![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/231031_Jeppe-Sandholt-Oern-200x300.png\")
Danmarks l\u00e6ngste tegneserie – nogensinde. Det er, hvad du sidder med i h\u00e5nden, n\u00e5r du giver dig i kast med Jeppe Sandholts \u201d\u00d8rn\u201d. Til geng\u00e6ld er den meget hurtig l\u00e6st, og du f\u00e5r serveret en sk\u00f8n og vedkommende historie p\u00e5 en helt igennem herlig m\u00e5de.<\/p>\n
Det er de 842 sider, der g\u00f8r \u201d\u00d8rn\u201d til Danmarks l\u00e6ngste tegneserie. Og det er en lille bitte smule snyd. Den er nemlig pr\u00e6senteret i en almindelig bogst\u00f8rrelse i hardback \u2013 og ikke i det st\u00f8rre tegneserieformat, hvor der kan v\u00e6re v\u00e6sentlig flere tegninger p\u00e5 siderne. Men lad det nu ligge. Det g\u00f8r ikke bogen mindre elegant \u2013 b\u00e5de i udtryk og i indhold.<\/p>\n
Vi f\u00f8lger en dreng, der vokser op med en far, der ved, hvad forskellen er p\u00e5 m\u00e6nd og kvinder, og som har en g\u00e5rd, han skal passe. Det hj\u00e6lper kn\u00e6gten med til. Det er ogs\u00e5 faren, der l\u00e6rer drengen at g\u00e5 p\u00e5 jagt, og her skyder han en hav\u00f8rn. Udover at det er ulovligt, s\u00e5 efterlader det en stakkels unge uden sin mor. Drengen finder ungen og fragter den i skjul hjem og passer p\u00e5 den. <\/p>\n
Fuglen vokser sig langsomt st\u00f8rre og st\u00e6rkere, mens drengen f\u00e5r en k\u00e6reste og f\u00e5r nye og sp\u00e6ndende interesser. Og mens han bliver p\u00e5virket af alt og alle omkring ham, danner han forbindelser og venskaber, der er med til at forme ham som menneske.<\/p>\n
Bogen er et smult udklip af en ung mands liv, og hvor vi kommer i t\u00e6t kontakt med alle hans f\u00f8lelser p\u00e5 begge sider af fl\u00f8jene \u2013 men mest af alt dem, der er blanding af en hel masse, han ikke helt forst\u00e5r, og som han f\u00f8rst skal til at l\u00e6re. Du f\u00e5r med andre ord sj\u00e6ldent en mere vedkommende og relevant bog i h\u00e5nden, og identitet driver ned ad hver eneste side \u2013 ogs\u00e5 selvom drengen udvikler en evne til at tale med \u00f8rnen. Det forst\u00e5r du, n\u00e5r du l\u00e6ser den.<\/p>\n
Det er f\u00f8lelser, vi kender; usikkerhed, vi har m\u00f8dt; spirende venskaber, vi har pr\u00f8vet. Og derfor finder du ogs\u00e5 en masse tryghed p\u00e5 siderne. Ja, selv i situationer, der ligger meget langt fra din egen hverdag.<\/p>\n
Jeg synes, det er her, genialiteten lever i bogen. Vi har simpelthen lyst til at vende den n\u00e6ste side \u2013 og den n\u00e6ste \u2013 og den n\u00e6ste. Vi kan se os selv, vores familie, eller venner og bekendte i handlingen. Og derfor kommer historien t\u00e6t p\u00e5 os.<\/p>\n
Stregen er dejlig og let, og historien er farvelagt efter det hum\u00f8r eller den situation, personerne i handlingen er i. Det er smart. Det er godt. Og jeg er nu med et blevet vild med Danmarks l\u00e6ngste tegneserie <\/p>\n
Jeppe Sandholt: \u201d\u00d8rn\u201d, Forlaget Fahrenheit, 842 sider, udkom oktober 2023.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nAnders Worm: Cassiopeas nye stjerne<\/a><\/p>\n