![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/0x500-5-7-188x300.png\")
Hvordan h\u00e6nger vi sammen? Hvad kommer vi af? Og hvilken rolle spiller moderskabet? Det er for mig at se nogle af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som Tine H\u00f8eg gennem sine karakterer stiller til det liv, som vi lever.<\/p>\n Hvordan h\u00e6nger vi sammen? Hvad kommer vi af? Og hvilken rolle spiller moderskabet? Det er for mig at se nogle af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som Tine H\u00f8eg gennem sine karakterer stiller til det liv, som vi lever.<\/p>\n
I den utrolig l\u00e6kre og taktile bl\u00e5, eller rettere ultramarin farvede bog, f\u00f8lger vi billedkunstneren Dagny, som efter endt barsel, st\u00e5r overfor at skulle indk\u00f8re sit barn i vuggestue, samtidig med at hun skal skabe et v\u00e6rk til det naturhistoriske museum GAIA. Det er ikke nogen let ting for hende, for moderskabet river i hende, og hun har sv\u00e6rt ved at finde sine ben i den identitet, hun nu har f\u00e5et som mor.<\/p>\n
En dag uden for vuggestuen m\u00f8der hun en kvinde, som pr\u00e6sterer sig som Livs mor. Kvinden virker bekendt, og efter det m\u00f8de begynder uforklarlige ting at ske og en speciel energi eller skabertrang kommer op til overfladen. Vi f\u00f8lger nu Dagny i hendes bestr\u00e6belser p\u00e5 at skabe det nye v\u00e6rk, som gerne m\u00e5 l\u00e6gge sig ovenp\u00e5 det v\u00e6rk, hun har skabt i den fine ultramarin farve af Jomfru Maria med barnet, men som ogs\u00e5 skal passe til museets rum, som er fyldt med vand og glaskugler. Samtidigt med at vi f\u00f8lger dette nutidsspor, tages vi ogs\u00e5 med tilbage til Dagnys studietid, hvor vi m\u00f8der de dansk – og litteraturstuderende, som er ved at skabe en identitet og et liv. I en fin blanding mellem de to spor bev\u00e6ger vi os st\u00f8dt og roligt henimod bogens klimaks.<\/p>\n