![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/lindely-182x300.png\")
Thorkil er 94 \u00e5r, har levet hele livet p\u00e5 f\u00f8rste klasse, men nu lakker det mod enden. Han er syg og kan ikke l\u00e6ngere klare sig selv. Han f\u00e5r derfor forn\u00f8jelsen af et ophold p\u00e5 en genoptr\u00e6ningsenhed og senere p\u00e5 aflastningsafdelingen Lindely. Og det er her vi m\u00f8der den aldrende patriark, hans to midaldrende d\u00f8tre og en lind str\u00f8m af social-og sundhedsassistenter, l\u00e6ger, sygeplejersker og andet plejepersonale. <\/p>\n
Romanen er et portr\u00e6t af forholdet mellem Thorkil og de to voksne d\u00f8tre. D\u00f8trenes mor d\u00f8de for mange \u00e5r siden og Thorkil fandt en anden. Man fornemmer at de voksne d\u00f8tre i mange \u00e5r har levet deres liv med m\u00e6nd og b\u00f8rn og at de egentlig ikke kender deres far specielt godt. Her mod enden n\u00e6rmer de sig hinanden og det er b\u00e5de s\u00e5rbart og kompliceret. <\/p>\n
Romanen er ogs\u00e5 en k\u00e6rkommen skildring af et stykke velf\u00e6rdsdanmark, som er under h\u00e5rdt pres. Det er yderst interessant og relevant l\u00e6sning. Mange af os tror velf\u00e6rdsstaten tager sig af vores for\u00e6ldre, n\u00e5r de ikke l\u00e6ngere kan selv. Romanen rokker noget ved den opfattelse. P\u00e5r\u00f8rende f\u00e5r ogs\u00e5 opgaver og ansvar, det kan v\u00e6re alt fra t\u00f8jvask til stillingtagen til fremtidig bolig og Thorkils d\u00f8tre m\u00e5 gang p\u00e5 gang slippe hvad de laver p\u00e5 arbejde for at tage ud til ham. <\/p>\n
Det er ikke k\u00f8nt at blive gammel, svag og syg. Det er aff\u00f8ring i voksenbleer, sk\u00e6g der tr\u00e6nger til barbering og en ulidelig afh\u00e6ngighed af andre. Det er behovet for hj\u00e6lp og m\u00f8det med skiftende plejepersonale, der ikke altid ser en. Thorkil er s\u00e5 tr\u00e6t af det. Han vil klare sig selv. Han vil hjem. D\u00f8trene derimod vil have ham p\u00e5 plejehjem, de kan godt se, at det aldrig kommer til at g\u00e5 alene i lejligheden. <\/p>\n
Det er ubarmhjertigt, trist og barsk at blive s\u00e5 gammel og plejekr\u00e6vende som Thorkil. Romanen er dog skrevet med humor, s\u00e5 den knugende fornemmelse i maven fortyndes lidt af smil undervejs i l\u00e6sningen. Romanen bliver derfor aldrig for tung, det alvorlige emne til trods. <\/p>\n
Lindely er en virkelig god roman. Og noget af en \u00f8jen\u00e5bner. M\u00e5 den finde vej til de kommunale politikere. Lindely er ikke en kritik af den enkelte p\u00e5 hospitalet, i hjemmeplejen eller p\u00e5 genoptr\u00e6ningsenheden, personalet g\u00f8r alle hvad de kan, l\u00f8ber hurtigt, er s\u00f8de, men Lindely er en kritik af et system, der ikke h\u00e6nger sammen. Jeg \u00f8nsker en mere v\u00e6rdig afslutning for mine n\u00e6rmeste end den Thorkil f\u00e5r. <\/p>\n