![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/straf-199x300.png\")
I 1950erne blev samiske b\u00f8rn taget v\u00e6k fra deres familier og sendt p\u00e5 nomadeskoler. Form\u00e5let var p\u00e5 papiret nobelt set med datidens \u00f8jne: at b\u00f8rnene skulle l\u00e6re svensk og f\u00e5 sig en uddannelse, og dermed v\u00e6re rustet til en fremtid i det moderne samfund. <\/p>\n
I praksis var skolerne en katastrofe for b\u00f8rnene og de lokale samiske samfund. B\u00f8rnene blev revet v\u00e6k fra deres familie og sprog, og skolerne var bygget p\u00e5 racisme og mangel p\u00e5 respekt for samisk kultur og levevis, og oveni blev de drevet med brutalitet og foragt. Det er et billede, der har gentaget sig mange steder i m\u00f8det med oprindelige folk \u2013 Canada og Gr\u00f8nland eksempelvis \u2013 men hver gang har det v\u00e6ret en tragedie og et overgreb. <\/p>\n
I Laestadius Straf f\u00f8lger vi seks b\u00f8rn, der mere eller mindre mod deres for\u00e6ldres vilje bliver sendt p\u00e5 en nomadeskole i Sverige, t\u00e6t p\u00e5 den finske gr\u00e6nse. Skolen drives af en \u201dhusmor\u201d der tror mere p\u00e5 tugt end p\u00e5 k\u00e6rlighedens lange arm, og hverdagen er pr\u00e6get af t\u00e6sk og undertrykkelse. De m\u00e5 ikke tale samisk, for deres baggrund skal udraderes og forsvenskes. Deres kultur betragtes som andenrangs, og alle seks bliver pr\u00e6get for livet af oplevelserne og omsorgssvigtet. <\/p>\n
Romanen krydsklipper mellem 1950erne hvor b\u00f8rnene er p\u00e5 skolen, og 1980erne hvor de er voksne. De har haft hver deres strategi for at komme sig over de fysiske og psykiske ar fra skolen. Nogen arbejder med rener i deres hjemlandsbyer, andre skjuler deres oprindelse i skam. Nogen har klaret sig godt i livet og fors\u00f8ger at give deres b\u00f8rn en bedre opv\u00e6kst end de selv fik, andre k\u00e6mper med rodl\u00f8sheden og er revet over af to kulturer \u2013 de er ikke samer og svenskere, men hverken samiske eller svenske. <\/p>\n
Det er et vigtigt emne, og sameb\u00f8rnenes historie fortjener at blive fortalt. Det er seks sk\u00e6bner der fort\u00e6lles, men uden banal sentimentalitet. De f\u00e5r lov at fremst\u00e5 som hele mennesker, og selv skolen st\u00e5r stramt i al sin grumhed er der ogs\u00e5 sm\u00e5 glimt af menneskelighed fra nogle af de ansattes side \u2013 trods ordrer ovenfra. <\/p>\n