![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/231109_Paul-Auster-Baumgartner-200x300.png\")
Paul Auster er en amerikansk institution. Med 20 b\u00f8ger i b\u00e6ltet er han mere end etableret. Nu kommer s\u00e5 \u201dBaumgartner\u201d, og her risikerer han at f\u00e5 p\u00e5klistret endnu et pr\u00e6dikat: \u2019Kedelig\u2019. Men s\u00e5 er du n\u00f8dt til at l\u00e6se den \u00e9n gang ting, for hvis det er din opfattelse, har du ikke fanget budskabet.<\/p>\n
Auster har altid v\u00e6ret en af de forfattere, der blev betegnet som finurlig. En helt unik skrivestil har gjort, at historien i hans b\u00f8ger ofte har v\u00e6ret begravet ganske dybt nede mellem ordene p\u00e5 siderne. I \u201dBaumgartner\u201d m\u00f8der vi igen en Auster med et glimt i \u00f8jet helt ude i fingerspidserne.<\/p>\n
Hvor meget der reelt er r\u00e5t talent, og hvor meget der er en del af en overordnet plan; det ved jeg ikke, og jeg kan heller ikke afkode det. Men jeg f\u00e5r hele tiden flashbacks til forskellige referencepunkter, n\u00e5r jeg l\u00e6ser mig igennem bogen. For mig virker det genialt, fordi det f\u00e5r mig til at perspektivere \u2013 ogs\u00e5 uden at jeg egentlig havde tanker om det. For eksempel f\u00e5r den f\u00f8rste del af bogen mig helt automatisk til at t\u00e6nke p\u00e5 en lang artikel, jeg engang l\u00e6ste om den filosofiske beskrivelse af tiden, der kom efter post-modernismen. Betegnelsen var periferisme, og den betegnede den m\u00e5de, vi var begyndt at springe fra platform til platform uden egentlig at komme i dybden med nogle af tingene.<\/p>\n
I f\u00f8rste del af bogen m\u00f8der vi nemlig hovedpersonen i f\u00e6rd med at skrive om S\u00f8ren Kierkegaards pseudonymer. Men han har glemt den bog, han skal bruge, nedenunder. Derfor g\u00e5r han ned efter den. Men f\u00f8r han n\u00e5r den, kommer han i tanker om, at han har glemt at ringe til sin s\u00f8ster. P\u00e5 vej hen til telefonen, opdager han, at han har glemt at slukke for en kasserolle ude i k\u00f8kkenet. <\/p>\n
Nogle vil konkludere, at der jo ikke sker noget. De vil m\u00e5ske kalde den en kedelig start; en kedelig bog. Men du m\u00e5 pr\u00f8ve igen. For nej, det er ikke din oplevelse. Det skuldes ganske simpelt, at du ikke har forst\u00e5et det. Pr\u00f8v igen. Det er okay. Det er faktisk helt i orden at blive klogere.<\/p>\n
I store tr\u00e6k handler bogen om Sy \u2013 eller Seymour, men han kan ikke lide det navn, hans for\u00e6ldre for mange \u00e5r siden besluttede at give ham \u2013 der i dag lever alene, efter hans kone for ti \u00e5r siden d\u00f8de i en uheldig drukneulykke. Men lever han egentlig? Da vi m\u00f8der ham, f\u00e5r han en slags let opv\u00e5gning, fordi han br\u00e6nder sin h\u00e5nd, falder ned ad en trappe og glemmer at ringe til sin s\u00f8ster, mens han m\u00f8der en k\u00e6rlig hj\u00e6lpsomhed, der n\u00e6sten helt sl\u00e5r benene v\u00e6k under ham.<\/p>\n
Men Sy er en \u00e6ldre mand \u2013 nogle vil sige gammel \u2013 i starten af 70\u2019erne; han er ensom, og han er meget skr\u00f8belig. Det er du nemlig, n\u00e5r s\u00e5 sm\u00e5 h\u00e6ndelser som at br\u00e6nde h\u00e5nden, falde p\u00e5 trappen, og en seddel fra en venlig sj\u00e6l kan f\u00e5 dig ud af dit normale tankes\u00e6t.<\/p>\n
Med et fors\u00f8ger Sy sig med at v\u00e6re lidt mindre gammel og lidt mindre skr\u00f8belig, mens han fors\u00f8ger at kaste sig ud i endnu et livs for\u00e5r. Men n\u00e5r han finder ud af, at livet nok kun har et af den slags, hvad er det s\u00e5 egentlig, at Auster vil sige til os? Og hvad er det, Sy skal fort\u00e6lle os?<\/p>\n
Austers sprogbrug er helt s\u00e6rligt, og derfor gjorde jeg faktisk mig selv den tjeneste \u2013 med al respekt for den dygtige overs\u00e6tter Rasmus Hastrup \u2013 at genl\u00e6se bogen p\u00e5 engelsk. L\u00e6ngere er den heller ikke. Det overbeviste mig (igen) om, at nogle forfattere bare er bedre at l\u00e6se p\u00e5 originalsproget, hvis du har mulighed for det. Et andet og langt mere oplagt eksempel er Shakespeare.<\/p>\n
I \u201dBaumgartner\u201d kommer det is\u00e6r til udtryk i de helt fantastisk smukke passager, hvor vi m\u00e6rker hans k\u00e6rlighed til sin afd\u00f8de hustru. P\u00e5 engelsk tog de n\u00e6sten vejret fra mig. P\u00e5 dansk ikke s\u00e5 meget. Og nej, det er ikke Hastrups skyld. Det er de store mangler i vores sprog, hvor vi p\u00e5 engelsk blot har s\u00e5 mange flere ord at benytte os af, end vi har p\u00e5 dansk.<\/p>\n
Den virkelige gave fra Auster er vores indblik i ikke alene Baumgartners liv men hans m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5. Vi l\u00e6rer om sorgens indvirkning p\u00e5 hans m\u00e5de at samle sine tanker p\u00e5, hvorefter de n\u00e6rmest eksploderer for ham og fra ham grundet sm\u00e5 og mere eller mindre ligegyldige h\u00e6ndelser.<\/p>\n
Men vi er ogs\u00e5 efterladt med en f\u00f8lelse af, at netop sorg kan v\u00e6re altdestruerende, n\u00e5r den for alvor bliver en indre konflikt, der udvisker dine tanker og dit hjerte og kun efterlader enkelte minder. P\u00e5 den m\u00e5de bliver Austers bog en udgivelse, der kan deltage i debatten om, hvad sorg er, og hvordan den kan p\u00e5virke os. Men han er ikke dyster. Det er smukt og vidunderligt formuleret. Og det er den \u00e6gte kunst i denne bog. En smuk, indlevende videregivelse af en f\u00f8lelse, der kan fort\u00e6re dig fuldkommen. Wow.<\/p>\n
Paul Auster: \u201dBaumgartner\u201d, Forlaget Lindhardt og Ringhof, 176 sider, p\u00e5 dansk ved Rasmus Hastrup, udkom oktober 2023.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nPaul Auster: Nationens blod<\/a><\/p>\n