![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/0x500-1-2-186x300.png\")
Hvorn\u00e5r er man \u00e6rlig over for sig selv og andre? Og kommer man altid l\u00e6ngst med \u00e6rlighed, eller skal den nogle gange pakkes v\u00e6k, fordi \u00e6rligheden er ilde h\u00f8rt, og m\u00e5ske kan skade mere, end den kan gavne?<\/p>\n
I Tove Janssons sidste roman \u00c6rligt spil<\/em> fra 1989, som nu for f\u00f8rste gang ligger p\u00e5 dansk, beskriver hun i sm\u00e5 fort\u00e6llinger eller sm\u00e5 sonetter, hvordan et kunstnerliv kan udforme sig. <\/p>\n De to kunstnere Jonna og Mari bor side om side og danner deres eget lille kunstnerf\u00e6llesskab samtidig med, at de p\u00e5 fornemvis udfylder de huller, som de hver is\u00e6r har i forhold til at leve et almindeligt liv. De spiser sammen, ser film sammen og rejser sammen, men derudover vover de ogs\u00e5 det at kommentere p\u00e5 hinandens v\u00e6rker og hinandens liv. Qua deres t\u00e6tte forhold er de med lige fra den f\u00f8rst sp\u00e6de start med en lille ide til det endelige produkt, – hvis kunstv\u00e6rket da ellers bliver til noget?!<\/p>\n De to kvinder er meget \u00e6rlige overfor hinanden. Der bliver sagt sandheder. Der bliver sagt s\u00e5rende ting, men der rodes igen og igen bod p\u00e5 det, for alle ord er sagt med \u00e6rlighed. Imellem de to kvinder er der en k\u00e6rlighed, som kan rumme alt, og de gider ikke spille det spil overfor hinanden, hvor man pakker ting ind. De siger den nogle gange n\u00e5desl\u00f8se sandhed til hinanden. Det er det \u00e6rlige spil, de spiller, som kan synes h\u00e5rdt og brutalt for den udenforst\u00e5ende iagttager.<\/p>\n Som l\u00e6ser f\u00e5r vi et indblik i den kunstneriske og skabende verden, vi h\u00f8rer om, hvor ensom den kan v\u00e6re, og vi bliver bevidste om, hvor gavnligt det kan v\u00e6re at have en person meget t\u00e6t p\u00e5 sig, en som netop t\u00f8r sige sandheden, som t\u00f8r v\u00e6re \u00e6rlig og som ikke ser livet som et spil, hvor vi alle spiller givne roller.<\/p>\n P\u00e5 en meget n\u00e6nsom m\u00e5de fort\u00e6ller Tove Jansson om kvindernes k\u00e6rlighed til hinanden, deres kunst, til den skabende proces, og hvor ensomt livet kan f\u00f8les, ogs\u00e5 selvom man er to. Dog m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, at jeg i denne roman manglede den samlende overordnede fort\u00e6lling, de forskellige kapitler kom til at st\u00e5 lidt og flagre, og det er \u00e6rgerligt, for jeg ville gerne have fulgt de to kvinder lidt t\u00e6ttere p\u00e5 deres rejse ud i livet.<\/p>\n