![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/efterveer-189x300.png\")
Sorg, skyld og skam. <\/p>\nSorg, skyld og skam. <\/p>\n
Efterveer<\/em> er Ingeborg Tops\u00f8es vellykkede autofiktive debutroman om tiden efter en frivillig abort og jeg blev suget ind fra side et. <\/p>\n Efterveer<\/em> er skrevet som en dagbog, der begynder m\u00e5neder efter den frivillige abort og str\u00e6kker sig over et par \u00e5r. Dagbogsformen g\u00f8r bogen nem at l\u00e6se med korte afsnit skrevet i et letforst\u00e5eligt hverdagssprog. Formen g\u00f8r ogs\u00e5, at man som l\u00e6ser kommer t\u00e6t p\u00e5 fort\u00e6lleren, n\u00e5r hun har det sv\u00e6rt. <\/p>\n Fort\u00e6lleren er i et fast parforhold, har gang i sin karriere og er i 30\u00e9rne. Da hun bliver gravid, v\u00e6lger hun alligevel at f\u00e5 en abort, da hun “ikke overlever en barndom til”. <\/p>\n Det kommer helt bag p\u00e5 fort\u00e6lleren, hvor sv\u00e6rt efterforl\u00f8bet bliver. Hun plages af sorg over tabet af det barn, der kunne v\u00e6re blevet og hun skammer sig over at s\u00f8rge. Hvor g\u00e5r man hen med sin sorg, n\u00e5r man selv har vagt aborten? Hun plages af skam og skyld og bliver gradvist mere forvirret, fortvivlet og forpint. Hendes k\u00e6reste derimod kommer hurtigt videre, mens hun forbliver fanget i et loop af tvivl, forvirring og sorg. <\/p>\n Romanen byder ogs\u00e5 p\u00e5 tilbageblik til fort\u00e6llerens opv\u00e6kst med en karrieremor, der ikke var meget til stede, en far der som den prim\u00e6re omsorgsperson gjorde det s\u00e5 godt han kunne, selvom omsorgsarbejdet ikke havde hans store interesse og en s\u00f8ster der var udfordret p\u00e5 b\u00e5de s\u00f8vn og kost. Som l\u00e6ser fornemmer man at fort\u00e6llerens usikkerhed og utryghed ved at skulle gennemleve en barndom mere m\u00e5ske har sammenh\u00e6ng med hendes egen opv\u00e6kst. <\/p>\n Vi h\u00f8rer ogs\u00e5 om hendes fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 hj\u00e6lp og behandling i sundhedssystemet. Og jeg m\u00e5 bare sige, at jeg er rystet (og bekymret) over vores sundhedssystem, n\u00e5r det handler om mistrivsel og psykisk sygdom. Det virker som om, at det er lidt tilf\u00e6ldigt, hvilken behandling man f\u00e5r tilbudt og om man selv skal betale 1200 kr. i timen i privat regi eller om man visiteres til et gratis offentligt tilbud. Denne tilsyneladende tilf\u00e6ldighed virker hverken rimelig eller hensigtsm\u00e6ssig. <\/p>\n