![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/berlin-2-219x300.jpg\")
Tom Buk-Swienty er en forrygende fort\u00e6ller. Det har han bevist igen og igen i sit efterh\u00e5nden omfattende forfatterskab, der b\u00e5de rummer biografier og en r\u00e6kke historiske v\u00e6rker. I \u2019Berlin br\u00e6nder\u2019 kommer vi t\u00e6t p\u00e5 en gruppe danske journalister og gesandter ved den danske ambassade, som oplever Berlins sidste, h\u00f8jdramatiske \u00e5r under 2. verdenskrig.<\/p>\n
Ved starten af 2. verdenskrig var Berlin den st\u00f8rste by i Europa. Den blev nazismens ubestridte hovedstad, men da krigen sluttede, var den en ruinhob. S\u00f8nderbombet, \u00f8delagt og besat af de allierede. Befolkningen havde oplevet suset og euforien i krigens f\u00f8rste \u00e5r, men gennemgik i de sidste \u00e5r en ekstremt h\u00e5rd tid. I november 1943 og halvandet \u00e5r frem bombede de allierede den m\u00e6gtige by n\u00e6sten dagligt. <\/p>\n
Som ved bombningerne af mange andre tyske byer var strategien at p\u00e5f\u00f8re borgerne s\u00e5 store lidelser, at de til sidst ville g\u00f8re opr\u00f8r mod de nazistiske herskere og muligg\u00f8re afslutningen p\u00e5 2. verdenskrig. Men s\u00e5dan gik det som bekendt ikke. Tyskerne var opgivende, underkuede, kraftl\u00f8se og led under sult, kulde og udmattelse. Ved protester, eller s\u00e5gar bare vittigheder om krigens gang eller de nazistiske ledere var vejen til b\u00f8dlen ganske kort. S\u00e5 der var ikke overskud til opr\u00f8r, p\u00e5 trods af at modstanden mod regimet var ganske udbredt \u2013 i hvert fald i de kredse, som vores hovedpersoner f\u00e6rdes i.<\/p>\n
Fort\u00e6lleteknisk springer Buk-Swienty mellem de forskellige journalisters og gesandters beretninger, og det giver bogen en st\u00e6rk dynamik. Forfatteren tr\u00e6kker p\u00e5 deres \u00f8jenvidneskildringer og et omfattende kildemateriale, baseret p\u00e5 at de kunne bev\u00e6ge sig omkring i byen og p\u00e5 trods af censur alligevel kunne give omverdenen indblik i, hvad der foregik.<\/p>\n
Bogen er en meget st\u00e6rk oplevelse og giver et foruroligende indblik i, hvordan nazisterne trak Tyskland og Berlin ned i en malstr\u00f8m af vanvid, d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse. Der var ingen underkastelse eller vilje til at indlede dialog om en overgivelse. Man var parat til at ofre alt, og alle funktioner i samfundet, der ikke havde basal betydning for krigen, blev lukket ned. Som et sidste desperat fors\u00f8g, skabte man en pjalteh\u00e6r med m\u00e6nd i alderen fra 16 til 60 \u00e5r, men man ikke en gang havde ressourcer nok til at give dem uniformer eller bare nogenlunde tidssvarende bev\u00e6bning. <\/p>\n
Buk-Swienty konstaterer, at den manglende vilje til overgivelse ogs\u00e5 hang sammen med, at mange vidste, hvilke uhyrligheder, der var beg\u00e5et under krigen, ikke mindst i \u00d8steuropa og Rusland. Dette ville sejrherrerne kr\u00e6ve betaling for. Eftertiden viste, at dette var helt korrekt, hvilket den udmarvede og forhutlede befolkning i Berlin fik at f\u00f8le, da de russiske tropper indtog byen. Dette kommer forfatteren til at beskrive i n\u00e6ste bind i serien, og man kan kun gl\u00e6de sig efter at have l\u00e6st \u201dBerlin br\u00e6nder\u201d. <\/p>\n
Tom Buk-Swienty: \u201dBerlin br\u00e6nder\u201d. Politikens Forlag. 544 sider. Oktober 2024<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Tom Buk-Swienty er en forrygende fort\u00e6ller. Det har han bevist igen og igen i sit efterh\u00e5nden omfattende forfatterskab, der b\u00e5de rummer biografier og en r\u00e6kke historiske v\u00e6rker. I \u2019Berlin br\u00e6nder\u2019 kommer vi t\u00e6t p\u00e5 en …<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,226],"tags":[],"class_list":["post-64728","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie","category-krige"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/64728","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=64728"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/64728\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":65918,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/64728\/revisions\/65918"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=64728"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=64728"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=64728"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}