![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Sidste-hus-paa-Needless-Street-187x300.png\")
Da jeg for mange \u00e5r siden l\u00e6ste Thomas Harris\u2019 \u201dDen r\u00f8de drage\u201d og \u201dOndskabens \u00f8jne\u201d, fik jeg \u00e9n overv\u00e6ldende tanke. Jeg havde p\u00e5 intet tidspunkt lyst til at m\u00f8de denne forfatter. Begrundelsen var, at en mand, der skriver s\u00e5 dybt og s\u00e5 ondt, han m\u00e5 f\u00e5 det et sted fra, og det ville jeg ikke opleve. Jeg er begyndt at have det p\u00e5 samme m\u00e5de med Catriona Ward.<\/p>\n
Da jeg sidste \u00e5r l\u00e6ste hendes \u201dSundial\u201d, var jeg ret begejstret. Det var en intelligent og meget uhyggelig roman, og jeg var fanget fra start til slut. Med sin nyeste \u201dSidste hus p\u00e5 Needless Street\u201d har hun taget den et skridt videre. Og jeg er lidt bange for at tage med hende.<\/p>\n
Bogen er ikke let tilg\u00e6ngelig. Det g\u00f8r ingenting. Efter den ene svenske eller danske krimi efter den anden, g\u00f8r det ingenting, at en handling tilbyder lidt intellektuel stimulering. Men du m\u00e5 selv afg\u00f8re, om \u201dSidste hus p\u00e5 Needless Street\u201d g\u00e5r for langt. For mig var den i hvert fald p\u00e5 gr\u00e6nsen. Lad mig sige det s\u00e5dan: N\u00e5r hele kapitler tilsyneladende er fra en kats perspektiv, s\u00e5 skal vi nok st\u00e5 tidligt op for helt at forst\u00e5 sammenh\u00e6ngen.<\/p>\n
Lad os tage hovedpersonerne: Ted bor i et hus for enden af en vej. Han er i en p\u00e5 alle m\u00e5der lige s\u00e5 skidt forfatning, som hans hus er, og hans liv best\u00e5r af en underlig dyrkelse af effekter i en skov samt ture p\u00e5 en bar og til tider en date gennem et online dating site. Ingen af de tre dele kommer vi s\u00e6rligt i dybden med.<\/p>\n
I huset er ogs\u00e5 Teds kat, Olivia, hvis syn p\u00e5 sagerne, vi igen og igen bliver pr\u00e6senteret for samt med mellemrum hans datter, der bes\u00f8ger ham og ikke p\u00e5 nogen som helst m\u00e5de kan siges af have et normalt forhold til sin far. Der er flere uforklarlige ting i huset, ikke mindst det lysende minde om en mor, der ikke rigtigt vil slippe s\u00f8nnen.<\/p>\n
Alle oplevelserne i huset er rigtige men ikke gennemforklarede, og det er her, jeg for alvor er udfordret. For mens jeg er irriteret over manglende forl\u00f8sning, s\u00e5 er det ogs\u00e5 i det usagte; det uforklarede, at alt det sp\u00e6ndende og, ja, r\u00e6dselsfulde ligger. Det er her, fascinationen er.<\/p>\n
Udefra kommer s\u00e5 Dee, der flytter ind i nabohuset, og hvis eget liv ogs\u00e5 er kn\u00e6kket. Hun er i st\u00e6rkt afsavn efter tabet af lilles\u00f8steren, Lulu, der nogle \u00e5r tidligere er blevet kidnappet. Nu falder hendes mistanke p\u00e5 Ted, og det varer ikke l\u00e6nge, f\u00f8r de to overv\u00e5ger hinanden.<\/p>\n
Konklusionen p\u00e5 historien er voldsom, grusom og direkte ubehagelig. Men det er i den grad vejet op af, at bogen er s\u00e5 vanvittig velskrevet, som den er. Det har ikke v\u00e6ret en let opgave at overs\u00e6tte den, men det er gjort til perfektion.<\/p>\n
Er du til de store mysterier? Er du til ubehagelige handlinger? Og har du stor t\u00e5lmodighed? S\u00e5 vil du elske bogen \u2013 helt ind til sidste klat tryksv\u00e6rte. Oplevelsen er derimod sikret, n\u00e5r du har \u00e5bnet f\u00f8rste side.<\/p>\n
Catriona Ward: \u201dSidste hus p\u00e5 Needless Street\u201d, Forlaget Screaming Books, 332 sider, p\u00e5 dansk ved Rasmus Hastrup, apri 2024<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nCatriona Ward: Sundial<\/a><\/p>\n