{"id":65110,"date":"2024-11-07T03:32:31","date_gmt":"2024-11-07T02:32:31","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=65110"},"modified":"2024-11-11T07:54:01","modified_gmt":"2024-11-11T06:54:01","slug":"peter-harmsen-groenland-i-krig","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=65110","title":{"rendered":"Peter Harmsen: Gr\u00f8nland i krig"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/ikrig-200x300.jpg\" align=\"left\" hspace=\"10\" width=\"150\">Gr\u00f8nland var i Anden Verdenskrig aldrig centrum for store slag med mange hundrede eller tusinder af soldater, s\u00e5dan som vi blandt andet s\u00e5 det i Nordafrika. Men den store \u00f8 spillede p\u00e5 en anden m\u00e5de en helt central rolle i krigen. Og Peter Harmsen g\u00e5r i sin nye bog i dybden med hvad Gr\u00f8nland bet\u00f8d for krigens udvikling og hvordan der i lille skala alligevel blevet k\u00e6mpet p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n<p>Som Harmsen konkluderer til sidst i bogen, s\u00e5 var Gr\u00f8nland vigtig af tre \u00e5rsager. For det f\u00f8rste p\u00e5 grund af kryolit-minen i Sydgr\u00f8nland. Kryolit er en vigtig bestanddel i produktion af aluminium. Og derfor var det vigtigt for amerikanerne, at den ikke kom p\u00e5 tyske h\u00e6nder. <!--more--><\/p>\n<p>For det andet p\u00e5 grund af Gr\u00f8nlands placering midt mellem Europa og USA. Det gjorde \u00f8en essentiel n\u00e5r amerikansk-byggede bombefly skulle transporteres til Europa, ligesom den ville skulle have v\u00e6ret en tr\u00e6desten, hvis Nazityskland havde besluttet at angribe USA direkte. For det trejde er vejrobservationer fra Gr\u00f8nland uhyre vigtige, hvis man vil lave vejrprognoser for Europa. Og det vil man gerne, da det er her krigen is\u00e6r udk\u00e6mpes. Hvis du kender vejret i Gr\u00f8nland, s\u00e5 kender du vejret i Europa om to dage.<\/p>\n<p>Den st\u00f8rste af flere \u00f8jen\u00e5bnere for mig i bogen er kampen om kryolit-minen i Ivigtut. Ikke s\u00e5 meget kampen mellem de allierede og Nazityskland. For den fandt aldrig sted. Inden USA indtr\u00e6den i krigen ville Hitler ikke risikere at tr\u00e6kke USA ind i krigen ved at fors\u00f8ge at erobre minen. Og senere fandt man det umuligt. <\/p>\n<p>Til geng\u00e6ld kortl\u00e6gger Harmsen en uhyre interessant kamp om minen mellem USA, Canada og Storbritannien. Det er nemlig en canadisk og en amerikansk virksomhed, der aftager kryolitten fra den eneste stor-skala kryolitmine i verden. Derfor planl\u00e6gger canadierne i krigens f\u00f8rste m\u00e5neder at sende tropper afsted, som kan forsvare den mod et eventuelt tysk angreb. Men samtidig holder USA fast i, at man ikke vil have fremmede landes tropper p\u00e5 gr\u00f8nlandsk jord. Heller ikke selvom det er fra venlige lande som Canada og USA.<\/p>\n<p>Dette spil mellem venner er s\u00e6rdeles interessant og s\u00e5 vidt jeg ved ganske underbelyst indtil nu. Men med rigtig mange gode kilder og detaljer f\u00e5r Peter Harmsen belyst spillet godt og grundigt.<\/p>\n<p>Etableringen af amerikanske landingsbaner og baser til brug for f\u00e6rgningen af nybyggede fly til Europa er bogens andet store tema, som Harmsen ogs\u00e5 kommer godt rundt om ved blandt andet at s\u00e6tte fokus p\u00e5 problemerne med fraterniseringen mellem de amerikanske soldater og lokalbefolkningen. Det er dog en knap s\u00e5 interessant og dramatisk en fort\u00e6lling som bogens tredje tema. <\/p>\n<p>Det tredje tema handler om kampen om at etablere vejrstationer p\u00e5 Gr\u00f8nlands \u00f8stkyst. Ved hj\u00e6lp af rigtig mange f\u00f8rsteh\u00e5ndskilder giver Peter Harmsen os en uhyre velfortalt og detaljeret beskrivelse af den h\u00e5rde kamp mod elementerne og hinanden, som tyskerne, danskerne og amerikanerne udk\u00e6mpede i gennem flere \u00e5r p\u00e5 \u00f8stkysten. <\/p>\n<p>Vejrobservationerne fra Gr\u00f8nland er s\u00e5 vigtige for nazisternes operationer i Europa, at de i 1942-1944 i alt seks gange sender skibe afsted for at fors\u00f8ge at etablere vejrstationer p\u00e5 den barske gr\u00f8nlandske \u00f8stkyst. Men vejrlig og de h\u00e5rdf\u00f8re m\u00e6nd i den dansk-gr\u00f8nlandske sl\u00e6depatrulje g\u00f8r livet surt for tyskerne. <\/p>\n<p>Peter Harmsen kommer ogs\u00e5 ind p\u00e5 hvordan det \u00e6ndrer det gr\u00f8nlandske samfund, at det er afsk\u00e5ret fra kolonimagten Danmark i mere end fem \u00e5r. I stedet er det under st\u00e6rk amerikansk p\u00e5virkning. Et interessant emne, som Harmsen kun ber\u00f8rer overfladisk. Men som der sikkert kunne skrives en hel bog om.<\/p>\n<p>Grundighed og stor detaljegrad er noget af det, der kendetegner bogen her, der har ikke mindre 45 sider med noter og kildehenvisninger. Det s\u00e6tter en tyk streg under det formidable arbejde Peter Harmsen har lagt for dagen for at give os en s\u00e6rdeles medrivende og sp\u00e6ndende fort\u00e6lling. Et v\u00e6rk, der er sv\u00e6rt at l\u00e6gge fra sig. Fordi det b\u00e5de er gennemarbejdet, grundigt researchet og godt skrevet. Og s\u00e5 fordi det er en rigtig god historie.<\/p>\n<p><em>Peter Harmsen: Gr\u00f8nland i krig &#8211; Spillet om Arktis 1939-45. Lindhardt og Ringhof, 2024. 416 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Gr\u00f8nland var i Anden Verdenskrig aldrig centrum for store slag med mange hundrede eller tusinder af soldater, s\u00e5dan som vi blandt andet s\u00e5 det i Nordafrika. Men den store \u00f8 spillede p\u00e5 en anden m\u00e5de &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[693,324,704,321,244],"class_list":["post-65110","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie","tag-nazisme","tag-2-verdenskrig","tag-groenland","tag-tyskland","tag-usa"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/65110","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=65110"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/65110\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65557,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/65110\/revisions\/65557"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=65110"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=65110"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=65110"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}