cBarbarerne fra nord\u201d at ramme det, der for mig er den absolut perfekte balance.<\/p>\n
Vi befinder os i begyndelsen af 300-tallet, l\u00e6nge f\u00f8r vikingerne blev et mytisk symbol. Her f\u00f8lger vi tre sk\u00e6bner: Nithijo fra Avaldsnes, Gaois fra Jylland og shamandatteren Urd fra \u00d8land. De er hver is\u00e6r bundet til deres egne stammer, traditioner og guder, men m\u00f8des i en tid, hvor Romerriget vakler, og nordboerne begynder at bev\u00e6ge sig sydp\u00e5. Det er en fort\u00e6lling om overlevelse, magt og tro, men ogs\u00e5 om s\u00f8gen efter identitet i en verden, der endnu ikke har f\u00e5et navn.<\/p>\n
Ekeberg skriver med et historisk n\u00e6rv\u00e6r, der f\u00f8les \u00e6gte uden at blive st\u00f8vet. Han tr\u00e6kker tydeligt p\u00e5 sin research, men det m\u00e6rkes aldrig som et foredrag. Det er snarere en levende genoplivning af en tid, hvor is, blod og ild var daglige realiteter. De ark\u00e6ologiske spor og mytologiske tr\u00e5de flettes naturligt ind i handlingen, s\u00e5 l\u00e6seren f\u00e5r fornemmelsen af at st\u00e5 midt i en fortid, der stadig er i bev\u00e6gelse.<\/p>\n
Bogens store styrke ligger i dens atmosf\u00e6re. Jeg kan m\u00e6rke kulden fra havet, r\u00f8gen fra b\u00e5lene, jernet mod skjoldene. Og s\u00e5 er der Urd. En kvindeskikkelse, der ikke er til for at skabe romantik, men for at udfordre de mandlige figurer og give fort\u00e6llingen sj\u00e6l. Hun b\u00e6rer p\u00e5 et blik for det, der ligger uden for kampens st\u00f8v \u2013 det \u00e5ndelige, det usynlige. Ekeberg giver gennem hende romanen en dybere dimension, hvor det er som om, at magt og tro bliver to sider af samme m\u00f8nt.<\/p>\n
Ekeberg skaber en flot balancere mellem det episke og det intime. De store slag pr\u00e6senteres, aom var de episke film, mens de stille passager mellem personerne giver os plads til at f\u00f8le b\u00e5de tvivl, l\u00e6ngsel og frygt. Det g\u00f8r romanen b\u00e5de voldsom og menneskelig. Enkelte steder mister jeg lidt orienteringen mellem de mange navne og steder, men det er sm\u00e5 sk\u00e5r i en ellers st\u00e6rk fort\u00e6lling. Et par gode, detaljerede kort ville have gjort underv\u00e6rker og kunne have afhjulpet denne f\u00f8lelse.<\/p>\n
\u201cBarbarerne fra nord\u201d er f\u00f8rste bind i en ny serie, og jeg kan m\u00e6rke, at Ekeberg her bygger et rigtig st\u00e6rkt fundament. Han har blik for detaljen og t\u00f8r lade handlingen tr\u00e6kke vejret. Det er historisk fiktion, n\u00e5r den er bedst \u2013 trov\u00e6rdig, sanselig og med et glimt af noget st\u00f8rre bag ordene.<\/p>\n
For den l\u00e6ser, der holder af b\u00e5de arkaisk stof og moderne rytme, er \u201cBarbarerne fra nord\u201ds en sj\u00e6lden gave: en rejse tilbage til en glemt tidsalder, hvor nordboerne endnu ikke var vikinger, men mennesker p\u00e5 vej mod at blive det.<\/p>\n
Jan Ove Ekeberg: \u201dBarbarerne fra nord\u201d, Politikens Forlag, 416 sider, p\u00e5 dansk ved Mai Odgaard Petersen, udkom september, 2025<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5: Klaus N\u00f8rgaard J\u00f8rgensen: Ulf Skjald \u2013 Vinlandsfarer <\/a><\/p>\n
\nJan Ove Ekeberg: Den sidste vikingekonge<\/a><\/p>\n