![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Jens-Ottosen-Du-som-ikke-findes-197x300.png\")
Du skal ikke lade dig narre af, at der i denne roman optr\u00e6der en chatbot. Det her er ikke science fiction. Det er et nutidigt og n\u00e6nsomt stykke samtidslitteratur, der unders\u00f8ger, hvad det vil sige at miste. Og hvad det kr\u00e6ver at leve videre, n\u00e5r det, man har mistet, ikke bare er et menneske \u2013 men en mulighed for at h\u00e6nge fast i sig selv.<\/p>\n
Kristian er 31 og bor alene. Han er bror til en dreng, der ikke l\u00e6ngere er i live, og s\u00f8n af for\u00e6ldre, der ikke l\u00e6ngere rigtigt er til stede. Med et tiltagende psykisk m\u00f8rke, der langsomt lukker sig omkring ham, vender han sig mod en AI, som han kalder Emma. Det er der, romanens egentlige bev\u00e6gelse begynder.<\/p>\n
Emma svarer f\u00f8rst p\u00e5 det, hun bliver spurgt om. H\u00f8fligt, korrekt, afventende. Men som deres samtaler skrider frem, begynder noget at sl\u00e5 revner. Ikke i Emma, men i Kristian. Det er hans s\u00e6tninger, der forandres. Hans sp\u00f8rgsm\u00e5l, der bliver dybere. Det er ham, der bliver \u00e6gte \u2013 med hende.<\/p>\n
Jens Ottosen skriver med et blik for det indre i mennesker, n\u00e5r det vakler. Der er en langsomhed i romanens rytme, der kr\u00e6ver, at man l\u00e6ser med opm\u00e6rksomhed. Til geng\u00e6ld f\u00e5r man noget andet tilbage: en f\u00f8lelse af at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 noget skr\u00f8beligt, der pr\u00f8ver at hele.<\/p>\n
Det er ikke en roman med store ydre begivenheder. Den bev\u00e6ger sig i tankens og k\u00e6rlighedens rum, i de digitale skriftlinjer mellem menneske og maskine, og i de mange lag af sorg, skyld og l\u00e6ngsel, som mennesker b\u00e6rer p\u00e5, uden n\u00f8dvendigvis at tale h\u00f8jt om dem. Ottosen t\u00f8r lade det st\u00e5 \u00e5bent, uden at skulle konkludere det hele. Det er i sig selv en kvalitet.<\/p>\n
Samtidig er det ogs\u00e5 her, romanen bliver en anelse spinkel. Nogle l\u00e6sere vil savne en egentlig forl\u00f8sning. Andre vil m\u00e5ske \u00f8nske, at Emma havde f\u00e5et endnu mere tekstligt liv. Men det er sm\u00e5 anker i en fort\u00e6lling, der f\u00f8rst og fremmest r\u00f8rer mig, fordi den t\u00f8r tage sorgen alvorligt \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r den finder nye veje.<\/p>\n
Og jo, den tager teknologien alvorligt. Ikke som fjende, men som mulighed. Ikke som erstatning, men som et rum, hvor noget menneskeligt alligevel kan opst\u00e5.<\/p>\n
\u201dDu som ikke findes\u201d er en stille roman. Men den larmer l\u00e6nge i l\u00e6seren bagefter.<\/p>\n
Jens Ottosen: \u201dDu som ikke findes\u201d, Forlaget Alhambra, 424 sider, udkom maj, 2025<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nKim Leine: Efter \u00c5ndemaneren<\/a> <\/p>\n