![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Lotte-Petri-Hans-Petter-Hougen-Daemonen-193x300.png\")
Fra f\u00f8rste side af \u201cD\u00e6monen\u201d kan jeg m\u00e6rke, at stemningen er tung og ildevarslende. Hospitalets korridorer summer af en blanding af rutine og travlhed, men under overfladen ligger et m\u00f8rke, som langsomt folder sig ud. Det er tredje bind i serien \u201cUdyret\u201d, og med \u201cD\u00e6monen\u201d har makkerparret Petri og Hougen h\u00e6vet ambitionsniveauet.<\/p>\n
En ung betjent d\u00f8r p\u00e5 mystisk vis efter en rutineindl\u00e6ggelse, og kort efter sker et nyt og endnu mere gruopv\u00e6kkende d\u00f8dsfald. Vi er p\u00e5 Bispebjerg Hospital i K\u00f8benhavn, men under jordens overflade skjuler sig tunneller og m\u00f8rke passager, hvor ingen normalt f\u00e6rdes. Efterforsker Sissel J\u00e6ger og retsmedicineren Harald Sejersen bliver trukket ind i en sag, hvor l\u00e6gevidenskab, ondskab og menneskelig kynisme smelter sammen.<\/p>\n
Det er netop her, hvor fiktion og virkelighed smelter sammen, at duoen excellerer. Lotte Petri har for l\u00e6ngst cementeret sit ry som en af landets mest effektive sp\u00e6ndingsforfattere, og Hans Petter Hougen tilf\u00f8rer en faglig pr\u00e6cision, som kun en erfaren retsmediciner kan levere. Resultatet er en roman, der f\u00f8les s\u00e5 trov\u00e6rdig, at jeg flere gange glemte, at jeg var i f\u00e6rd med at l\u00e6se en fiktionsfort\u00e6lling.<\/p>\n
Skrivestilen er stram, men den er ogs\u00e5 billedrig. Sproget er let at l\u00e6se, og tempoet er h\u00f8jt uden at blive forhastet. De f\u00f8rste kapitler tegner et klart billede: vi er i et milj\u00f8, hvor tekniske detaljer og l\u00e6gefaglig viden blandes med ubehaget ved at f\u00e6rdes i hospitalets skjulte rum. Jeg kan n\u00e6sten m\u00e6rke kulden fra betonen og h\u00f8re ekkoet af skridt i tunnellerne.<\/p>\n
Figurerne drives frem af deres professionalisme, men de har ogs\u00e5 deres egne d\u00e6moner at k\u00e6mpe med. Sissel J\u00e6ger st\u00e5r som en kompromisl\u00f8s efterforsker, mens Harald Sejersen b\u00e6rer v\u00e6gten af erfaring og indsigt. Sammen danner de et makkerpar, der giver fort\u00e6llingen b\u00e5de nerve og trov\u00e6rdighed.<\/p>\n
Jeg l\u00e6ser \u201cD\u00e6monen\u201d som en krimi, der kan meget mere end at underholde. Den peger p\u00e5 frygten for, hvad der kan ske, n\u00e5r systemer bryder sammen, n\u00e5r magt og viden bruges forkert, og n\u00e5r vi overlader os selv til m\u00f8rket under hverdagen. Det er isnende effektivt, og det er uhyggeligt vedkommende. Is\u00e6r for mig, der selv har en datter, der er sygeplejerske og dagligt bev\u00e6ger sig i denne verden.<\/p>\n
Jeg synes, det er \u00e9n af de st\u00e6rkeste danske krimier, jeg har l\u00e6st i \u00e5r. Den er b\u00e5de velskrevet, veldokumenteret og fuld af den form for gys, der ikke slipper dig igen. \u201cD\u00e6monen\u201d er en roman, jeg uden t\u00f8ven vil anbefale alle, der holder af en krimi, hvor virkeligheden banker p\u00e5 d\u00f8ren.<\/p>\n
Lotte Petri & Hans Petter Hougen: \u201dD\u00e6monen\u201d, Forlaget People\u2019s Press, 351 sider (hardcover), udkom september, 2025<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5: Hans Petter Hougen, Bent Isager og Stine Bolther: De 7 d\u00f8dssynder<\/a> <\/p>\n
\nLars Thomassen: Alfabetserien F \u2013 I morgen skal vi d\u00f8<\/a> <\/p>\n