![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/karoline-187x300.png\")
“Mad er k\u00e6rlighed. Folk siger det hele tiden, jeg h\u00f8rer det oftere og oftere nu, og jeg ved, det passer. Men for mig bet\u00f8d det ogs\u00e5, at k\u00e6rlighed er mad.” <\/p>\n“Mad er k\u00e6rlighed. Folk siger det hele tiden, jeg h\u00f8rer det oftere og oftere nu, og jeg ved, det passer. Men for mig bet\u00f8d det ogs\u00e5, at k\u00e6rlighed er mad.” <\/p>\n
Br\u00f8d og m\u00e6lk <\/em>er svenske Karolina Ramqvists (f. 1976) roste roman om en ensom piges opv\u00e6kst. Vi m\u00f8der hende b\u00e5de som lille pige og som voksen kvinde og mor til en datter. Det er is\u00e6r ensomheden og hendes forhold til mad, der er centrum for hendes fort\u00e6lling. <\/p>\n Som voksen bor hun i en meget lille lejlighed, hvor hendes datter er hver anden uge. Centralt st\u00e5r et stort hvidt bord med plads til mange. Et bord fra hendes barndom. Som barn boede hun sammen med sin mor. Ofte var hun alene, selvom moren var hjemme og sad og arbejdede i et andet rum eller ogs\u00e5 blev hun passet hos sine bedstefor\u00e6ldre. Faren fyldte ikke meget i hendes opv\u00e6kst. Centralt i hendes erindring st\u00e5r dog mindet om det m\u00e5ltid han tilberedte for hende f\u00f8rst gang de var sammen. <\/p>\n Den voksne kvinde laver en dag risbudding til sin datter. Risbudding som hun selv spiste som barn. En ret hun ikke ved hvordan man laver, men g\u00f8r sig meget umage med at tilberede. Det tager tid. Og hun gl\u00e6der sig meget til at servere risbuddingen for datteren. Og du har som l\u00e6ser nok allerede fornemmet, at det ikke kommer til at leve op til hendes forventninger. Datteren vil ikke smage. Og det oplever kvinden som en afvisning af hende. Jeg er mor, jeg kender f\u00f8lelsen, det er jeg ikke stolt af, men jeg kender!<\/p>\n \u00c5h, jeg har snart ikke styr p\u00e5, hvor tit jeg har fors\u00f8gt at genskabe mine egne barndomsoplevelser for mine b\u00f8rn. For eksempel ved at g\u00e5 ture i skoven om efter\u00e5ret for at snuse til de v\u00e5de nedfaldsblade, ved at iscenes\u00e6tte hygge ved at lave kreative sysler eller ved at t\u00e6nde de levende lys p\u00e5 tr\u00e6et juleaften p\u00e5 den helt s\u00e6rlige m\u00e5de. Men mine b\u00f8rn er ikke mig. Og det er ikke givent at de elsker det samme som jeg gjorde. Og ja, det g\u00f8r ondt – og kan f\u00f8les som en afvisning. <\/p>\n Br\u00f8d og m\u00e6lk<\/em> er en roman om at smage og dufte lagrer sig i krop og hukommelse. Det er en roman om at “det at spise skabte sansninger, som jeg kunne give mig fuldt og helt hen til, det fyldte mig ikke kun rent kropsligt, men ogs\u00e5 p\u00e5 andre m\u00e5der, og det var n\u00e6sten chokerende, at noget s\u00e5 hverdagsagtigt og almindeligt kunne have den kraft.”<\/p>\n Det er en roman om at v\u00e6re alene og at v\u00e6re ensom. En roman om sorg og om at mad kan fylde s\u00e5 meget at det bliver forstyrrende og st\u00e5r i vejen for at leve et normalt liv, et liv hvor mad blot er f\u00f8de og forn\u00f8jelse. Det er en klog roman med mange refleksioner og forfatteren skriver godt. <\/p>\n Vi er nede i tempo med detaljerede beskrivelser af m\u00e5ltider, oplevelser mv. Br\u00f8d og m\u00e6lk<\/em> er derfor ogs\u00e5 mest til den t\u00e5lmodige l\u00e6ser. Hvis du var glad for romanen Femten \u00e5r af Vigdis Hjorth<\/a> er Br\u00f8d og m\u00e6lk<\/em> formentlig en smuk l\u00e6seoplevelse for dig. <\/p>\n