{"id":61127,"date":"2023-10-05T05:15:31","date_gmt":"2023-10-05T03:15:31","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=61127"},"modified":"2023-09-19T13:12:29","modified_gmt":"2023-09-19T11:12:29","slug":"claudia-durastanti-fremmede-jeg-kender","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=61127","title":{"rendered":"Claudia Durastanti: Fremmede jeg kender"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-61429\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/medium-36.jpg\" width=\"150\" align=\"left\" hspace=\"10\" srcset=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/medium-36.jpg 150w, https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/medium-36-98x150.jpg 98w\" sizes=\"(max-width: 150px) 100vw, 150px\" \/> Hvor godt kender vi egentlig vores familie, vores ophav \u2013 det vi kommer af? Og hvilken betydning har sproget for vores f\u00f8lelse af forbundethed? Det er det sp\u00f8rgsm\u00e5l, Claudia Durastanti fors\u00f8ger at give sit bud p\u00e5 i sin bog <em>Fremmede jeg kender<\/em>.<\/p>\n<p>Forfatteren er barn af to d\u00f8ve for\u00e6ldre, som p\u00e5 hver deres m\u00e5de er med til at pr\u00e6ge hende og g\u00f8re hende til den, hun er i dag, en forfatter som er meget optaget af sproget, og de fort\u00e6llinger vi b\u00e6rer med os. Samtidig er hun opvokset i to forskellige kulturer med r\u00f8dder i b\u00e5de USA og Italien, og hun beskriver fint og n\u00e6nsomt, hvor sv\u00e6rt det kan v\u00e6re at falde til et nyt sted. At det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at tilegne sig et nyt sprog, at g\u00f8re sig forst\u00e5elig, og samtidig at b\u00e6re andre m\u00e5ske ukendte og sp\u00f8jse kulturelle traditioner med sig, som man selv tager som selvf\u00f8lgeligheder, men som andre kigger sk\u00e6vt til. Det kr\u00e6ver meget ikke bare at blive set p\u00e5 som en fremmed. For hvordan blender man ind?<!--more--><\/p>\n<p>Der er her hendes interesse for sproget kommer til udtryk, og det er b\u00e5de en interesse for det talte sprog, men ogs\u00e5 for kropssproget. For hvad er det sproget kan? Hvad sker der, n\u00e5r sproget ikke binder os sammen? N\u00e5r den ene part ikke kan h\u00f8re, n\u00e5r man m\u00e5 kommunikere p\u00e5 andre m\u00e5der, og n\u00e5r ens for\u00e6ldre ikke har l\u00e6rt en tegnsprog, fordi de er af den overbevisning, at det udstiller dem, at de syntes, at ved at anvende tegnsprog synligg\u00f8r man et handicap, da det bliver meget teatralsk, og man kommer til ufrivilligt at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv, hvad g\u00f8r man s\u00e5?<\/p>\n<p>Ja, s\u00e5 er det, at man m\u00e5ske bliver fremmed b\u00e5de over for sine n\u00e6rmeste, men ogs\u00e5 over for andre. Claudia Durastanti skriver meget flot om, hvad det vil sige at v\u00e6re fremmed, for hun har ofte f\u00f8lt sig udpeget \u201d<em>alle vidste hvis vi var<\/em>!\u201d Hun skriver: \u201d<em>Fremmed er et smukt ord hvis ingen tvinger \u00e9n til at v\u00e6re det; ellers er det bare et synonym for en slags leml\u00e6stelse, et pistolskud man affyrer mod sig selv.\u201d<\/em><\/p>\n<p><em>Fremmede jeg kender<\/em> er ikke nogen let bog at l\u00e6se. Den er hele tiden i bev\u00e6gelse, der springes ofte i tider og steder, og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at f\u00e5 hold p\u00e5 fort\u00e6llingen, da den ogs\u00e5 er fyldt med det hemmelighedsfulde, mysteriet, erindringer og f\u00f8lelser, og der veksles ubesv\u00e6ret mellem flot poesi, r\u00e5 trivial litteratur og det essayistiske formsprog. Jeg havde sv\u00e6rt ved at komme igennem bogen, men p\u00e5 den anden side er jeg heller ikke f\u00e6rdig med den. \u00a0Jeg tror, den skal genl\u00e6ses p\u00e5 et tidspunkt.<\/p>\n<p><em>Claudia Durastanti; Fremmede jeg kender; oversat af Majse Aymo-Boot; Forlaget Vinter; 2023; 276 sider. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p> Hvor godt kender vi egentlig vores familie, vores ophav \u2013 det vi kommer af? Og hvilken betydning har sproget for vores f\u00f8lelse af forbundethed? Det er det sp\u00f8rgsm\u00e5l, Claudia Durastanti fors\u00f8ger at give sit &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":50,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-61127","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/61127","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/50"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=61127"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/61127\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":61442,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/61127\/revisions\/61442"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=61127"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=61127"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=61127"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}