Det er lang tid siden jeg har v\u00e6ret s\u00e5 fortryllet af en bog. Dette er ikke Hollywood \u2013 dette er tidligere tiders Marstal. Her er mennesker ikke smukke, de er uanset k\u00f8n, sk\u00e6bner som ofte d\u00f8r liges\u00e5 n\u00f8gne og ensomme som de f\u00f8dtes. <\/p>\n
Bogen har sit hjerte i Marstals sm\u00e5 huse og gader p\u00e5 \u00c6r\u00f8, men udfolder sig s\u00e5 forskellige steder som Samoa, New Foundland og Nordtyskland. Det er en beretning om fire generationer. Et samfund g\u00e5r fra at have Nordafrika og Kina i baghaven med et international udsyn vi kun kan dr\u00f8mme om i dag. Til et samfund der vender ryggen til og ud p\u00e5 markerne. Bogens fort\u00e6llere er til tider enkelt personer, og til tider et kollektiv kun svag defineret som vi, de druknede. Det fantastiske i denne forbindelse er, at det fungerer \u2013 ikke et sekund er man i tvivl om, hvordan saltvandsbylder, savn eller f\u00f8lelsen af h\u00e6vn f\u00f8les. <\/p>\n
I bogens start m\u00f8der vi Laurids, der med de andre marstaller sendes i krig mod tysken omkring 1800-tallet, en krig de ikke forst\u00e5r eller vinder. En krig der efterlader de overlevende liges\u00e5 s\u00f8nderrevne, \u00e5ndsforladte og amputerede, som de der faldt. Her markeres marstallernes evne til at st\u00e5 udenfor stormagternes interesser \u2013 ikke kun pga. en smule naivitet, men ogs\u00e5 fordi de har noget, der er st\u00f8rre end nationale interesser nemlig f\u00e6llesskab og ikke at glemme et par solide s\u00f8st\u00f8vler. Begge dele spiller en v\u00e6sentlig rolle gennem resten af romanen. <\/p>\n
I l\u00e6sningen tager man bo i Laurids, Albert, Knud Erik og sidst men ikke mindst i Klara, kvinden der med sin vanvittige smerte fors\u00f8ger at udslette havet fra m\u00e6ndenes hjerter. Man forst\u00e5r til trods for, at man kunne mene andet i real life den rationalitet, der er bag deres valg. Ogs\u00e5 n\u00e5r der danses blandt ligene p\u00e5 Marstals havnekant den dag Anden Verdenskrig afsluttes og ringen sluttes. <\/p>\n
Skal der malurt i det ber\u00f8mte b\u00e6ger, kunne bogen have v\u00e6ret 200 sider kortere end de 690 sider. B\u00e5de for at sk\u00e5ne sengel\u00e6serens arme og nakke, men mere reelt fordi selv sj\u00e6le i h\u00e5rd kuling bliver ensformigt i l\u00e6ngden.<\/p>\n