![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Dan-Brown-Den-ultimative-hemmelighed-1-202x300.png\")
For mere end 20 \u00e5r siden modtog jeg et telefonopkald fra min k\u00e6re hustru. Hun spurgte mig, og jeg var p\u00e5 vej hjem fra arbejde. Jeg svarede, at det var jeg, men at jeg lige var taget forbi den nye videobutik, der havde masser af gode tilbud, og at jeg havde fundet en film, vi skulle se, n\u00e5r jeg kom hjem. Der blev stille et par sekunder, hvorefter hun spurgte: Er det \u201cAutumn in New York”? <\/p>\n
S\u00e5 var det min tur til at blive stille. Af alle de tusinder af film, der var i butikken, s\u00e5 var titlen p\u00e5 den film, jeg stod med i min h\u00e5nd netop \u201cAutumn in New York\u201d. Min hustru har det med at g\u00f8re den slags. Hun har ingen forklaring \u2013 bare at det er det f\u00f8rste, der falder hende ind. I Dan Browns nye bog \u201cDen ultimative hemmelighed\u201d tager han dette f\u00e6nomen flere skridt l\u00e6ngere. Og derved g\u00e5r han ogs\u00e5 dybt ned i det, der handler om alt det, vi ikke kan se og ikke kan forst\u00e5. For er der mere mellem himmel og jord, end hvad vi ved? Ja, utvivlsomt. Men det er de f\u00e6rreste, der har modet til at udforske det i en bestsellerthriller.<\/p>\n
Jeg kan stadig huske, hvor jeg var, da jeg l\u00e6ste de mest afsl\u00f8rende sider i Dan Browns The Da Vinci Code. S\u00e5 stor en betydning havde den oplevelse for mig. Det var som at f\u00e5 trukket et gardin fra: virkeligheden f\u00f8ltes st\u00f8rre, rigere, og jeg sad tilbage med en fornemmelse af, at sandheder kunne ligge skjult lige foran mig, hvis jeg blot havde modet til at se efter. \u201cDen ultimative hemmelighed\u201d fors\u00f8ger noget lignende, men p\u00e5 en ny bane: bevidsthedens mysterium. Hvor \u201cThe Da Vinci Code\u201d og \u201cAngels and Demons\u201d gav os kunsthistorie, symbolik og konspiration, tager Brown nu fat p\u00e5 noetik, hjernens g\u00e5der og det uudgrundelige forhold mellem sind og materie.<\/p>\n
Romanen \u00e5bner i Prag, hvor Robert Langdon drages ind i endnu et kapl\u00f8b mod tiden. Hans gamle ven Katherine Solomon er p\u00e5 randen af at offentligg\u00f8re et manuskript, som kan \u00e6ndre vores forst\u00e5else af menneskets bevidsthed. Men f\u00f8r nogen n\u00e5r s\u00e5 langt, er manuskriptet forsvundet, Katherine kidnappet, og Langdon selv jaget gennem Europas gader og videre til b\u00e5de London og New York. Klassisk Brown, javist: de hurtige sceneskift, de dramatiske cliffhangers, de dunkle symboler, og et plot, der hele tiden skubber l\u00e6seren videre til n\u00e6ste side.<\/p>\n
Det er Brown, som vi kender ham, og det virker. Jeg l\u00e6ste med bankende puls og en nysgerrighed, der konstant blev pirret. Der er passager, hvor jeg m\u00e5 standse op, fordi sp\u00f8rgsm\u00e5let om bevidsthedens natur bliver mere end blot en del af handlingen. Det er pludselig et filosofisk spejl, jeg selv kigger i: Hvad er jeg? Hvor slutter kroppen, og hvor begynder sindet? Den slags stof har man sj\u00e6ldent set i en mainstream-thriller.<\/p>\n
Men Brown er ogs\u00e5 Brown p\u00e5 godt og ondt. Hans stil er insisterende, til tider overforklarende. Dialogen kan blive tung af kursiverede pointer, og de mange videnskabelige begreber risikerer at tr\u00e6kke t\u00e6nder ud p\u00e5 en l\u00e6ser, der er inde I denne verden og i forvejen kender begreberne. Nogle steder f\u00f8les det mere som en forel\u00e6sning end som en roman. Og ja, n\u00e5r sideantallet sniger sig t\u00e6t p\u00e5 700, kan det hele f\u00f8les lidt meget. Som flere anmeldere har p\u00e5peget, f\u00e5r man en overdosis Brown.<\/p>\n
Alligevel: N\u00e5r Brown rammer, s\u00e5 rammer han. Som da jeg l\u00e6ste \u201cThe Da Vinci Code\u201d og oplevede en n\u00e6sten fysisk rystelse ved tanken om, at historien kunne gemme p\u00e5 sandheder, vi aldrig havde set. \u201cDen ultimative hemmelighed\u201d er m\u00e5ske ikke helt s\u00e5 banebrydende, men den har modet til at stille de store sp\u00f8rgsm\u00e5l. Og det er v\u00e6rd at anerkende. Han vil mere end bare underholde, han vil have os til at t\u00e6nke over, hvad vi ved, og hvad vi endnu ikke forst\u00e5r.<\/p>\n
\u201cDen ultimative hemmelighed\u201d er efter min mening ikke Dan Browns bedste bog, men det er en bog, du b\u00f8r tage alvorligt. Den giver os b\u00e5de en intens thriller og et tankeeksperiment, der str\u00e6kker sig ind i de dybeste lag af menneskelig erfaring. Den kan irritere, den kan tr\u00e6kke ud, men den kan ogs\u00e5 \u2013 som i mit tilf\u00e6lde \u2013 minde os om, hvor vigtigt det er at forblive nysgerrig. Og m\u00e5ske er det i virkeligheden netop det, der er Brown\u2019s ultimative hemmelighed.<\/p>\n
Dan Brown: \u201dDen ultimative hemmelighed\u201d, Politikens Forlag, 742 sider, p\u00e5 dansk ved Jakob Levinsen, udkom september, 2025<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nDan Brown: Oprindelsen<\/a><\/p>\n