![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Lars-Fr.-H.-Svendsen-Dumhed-idioti-og-dumme-idioter-197x300.png\")
Der er noget forfriskende ved at l\u00e6se en bog, der uden undskyldninger tager fat i det, vi alle t\u00e6nker, men sj\u00e6ldent f\u00e5r formuleret: Der er simpelthen for meget dumhed i oml\u00f8b. Men hvad vil det egentlig sige at v\u00e6re dum? Er det det samme som at v\u00e6re en idiot? Og hvorn\u00e5r bliver man egentlig en dum idiot?<\/p>\n
Det er disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, den norske filosof Lars Fr. H. Svendsen tager livtag med i Dumhed, idioti og dumme idioter. Det lyder m\u00e5ske som en morsom lille sag \u2013 og det er det ogs\u00e5. Men det er samtidig en b\u00e5de grundig og tankev\u00e6kkende bog, der med et enkelt, pr\u00e6cist sprog fors\u00f8ger at forst\u00e5 de mekanismer, der f\u00e5r os mennesker til at t\u00e6nke d\u00e5rligt, handle uklogt \u2013 og i visse tilf\u00e6lde v\u00e6re helt uden evne til at indse det.<\/p>\n
Svendsen skelner mellem tre former: dumhed (som mangel p\u00e5 t\u00e6nkning), idioti (som d\u00e5rlig t\u00e6nkning) og dumme idioter (som mennesker, der ikke er i stand til at erkende deres egen dumhed). Det lyder h\u00e5rdt, men er formuleret med lige dele ironi og intellektuel elegance. Bogen er ikke polemisk \u2013 den er unders\u00f8gende. Og det kl\u00e6der den.<\/p>\n
Undervejs tager Svendsen os med p\u00e5 en filosofisk rejse, hvor Platon og Kant optr\u00e6der side om side med Trump, TikTok og teorier om kunstig intelligens. Han skriver om argumentation og selverkendelse, om flokmentalitet og refleksionsevne. Og han g\u00f8r det p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 man som l\u00e6ser b\u00e5de f\u00f8ler sig godt underholdt og klogere, end da man begyndte.<\/p>\n
Bogen er letl\u00e6st, men ikke letk\u00f8bt. Den kr\u00e6ver, at du t\u00e6nker med \u2013 og helst ogs\u00e5 lidt over dig selv. For den st\u00f8rste styrke ved bogen er m\u00e5ske netop, at den ikke peger fingre. Den \u00e5bner i stedet en d\u00f8r til et sted, hvor vi kan sp\u00f8rge os selv: Hvorn\u00e5r har jeg sidst v\u00e6ret dum \u2013 og vidste jeg det?<\/p>\n
Nogle vil m\u00e5ske savne, at Svendsen g\u00e5r mere i dybden med de samfundsm\u00e6ssige konsekvenser af den kollektive dumhed, han s\u00e5 elegant beskriver. Det er en relativt kort bog, og den \u00e5bner flere d\u00f8re, end den n\u00e5r at g\u00e5 igennem. Men det g\u00f8r ikke s\u00e5 meget. For det vigtigste budskab st\u00e5r klart: Dumhed er ikke en mangel p\u00e5 intelligens \u2013 det er en mangel p\u00e5 vilje til at t\u00e6nke ordentligt.<\/p>\n
Det her er en bog, man l\u00e6ser med et smil \u2013 og bagefter tager med ind i n\u00e6ste samtale. Jeg ved ikke, om jeg selv er blevet mindre dum af at l\u00e6se den. Men jeg er i hvert fald blevet mere opm\u00e6rksom.<\/p>\n
Lars Fr. H. Svendsen: \u201dDumhed, idioti og dumme idioter\u201d, Forlaget Klim, 146 sider, p\u00e5 dansk ved Joachim Wrang, udkom maj 2025<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nSvend Brinkmann: T\u00e6nk \u2013 til forsvar for et tankefuldt liv<\/a><\/p>\n