![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/sejlikketilhavet-197x300.png\")
Store dele af Sveriges elforsyning kommer fra vandkraft, og op igennem 1900-tallet har man bygget d\u00e6mninger for at kunne udnytte vandenergien. Nogle af disse d\u00e6mninger blev bygget i Lapland, med voldsomme konsekvenser for naturen og ikke mindst for den samiske befolkning. <\/p>\n
Ravdna, hendes s\u00f8ster Anne og datteren Inga er nogle af dem, der f\u00e5r vendt op og ned p\u00e5 livet af d\u00e6mningsbyggerierne. I 1942 betyder en ny d\u00e6mning, at en stor s\u00f8 opsluger deres sommerdal. De n\u00e5r kun lige akkurat at redde nogle f\u00e5 af deres ejendele, f\u00f8r vandet stiger over b\u00e5de k\u00e5ter og gravpladser. Det er jo udviklingen, og som samer kan de ikke forvente at der tages hensyn til dem \u2013 eller at de f\u00e5r en erstatning for deres jord. <\/p>\n
De tre kvinder er overladt til sig selv i en brydningstid, hvor de gamle traditioner st\u00e5r over for nye tider, hvor rener og fiskeri ikke er nok til at klare sig selv, og hvor fattigdommen er jordsl\u00e5et og isnende \u2013 ligesom myndighedernes helt \u00e5benlyse racisme og fordomme. Ravdna f\u00e5r eksempelvis afslag p\u00e5 et l\u00e5n til at bygge et hus, fordi samer jo er nomader og ikke m\u00e5 eje et hus. <\/p>\n
Sejl ikke til havet er en virkelig god roman om tre kvinder og deres liv. Det er en roman om et folk, der blev set ned p\u00e5 og trampet p\u00e5, men f\u00f8rst og fremmest en stilsikker fort\u00e6lling om mennesker i en desv\u00e6rre ikke s\u00e6rlig fjern fortid. <\/p>\n
Elin Anna Labba skriver s\u00e5 man kan se fjeldet for sig og lugte skimmelsvampen i de ut\u00e6tte barakker i vinterlejren. Det er en roman, man f\u00e5r lidt ondt i hjertet af, en anderledes fort\u00e6lling om samisk liv og identitet, og s\u00e5 er den helt us\u00e6dvanligt smukt skrevet og lavm\u00e6lt indigneret p\u00e5 samernes vegne. <\/p>\n
Elin Anna Labba: Sejl ikke til havet. 390 sider, Gyldendal. Oversat af Nanna Lund, udkom 6. maj 2025<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Store dele af Sveriges elforsyning kommer fra vandkraft, og op igennem 1900-tallet har man bygget d\u00e6mninger for at kunne udnytte vandenergien. Nogle af disse d\u00e6mninger blev bygget i Lapland, med voldsomme konsekvenser for naturen og …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-67190","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/67190","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=67190"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/67190\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":67204,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/67190\/revisions\/67204"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=67190"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=67190"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=67190"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}