![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/231218_Gaea-Schoeters-Trofae-205x300.png\")
N\u00e5r jeg l\u00e6ser, at den belgiske forfatter af \u201dbogen \u201dTrof\u00e6\u201d, Gaea Schoeters, ogs\u00e5 har skrevet flere operaer, s\u00e5 kigger jeg lige en ekstra gang. At hun ogs\u00e5 har skrevet om sin syv m\u00e5neder lange tur p\u00e5 motorcykel gennem Iran, Centralasien og den arabiske halv\u00f8, f\u00f8r hun begyndte at skrive romaner, g\u00f8r heller ikke min interesse mindre.<\/p>\n
Bogen handler i sin enkelthed om den rige amerikanske aktiehandler Hunter White, der n\u00e6rmest lever for jagt. Han er taget til Afrika for at skyde et n\u00e6sehorn, det sidste trof\u00e6 af The Big Five<\/em>. Men mens han er ved at h\u00e5ndtere et mislykket jagtfors\u00f8g, h\u00f8rer han om noget, han ikke har h\u00f8rt f\u00f8r: The Big Six<\/em>. Hunter er straks interesseret, men det nye m\u00e5l skal vise sig at v\u00e6re v\u00e6sentligt mere udfordrende, end han nogensinde havde forestillet sig. <\/p>\n Gaea skriver ganske forudsigeligt og er ikke bleg for at hamre sine pointer ind. Der er ikke meget, der kommer snigende her. Du skal s\u00e5ledes ikke l\u00e6se langt for at finde ud af, at vores hovedperson har gevaldige skrammer i sit moralske kompas og p\u00e5 mange m\u00e5der er direkte usympatisk.<\/p>\n P\u00e5 den anden side, hvis du med et navn som Hunter White ikke har f\u00e5et malet en k\u00e6mpe stereotyp ned over dig, s\u00e5 er det jo g\u00e5et galt. Ikke alene betyder Hunter \u2019j\u00e6ger\u2019, men han er ogs\u00e5 en hvid mand \u2013 fyhadada \u2013 med en stor streg under med navnet White. Det er b\u00e5de lidt komisk og p\u00e5 en eller anden m\u00e5de dovent \u2013 om der s\u00e5 er en forklaring eller ej.<\/p>\n Hele bogen er en stor klich\u00e9. Men vi er n\u00f8dt til at huske p\u00e5, hvorfor klich\u00e9er eksisterer. Det g\u00f8r de jo, fordi de eksisterer.<\/p>\n Schoeters skriver faktisk ganske udm\u00e6rket, og handlingen er ikke dum og i hvert fald ganske sp\u00e6ndende. Vi lander lidt i en sp\u00e6ndingstrekant med Hunter, den lokale Dawid og en ung j\u00e6ger ved navn !Nqate (ja, det er ikke en stavefejl, blot ulideligt irriterende at l\u00e6se). Og det er ganske sp\u00e6ndende.<\/p>\n Men budskabet er ganske forudsigeligt \u2013 ogs\u00e5 selvom handlingens slutning ikke n\u00f8dvendigvis er det. Og er det okay? Ja da. Er det underholdende? Det er det. Men l\u00e6rer vi noget? Ikke meget. Eller jo, vi l\u00e6rer meget om forfatterens egne politiske st\u00e5steder, og det er da fint nok. Men selvom vi ikke f\u00e5r det hele serveret lige s\u00e5 direkte som i navnet Hunter White, s\u00e5 er det en kritik og en stemme, der ikke er ny eller t\u00e6nker nyt. Men skrive? Det kan hun. <\/p>\n Gaea Schoeters: \u201dTrof\u00e6\u201d, Forlaget Jensen & Dalgaard, 253 sider, p\u00e5 dansk ved Miriam Boolsen, udkom december 2023.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nLucy Foley: Jagtselskabet<\/a><\/p>\n