![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/231008_Tvivlen-188x300.png\")
Jeg er ikke overordentligt bekendt med Det Svenske Akademi samt processerne for udv\u00e6lgelse af modtagerne af de forskellige Nobelpriser. Derfor skulle jeg ogs\u00e5 l\u00e6se et godt stykke ind i Basile Panurgias\u2019 \u201dTvivlen\u201d samt s\u00f8ge p\u00e5 et par navne, f\u00f8r jeg forstod, at der var tale om en sand historie. Og f\u00f8j for pokker, hvor var den sand.<\/p>\n
Panurgias var selv personligt ven med Jean-Claude Arnault, der blev d\u00f8mt for hele 18 tilf\u00e6lde af voldt\u00e6gt. Det er ikke godt for noget eller nogen, og n\u00e5r f\u00f8rst vi har forst\u00e5et gruen i de oplevelser, hans ofre har haft, og vi kigger dybere ned i efterspillet, s\u00e5 var det heller ikke noget, der kastede et specielt attraktivt lys henover den ellers s\u00e5 elit\u00e6re og st\u00e6rkt besungne Nobelkomite inden for litteratur.<\/p>\n
De mange vidneudsagn har nemlig vist, at Arnault, der var gift med et medlem af komiteen, m\u00e5ske ikke var ene om af bruge sin magtposition over for kvinder b\u00e5de seksuelt og i andre sammenh\u00e6nge. Det har efterladt komiteen med nogle gevaldige ar p\u00e5 sj\u00e6len, heldigvis.<\/p>\n
\u201dTvivlen\u201d handler om \u00e9n af de mest profilerede meetoo-sager, der indtil videre er kommet frem. Den indeholder eksempler og sammenligninger fra alle omr\u00e5der af den kulturelle verden, og vi kender til mange af dem, idet de efterf\u00f8lgende figurative lynchninger er foreg\u00e5et i fuld offentlighed.<\/p>\n
Der, hvor bogen for alvor er genial, er i den m\u00e5de, den er skrevet p\u00e5. Panurgias skriver den nemlig i du-form til sin gamle ven, Jean-Claude, mens han dykker l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ned i materien. I den proces udstiller han ogs\u00e5 sin egen magtesl\u00f8shed og tvivl over for m\u00f8det med det uundg\u00e5elige. Han mener ikke, han nogensinde selv har gjort sig skyldig i noget, der kunne ende som en meetoo-sag, men mellem linjerne kan du ogs\u00e5 l\u00e6se, at han priser sig lykkelig over, at et tidligere kvindeligt bekendtskab ikke har set sig sur p\u00e5 ham og kastet ham under bussen. Han f\u00f8ler sig sikker p\u00e5, at det ville have kostet ham karrieren \u2013 ogs\u00e5 selvom der ikke var skyggen af sandhed over anklagerne.<\/p>\n
\u2019Du\u2019-formen er ekstrem sv\u00e6rd at mestre, og det form\u00e5r Panurgias. Virker det ikke, er det meget underligt at l\u00e6se. Virker det, bliver det intenst og meget personligt. Og det g\u00f8r det her. <\/p>\n
Vi oplever en n\u00e6rmest lidende forfatter, der ikke vil tro det v\u00e6rste om sin gamle ven, men som ogs\u00e5 forkaster ethvert forsvar af dennes handlinger. Det er meget flot formidlet.<\/p>\n
Men bogen handler ogs\u00e5 om tilgivelse. Hvor er tilgivelse passende? Hvorn\u00e5r er den overhovedet mulig? Hvorn\u00e5r skal den s\u00f8ges? Det er en intens og betydningsfuld fort\u00e6lling. Og p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er den slet ikke f\u00e6rdig endnu.<\/p>\n
Basile Panurgias: \u201dTvivlen\u201d, Holgers Forlag, 208 sider, p\u00e5 dansk ved Mikael Arnbjerg, udkom august 2023.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5: Rikke Viemose: H\u00e5ndbog for privilegieblinde m\u00e6nd<\/a><\/p>\n
\nTrude Teige: Tilgiv aldrig<\/a><\/p>\n