{"id":66208,"date":"2025-02-12T07:29:50","date_gmt":"2025-02-12T06:29:50","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=66208"},"modified":"2025-01-27T17:32:27","modified_gmt":"2025-01-27T16:32:27","slug":"esben-boegh-soerensen-andelsbevaegelsens-natur","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=66208","title":{"rendered":"Esben B\u00f8gh S\u00f8rensen: Andelsbev\u00e6gelsens natur"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/andelsbevaegelsensnatur-192x300.png\" align=left hspace=10 width=150>Danmark er en brugsforening! S\u00e5ledes sagde historikeren Palle Lauring engang, og det var ment som en hyldest til den danske andelsbev\u00e6gelse og det s\u00e6rlige danske f\u00e6llesskab. I Esben B\u00f8gh Andersens Andelsbev\u00e6gelsens natur er det ikke s\u00e5 meget brugsforeningerne (selvom de ogs\u00e5 n\u00e6vnes), men mere landbrugets andelsforeninger, der st\u00e5r i centrum. <\/p>\n<p>Det begyndte i Hjedding, hvor de lokale b\u00f8nder gik sammen om det f\u00f8rste andelsmejeri. Det var lidt et tilf\u00e6lde, for egentlig var man mere optaget af at forbedre kvaliteten af sm\u00f8rret p\u00e5 de enkelte g\u00e5rde, s\u00e5 man kunne samle dem og f\u00e5 en god pris (ikke mindst i England). Det viste sig, at de sm\u00e5 g\u00e5rde havde sv\u00e6rt ved at l\u00f8fte niveauet, og tiden kaldte p\u00e5 bedre kvalitet og stordriftsfordele \u2013 og stemningen blandt g\u00e5rdejerne var til andelstanken i stedet for udefrakommende opk\u00f8bere. <!--more--><\/p>\n<p>Resten er historie, som man siger, for i \u00e5rene derefter spredte andelsmejerierne og andelsslagterierne sig lynhurtigt over hele landet, og snart fulgte ogs\u00e5 andre dele af landbrugets behov med \u2013 foderindk\u00f8b, g\u00f8dning mv. I byerne voksede brugsforeningerne op, og andelstanken blev rodf\u00e6stet i den danske kultur og selvforst\u00e5else. Hver by sin heks og sit mejeri, og hvert sogn sine trolde og slagterier. <\/p>\n<p>S\u00e5dan er det ikke mere. <\/p>\n<p>Stordriften ramte ogs\u00e5 andelsbev\u00e6gelsen, og set udefra er bev\u00e6gelsen om ikke i krise s\u00e5 h\u00e5rdt presset af de sidste 60 \u00e5rs sammenl\u00e6gninger til stordrift, og at hele ideen med forpligtende f\u00e6llesskaber og en-mand-en-stemme ogs\u00e5 er p\u00e5 retur. For slet ikke at tale  om, at bev\u00e6gelsen m\u00e5ske slet ikke ar helt s\u00e5 demokratisk og inkluderende som vi ellers holder af at tro \u2013 den kom g\u00e5rdejerne til gode, som Esben B\u00f8gh S\u00f8rensen pointerer, men ikke n\u00f8dvendigvis de mange jordl\u00f8se ansatte i landbruget. <\/p>\n<p>I det nye \u00e5rtusind er landbruget og dets institutioner igen i v\u00e6lten. Klimabelastning, d\u00f8de fjorde og manglende dyrevelf\u00e6rd f\u00e5r mange til at rette et kritisk blik p\u00e5 landbruget. S\u00e5 mens vi venter p\u00e5 den fulde implementering af den gr\u00f8nne trepart, er der god grund til at l\u00e6se op p\u00e5 hvordan landbruget blev bygget op som det blev i Danmark \u2013 og dermed et grundlag for at t\u00e6nke over, hvordan vi m\u00e5ske kan komme videre. Til det form\u00e5l er Esben B\u00f8gh S\u00f8rensen en god guide, der ridser historien op og perspektiverer p\u00e5 bare 100 sider. <\/p>\n<p>Andelsbev\u00e6gelsens natur er otteogfirsindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at l\u00e6serne hver m\u00e5ned i 100 m\u00e5neder f\u00e5r et nyt bind p\u00e5 100 sider med en bid af Danmarkshistorien.<\/p>\n<p><em>Esben B\u00f8gh S\u00f8rensen: Andelsbev\u00e6gelsens natur. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkom 9. januar 2024<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Danmark er en brugsforening! S\u00e5ledes sagde historikeren Palle Lauring engang, og det var ment som en hyldest til den danske andelsbev\u00e6gelse og det s\u00e6rlige danske f\u00e6llesskab. I Esben B\u00f8gh Andersens Andelsbev\u00e6gelsens natur er det ikke &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-66208","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/66208","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=66208"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/66208\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":66210,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/66208\/revisions\/66210"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=66208"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=66208"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=66208"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}