{"id":62560,"date":"2024-02-02T05:48:48","date_gmt":"2024-02-02T04:48:48","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=62560"},"modified":"2024-01-23T14:49:01","modified_gmt":"2024-01-23T13:49:01","slug":"emily-holmes-coleman-et-gitter-af-sne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=62560","title":{"rendered":"Emily Holmes Coleman: Et gitter af sne"},"content":{"rendered":"

G\u00e6steanmeldelse af Karen Dich<\/em><\/p>\n

Der er b\u00f8ger, som n\u00e6rmest l\u00e6ser sig selv; \u00f8jnene glider over siderne, siderne glider gennem fingrene. Og s\u00e5 er der b\u00f8ger, hvor \u00f8jne stopper, hvor man m\u00e5 g\u00e5 tilbage og l\u00e6se s\u00e6tninger igen for at forst\u00e5, begribe, hvad der egentlig st\u00e5r. <\/p>\n

Emily Holmes Colemans roman Et gitter af sne<\/em> er af den sidste slags. Det skyldes b\u00e5de sproget og det, der beskrives; begge dele er sv\u00e6rt at forst\u00e5. Heldigvis, fristes jeg til at sige. <\/p>\n

Romanen, der udkom f\u00f8rste gang i 1930, handler om Marthe Gail, der opholder sig p\u00e5 det psykiatriske hospital Gorestown Statshospital. Uden for murene har hun en mand og et nyf\u00f8dt barn. L\u00e6gerne siger, at hun har haft et sammenbrud, i glimt husker Marthe at have kastet en ampul mod en v\u00e6g, at have gemt et barn under sine t\u00e6pper. <\/p>\n

I dag ville vi nok betegne romanen som autobiografisk, i hvert var Emily Holmes Coleman selv indlagt p\u00e5 et sindssygehospital med en psykose, der fulgte en kraftig infektion, hun fik under f\u00f8dslen af sin s\u00f8n. Denne erfaring blev siden omsat til romanstof, forfatterens eneste roman. <\/p>\n

Livet p\u00e5 Gorestown er pr\u00e6get af vold, fysisk s\u00e5vel som psykisk. Kvinderne fikseres i komplicerede stroppesystemer, de isoleres og tvinges til tavshed. Marthe Gail fors\u00f8ger gentagne gange at f\u00e5 lov til at tage opvasken, blot for at have noget at tage sig til, men hun skal blot hvile og tie, hvile og tie, det er kuren for alle kvinderne. <\/p>\n

Det minder om Charlotte Perkins Gilmans Det gule tapet<\/em> fra 1892, der udkom i nyovers\u00e6ttelse i 2020, og som ogs\u00e5 omhandler en s\u00e5kaldt hvilekur mod psykiske lidelse. Gilman selv mente, at kvinder skulle stimuleres intellektuelt i stedet for at blive sp\u00e6rret inde ved for eksempel en f\u00f8dselsdepression.<\/p>\n

Marthe lader til at v\u00e6re af samme overbevisning; hun n\u00e6gter at hvile. Hun farer rundt, kaster de udl\u00e5nte natkjoler ud ad vinduet, fordi de er af kradsende uld og ikke af silke som hendes egne. Hun kommer op at sl\u00e5s med de andre patienter. Og hun l\u00e6ser og skriver i smug. <\/p>\n

Det kradsende uldundert\u00f8j, som Marthe og de andre tvinges til at have p\u00e5, fordi hospitalet er koldt og patienternes eget t\u00f8j taget fra dem, er blot en flig af ubehaget. Kvinderne nedbrydes b\u00e5de fysisk og psykisk. Som da Marthe foran et panel af l\u00e6ger og eksperter skal svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvem hun er, og hvor hun er, mens de mange deltagere griner af alle hendes svar. Og der er ellers ikke meget at grine af. <\/p>\n

\u201d\u2026 n\u00e5r det (GSH) st\u00e5r skrevet p\u00e5 alt linned, og p\u00e5 t\u00e6pperne, og vasket\u00f8jss\u00e6kkene [\u2026] s\u00e5 kan De da umuligt tro jeg ikke ved at det er Gorestown Statshospital i Gorestown. Nok er jeg m\u00e5ske sindssyg, men jeg m\u00e5 have mig frabedt at v\u00e6re \u00e5ndssvag\u201d, lyder hendes svar til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvor hun befinder sig. <\/p>\n

Gorestown Statshospital er et fiktivt sted, og som l\u00e6ser h\u00e5ber man, at ogs\u00e5 handlingerne her er fiktion, men bogens forord, skrevet af Asta Olivia Nordenhof g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at det meste ogs\u00e5 finder sted i dag: Fiksering, vekselvirkningen mellem omsorg og tvang. <\/p>\n

Forordet er p\u00e5 alle m\u00e5der en h\u00e5ndsr\u00e6kning til bogens l\u00e6sere. For bogen er ikke kun vanskelig at l\u00e6se, fordi handlingen er s\u00e5 grusom. Ogs\u00e5 sproget sl\u00e5r knuder. Det er ofte vanskeligt at afkode, hvem der taler hvorn\u00e5r, ingen tegns\u00e6tning angiver, at der overhovedet tales, og tanker og minder blander sig hele tiden med handlingens nutid. <\/p>\n

Men som Nordenhof skriver, s\u00e5 kommer man bedst af sted med at l\u00e6se Et gitter af sne<\/em>, hvis man giver slip p\u00e5 sin ordenstrang. Bogen l\u00e6ses ikke bedst med de logiske og analytiske briller, men derimod med sanserne og f\u00f8lelserne og gerne igen og igen. For poesien her s\u00e5 allestedsn\u00e6rv\u00e6rende. For eksempel i denne badescene: \u201dVandet gurglede ind bag hende, konstant fornyet, og ud forneden i bunden af karret. Hendes arme lange slanke \u00e5kandest\u00e6ngler, og hendes brysters br\u00f8ndkarse fl\u00f8d og sank i vandets dyb.\u201d<\/p>\n

Bogen er knapt 100 \u00e5r gammel, men Turbines nyudgivelse i Louise Adenfelt Ravnhilds nyovers\u00e6ttelse og med Asta Olivia Nordenhofs forord virker ekstremt moderne. Temaerne om kvindelighed, beg\u00e6r, moderskab og psykiatri virker allestedsn\u00e6rv\u00e6rende i dag. Og sproget blomstrer med br\u00f8ndkarse. <\/p>\n

Og for at citere en anden digter, der i dag skriver om psykiatrien, Sebastian Nathan, der for nyligt bes\u00f8gte Go\u2019morgen Danmark\u2019 for at tale om sin nye digtsamling, \u2019Engle\u2019: “Det er meget det der med ordene, det handler om\u201d.<\/p>\n

Emily Holmes Coleman, Et gitter af sne, Turbine, 180 sider, genudgivelse 2023, P\u00e5 dansk ved Louise Adenfelt Ravnhild<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

G\u00e6steanmeldelse af Karen Dich
\nDer er b\u00f8ger, som n\u00e6rmest l\u00e6ser sig selv; \u00f8jnene glider over siderne, siderne glider gennem fingrene. Og s\u00e5 er der b\u00f8ger, hvor \u00f8jne stopper, hvor man m\u00e5 g\u00e5 tilbage og l\u00e6se s\u00e6tninger …<\/p>\n","protected":false},"author":32,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-62560","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/62560","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/32"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=62560"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/62560\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":62570,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/62560\/revisions\/62570"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=62560"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=62560"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=62560"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}