![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Rikke-Arnoltz-Selvsving-200x300.png\")
Jeg kan rigtig godt lide, n\u00e5r en forfatter t\u00f8r udfordre b\u00e5de sin l\u00e6ser og selve formen. Det g\u00f8r Rikke Arnholtz i \u201cSelvsving\u201d. <\/p>\nJeg kan rigtig godt lide, n\u00e5r en forfatter t\u00f8r udfordre b\u00e5de sin l\u00e6ser og selve formen. Det g\u00f8r Rikke Arnholtz i \u201cSelvsving\u201d. <\/p>\n
Det er ikke nogen lang roman \u2013 lidt over 130 sider \u2013 men den lykkes med noget, som mange b\u00f8ger p\u00e5 det dobbelte antal sider aldrig kommer i n\u00e6rheden af: Den f\u00e5r mig til at stoppe op. Den f\u00e5r mig til at t\u00e6nke. Og den f\u00e5r mig til at grine, mens jeg t\u00e6nker.<\/p>\n
Thea \u2013 romanens hovedperson \u2013 v\u00e5gner p\u00e5 et koldt toiletgulv. Hun var besvimet. Alt f\u00f8les anderledes. En stemme taler direkte til hende. Eller er det til os? Gr\u00e6nserne mellem virkelighed og fiktion begynder langsomt at smuldre, og snart f\u00f8lger vi ikke kun Thea, men ogs\u00e5 tre m\u00e6nd i en l\u00e6segruppe, som fors\u00f8ger at skrive hende frem \u2013 og m\u00e5ske skrive hende v\u00e6k.<\/p>\n
Det hele lyder m\u00e5ske sk\u00f8rt. Det er det ogs\u00e5. Men det er sk\u00f8rt p\u00e5 den gode m\u00e5de. For der er ikke tale om nonsens eller meningsl\u00f8s leg. Selvsving er b\u00e5de satirisk, poetisk og dybt reflekteret, og man m\u00e6rker hele vejen igennem, at Arnholtz har fuldst\u00e6ndig styr p\u00e5 sin tekst \u2013 ogs\u00e5 selvom den udgiver sig for at v\u00e6re ustyrlig.<\/p>\n
Romanen leger med selve ideen om, hvad litteratur er. Og hvad den kan. Kan man skrive en karakter til live? Kan man elske nogen, man selv har opfundet? Og hvad sker der, n\u00e5r karaktererne bliver mere virkelige end forfatteren selv?<\/p>\n
Det er ikke en bog med en klassisk sp\u00e6ndingskurve. Her er ikke cliffhangers, onde skurke eller et mysterium, der skal l\u00f8ses. Til geng\u00e6ld f\u00e5r vi en r\u00e6kke korte, intense kapitler, der skifter perspektiv og tone, men som hele tiden vender tilbage til det samme omdrejningspunkt: Hvor meget magt har vi \u2013 over hinanden og over os selv?<\/p>\n
Sproget er stramt, rytmisk og velsmurt. Dialogerne er korte, pr\u00e6cise og fyldt med underspillet humor. Man l\u00e6ser videre, ikke fordi man skal finde ud af, hvad der sker \u2013 men fordi man nyder at v\u00e6re i det. I eksperimentet. I ideen.<\/p>\n
Er det for alle? Nej. \u201cSelvsving\u201d kr\u00e6ver, at du er v\u00e5gen og med p\u00e5 legen. Men hvis du er det \u2013 og hvis du t\u00f8r give dig hen \u2013 s\u00e5 f\u00e5r du en b\u00e5de morsom og tankev\u00e6kkende l\u00e6seoplevelse. Ikke mindst fordi romanen insisterer p\u00e5, at l\u00e6seren er medskaber. Det er ikke kun Thea, der m\u00e5 finde ud af, hvad der foreg\u00e5r. Det m\u00e5 vi ogs\u00e5.<\/p>\n
Jeg har sj\u00e6ldent l\u00e6st noget, der p\u00e5 s\u00e5 f\u00e5 sider form\u00e5r at sige s\u00e5 meget om fort\u00e6llingens v\u00e6sen. \u201cSelvsving\u201d er litter\u00e6r leg, n\u00e5r det er bedst. Og det er slet ikke sikkert, det slutter, n\u00e5r sidste side er l\u00e6st.<\/p>\n
Rikke Arnholtz: \u201dSelvsving\u201d, Forlaget Br\u00e6ndpunkt, 134 sider, udkom april, 2025<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nHelle Helle: Dette burde skrives i nutid<\/a><\/p>\n