![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/bajerenkommer-193x300.png\")
Sk\u00e5l! \u00d8l er en vigtig del af danmarkshistorien. Engang bryggede hver g\u00e5rd, kloster og by sin egen \u00f8l, for vand var urent og uden n\u00e6ring, og historierne om danskernes drikf\u00e6ldighed g\u00e5r langt tilbage. \u00d8l var (og er) dog ikke bare \u00f8l, for der er mange forskellige slags, og der har v\u00e6ret et v\u00e6ld af forskellige typer i Danmark. <\/p>\n
Overg\u00e6ret, underg\u00e6ret, til fint brug, til hverdag, krydret p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de \u2013 og brygget af enten professionelle bryggere i byerne eller af husfruen p\u00e5 g\u00e5rden til husstandens eget forbrug. En enorm variation, og der blev drukket utrolig meget af det. Dog var alkoholprocenten oftest lavere end hvad vi er vant til i dag \u2013 men alligevel var drukkenskab ikke fremmed for det danske folk. <\/p>\n
I 1847 skete der dog noget nyt. Her solgte brygger Jacobsen bajer for f\u00f8rste gang i Danmark; en \u00f8ltype han havde l\u00e6rt at brygge i udlandet. Historien om brygger Jacobsen og hans familie kan man se i DRs serie Bryggeren eller ved at bes\u00f8ge det nye museum House of Carlsberg (beklager det engelske navn \u2013 men det hedder det alts\u00e5). Men den samlede historie om det danske \u00f8l \u2013 den f\u00e5r man her hos Allan Leth Frandsen, og den er helt bestemt en aften v\u00e6rd! <\/p>\n
Bajeren var noget nyt, og blev v\u00e6ldig popul\u00e6r. Det bet\u00f8d dog ikke at den \u00f8jeblikkeligt ryddede bordet p\u00e5 de danske v\u00e6rtshuse og i de danske hjem. Der var nemlig utrolig meget kultur, smag og \u00f8konomi forbundet med den rige danske \u00f8lkultur, og der blev fortsat brygget et utal af forskellige danske \u00f8l samt importeret mange forskellige udenlandske i \u00e5rtierne, der fulgte. <\/p>\n
Det blev dog pilsneren, der endte med at have t\u00e6t p\u00e5 monopol i Danmark. Det skyldtes flere ting, herunder at moderne bryggerteknik (som andre end Jacobsen hurtigt l\u00e6rte) kunne sikre en ensartet kvalitet, styrke og smag, men ogs\u00e5 at skattesystemet, moderne marketing og krav om hygiejne og renhed bl\u00e6ste i den retning. Nu kalder tiden igen p\u00e5 en mangfoldig \u00f8lkultur, og p\u00e5 den m\u00e5de er ringen m\u00e5ske sluttet, men vil man forst\u00e5 og vide mere om \u00f8l, \u00f8lkultur og alt, det har betydet for danskerne og det danske samfund, s\u00e5 er man i virkelig gode og velskrivende h\u00e6nder med Bajeren kommer fra 100 danmarkshistorier. <\/p>\n
Det er 100 informative og interessante sider, ikke mere end man n\u00e6sten kan n\u00e5 at l\u00e6se mens man nyder en sval \u00f8l \u2013 om det s\u00e5 er fra Carlsberg, et mikrobryggeri eller m\u00e5ske en alkoholfri m\u00e5 man jo selv om!<\/p>\n
Bajeren kommer er otteoghalvfjerdsindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at l\u00e6serne hver m\u00e5ned i 100 m\u00e5neder f\u00e5r et nyt bind p\u00e5 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan k\u00f8be b\u00f8gerne hos boghandleren eller i abonnement, s\u00e5 man automatisk f\u00e5r et nyt bind hver m\u00e5ned. B\u00f8gerne skrives af eksperter p\u00e5 de enkelte fagomr\u00e5der, der ogs\u00e5 har et stort flair for formidling.<\/p>\n
Allan Leth Frandsen: Bajeren kommer. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkom 14. marts 2024<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sk\u00e5l! \u00d8l er en vigtig del af danmarkshistorien. Engang bryggede hver g\u00e5rd, kloster og by sin egen \u00f8l, for vand var urent og uden n\u00e6ring, og historierne om danskernes drikf\u00e6ldighed g\u00e5r langt tilbage. \u00d8l var …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-63188","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63188","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=63188"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63188\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":63190,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63188\/revisions\/63190"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=63188"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=63188"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=63188"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}