<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n
De fleste af os vil n\u00e6ppe indr\u00f8mme det, men hvor ofte kommer vi ikke s\u00e5 hurtigt ud ad d\u00f8ren, at det eneste, vi har n\u00e5et at se i avisen er et par overskrifter og … tegneserien. For “the funnies” er og bliver en meget v\u00e6sentlig \u00e5rsag til, at avisen ikke er helt d\u00f8d. Og derfor spiller de daglige striber ogs\u00e5 en afg\u00f8rende betydning for, hvilken avisen der kommer ind i postkassen dagligt.<\/p>\n
Politikens 2. sektion har i lang tid lagt bagside til Wulffmorgenthalers psykedeliske striber<\/a>, og der er ingen tvivl om, at de to hjerner der opfandt ninja-flodhesten Dolph stadig er avisstribernes danske mestre. Men lige i nakken af dem – b\u00e5de i overf\u00f8rt og avis-bogstavlig forstand – sniger en noget up\u00e5agtet svensker sig ind med striben ROCKY<\/a>.<\/p>\n Martin Kellermanns r\u00e5 og \u00e5benbart selvbiografiske stribe om Rocky, der i en alder af 25 fors\u00f8ger at blive voksen, er nemlig b\u00e5de utrolig pr\u00e6cis i sin beskrivelse af tiden og ikke mindst “unge mennesker af i dag” – og s\u00e5 er den urimeligt morsom.<\/p>\n Hver stribe best\u00e5r af de samme fire ruder, og formlen er n\u00e6sten haiku-agtig stiv. Det er aldrig i form eller udtryk, Rocky overrasker. Det er i sproget. Det er de sm\u00e5 underfundige tanker eller udtryk, som g\u00f8r Rocky b\u00e5de betagende og morsom. Handlingen er ofte ikke-eksisterende, og dermed kommer sproget til at st\u00e5 helt centralt.<\/p>\n Jeg har l\u00e6st Rocky hver dag i lang tid, og derfor kom det som noget af en overraskelse, at bagmanden var svensk. For Rocky er dansk. Han bor p\u00e5 Vesterbro, g\u00e5r p\u00e5 Vega og sviner Amin Jensen i et sprog, som er s\u00e5 pr\u00e6cist, at ingen svensker ville kunne g\u00f8re det. Og det er da ogs\u00e5 netop en af Rockys helt store forcer, at overs\u00e6tteren Nikolaj Scherfig har f\u00e5et s\u00e5 frie rammer, at han har kunnet tage Rocky til sig og g\u00f8re ham til sin egen (eller sig selv?). <\/p>\n Normalt skal man ikke l\u00e6se 125 sider med avis-striber, men i dette tilf\u00e6lde f\u00e5r man faktisk en langt bedre oplevelse, n\u00e5r man er med Rocky hele vejen fra han bliver smidt ud af sin lejlighed og bliver dumpet af k\u00e6resten p\u00e5 samme dag til han i l\u00f8bet af et \u00e5r oplever b\u00e5de h\u00e5bl\u00f8se jobs, katastrofale kvinder og ditto fester og ikke mindst hans sk\u00e6bnesvangre tur til New York.<\/p>\n Der er nogle gode timers underholdning gemt i “ROCKY – The big payback”. Det eneste, man kunne \u00f8nske sig, var, at det var i farver. For selvom serien fungerer i sproget, s\u00e5 l\u00f8fter det uden tvivl l\u00e6selysten, n\u00e5r man sammenligner med de farvede striber i Politiken.<\/p>\n Men trods de manglende farver, s\u00e5 har denne anmelder allerede bestilt nr. 2, der netop er udkommet p\u00e5 Forlaget Politisk Revy<\/a><\/p>\n