{"id":68151,"date":"2025-10-11T05:12:04","date_gmt":"2025-10-11T03:12:04","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=68151"},"modified":"2025-09-30T08:12:39","modified_gmt":"2025-09-30T06:12:39","slug":"marta-orriols-et-sted-at-kalde-hjem","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=68151","title":{"rendered":"Marta Orriols: Et sted at kalde hjem"},"content":{"rendered":"

Hjem. Det er et enkelt ord, men det rummer s\u00e5 meget. Jeg har selv boet i USA i over et \u00e5r med min familie, og jeg har boet stort set over hele Danmark. I dag har jeg sl\u00e5et rod i Nordsj\u00e6lland, og jeg holder af stedet, som var det altid meningen, at jeg skulle lande her. Alligevel kan jeg stadig m\u00e6rke en s\u00e6rlig varme, n\u00e5r jeg vender tilbage til min hjemkommune. Lugten, landskabet, minderne \u2013 alt det, der ikke kan skrives ind i en adresse\u00e6ndring, men som sidder i kroppen som en stille vished: her h\u00f8rer jeg ogs\u00e5 til.<\/p>\n

Det er netop denne f\u00f8lelse Marta Orriols unders\u00f8ger i \u201cEt sted at kalde hjem\u201d. Hun fort\u00e6ller historien om Tina, en krigskorrespondent, der efter n\u00e6sten to \u00e5rtier i udlandet vender tilbage til Barcelona. Hun har set verden fra fronterne, hun har oplevet, hvordan eksistensen kan koges ned til liv eller d\u00f8d p\u00e5 et splitsekund. Og pludselig st\u00e5r hun i sit gamle kvarter, omgivet af familie, der enten holder hende ud i strakt arm eller kr\u00e6ver, at hun nu er til stede p\u00e5 en m\u00e5de, hun ikke l\u00e6ngere ved, hvordan man er.<\/p>\n

Orriols skriver med et sprog, der er pr\u00e6cist og f\u00f8lsomt p\u00e5 samme tid. Hun sk\u00e6rer ind til det v\u00e6sentlige i relationerne: en mor, der aldrig helt slipper kulden; en s\u00f8ster, der bebrejder; en far, hvis hukommelse er ved at smuldre; en eksk\u00e6reste, der stadig kaster skygger. Og midt i det hele Tina, der famler efter et tilh\u00f8rsforhold, selv om hun i \u00e5revis har defineret sig gennem at st\u00e5 udenfor.<\/p>\n

Noget af det, der slog mig ved l\u00e6sningen, var, hvordan romanen balancerer mellem det n\u00e6re og det globale. Tinas blik er formet af krigszoner og ufred, men hendes st\u00f8rste kampe udk\u00e6mpes i barndomshjemmets stuer og i m\u00f8det med de mennesker, der kender hende bedst \u2013 og m\u00e5ske mindst. Hjem er ikke kun mursten og gader, det er ogs\u00e5 alt det, vi ikke selv v\u00e6lger: familiens blikke, byens rytme, sprogets sm\u00e5 vendinger.<\/p>\n

Romanen kan indimellem virke langsom. Den kr\u00e6ver t\u00e5lmodighed, fordi den ikke drives af store plotdrejninger, men af de sm\u00e5 \u00e6ndringer i stemningen, i dialogen, i de blikke, der ikke bliver geng\u00e6ldt. Men hvis du tager dig tid, f\u00e5r du en oplevelse af at v\u00e6re midt i noget \u00e6gte. Det er en fort\u00e6lling, der vokser stille frem og s\u00e6tter sig i dig, fordi den minder dig om, at det sv\u00e6reste ofte ikke er at rejse langt v\u00e6k \u2013 men at finde ud af, hvordan man egentlig kommer hjem.<\/p>\n

\u201cEt sted at kalde hjem\u201d er ikke en roman, der ryster l\u00e6seren med dramatiske h\u00f8jdepunkter. Dens styrke er snarere det stille mod: at turde fort\u00e6lle om alt det, der er skr\u00f8beligt og sv\u00e6rt at s\u00e6tte ord p\u00e5. For mig var det en p\u00e5mindelse om, at hjem kan v\u00e6re mange steder \u2013 og at f\u00f8lelsen af hjem nogle gange f\u00f8rst tr\u00e6der frem, n\u00e5r vi indser, hvor meget vi selv har forandret os.<\/p>\n

Marta Orriols: \u201dEt sted at kalde hjem\u201d, Forlaget AuroraBoreal, 312 sider, p\u00e5 dansk ved Pia Sloth Poulsen, udkom september, 2025<\/em><\/p>\n

L\u00e6s ogs\u00e5:
\nIldefonso Falcones: Sj\u00e6lemaleren<\/a><\/p>\n

Rawi Hage. Russisk roulette i Beirut<\/a><\/p>\n

Christina Lund: Sort monsun<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hjem. Det er et enkelt ord, men det rummer s\u00e5 meget. Jeg har selv boet i USA i over et \u00e5r med min familie, og jeg har boet stort set over hele Danmark. I dag …<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[97,32],"tags":[256,2112,1174,1397,1167,277,2113,784],"class_list":["post-68151","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-journalistik","category-roman","tag-barcelona","tag-beirut","tag-familie","tag-fred","tag-journalist","tag-krig","tag-libanon","tag-spanien"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68151","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=68151"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68151\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":68380,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/68151\/revisions\/68380"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=68151"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=68151"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=68151"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}