![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/ladostaendestjernene-194x300.png\")
Hvad g\u00f8r man med ubetalte regninger, b\u00f8rnenes problemer i skolen og hjertesorg? Man tager da p\u00e5 tur i en autocamper og glemmer alt om rudekuverter. Det er i hvert fald hvad Anna g\u00f8r med sine to d\u00f8tre Chlo\u00e9 og Lily.<\/p>\n
Det ligner ellers ikke Anna at g\u00f8re noget s\u00e5 impulsivt, men efter at have mistet sit job er livet er blevet for uoverskueligt, og noget skal der g\u00f8res for at ryste posen. H\u00e5bet er at finde ro, n\u00e6rv\u00e6r og forsoning langt v\u00e6k fra alt.<\/p>\n
Turen bliver dog langt fra idyllisk. Det er ikke pigernes dr\u00f8mmescenarie at k\u00f8re rundt i Skandinavien i en autocamper med deres mor og hinanden, og undervejs bliver det ogs\u00e5 tydeligt, at man ikke kan k\u00f8re fra alt. Relationerne sl\u00e5r revner, og gamle s\u00e5r dukker op til overfladen.<\/p>\n
Fort\u00e6llingen kredser om skyld, moderskab og h\u00e5bet om forsoning \u2013 i et landskab lige s\u00e5 smukt som det er barskt. Men det er selvf\u00f8lgelig aldrig for sent at finde lys i livet igen.<\/p>\n
<\/p>\n
Vi h\u00f8rer skiftevis fra Anna, Chlo\u00e9 og Lily, der skiftes til at v\u00e6re fort\u00e6llere fra kapitel til kapitel, og vi kommer som l\u00e6ser p\u00e5 den m\u00e5de helt ind under huden p\u00e5 dem alle tre og f\u00e5r hver deres syn p\u00e5 de samme ting, hvilket fungerer rigtig godt, men som ogs\u00e5 er lidt hjertesk\u00e6rende. Som l\u00e6ser sidder du og holder vejret og h\u00e5ber, at forviklinger og misforst\u00e5elser kan afl\u00f8ses af samh\u00f8righed og f\u00e6llesskab.<\/p>\n
Bogen kredser om nogle sv\u00e6re emner, men er alligevel let at l\u00e6se. Virginie Grimaldis skrivestil er varm og hjertelig og som l\u00e6ser har du hele tiden en forventning om, at det nok skal g\u00e5 og venter t\u00e5lmodigt p\u00e5 den silver lining, der m\u00e5 komme.<\/p>\n
Oplagt sommerferiel\u00e6sning.<\/p>\n