![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/selma-199x300.png\")
“Jeg er seksogtres \u00e5r og stadig i live”.<\/p>\n“Jeg er seksogtres \u00e5r og stadig i live”.<\/p>\n
M\u00f8d Selma. Hun fylder i dag 66 \u00e5r. Og er stadig i live! Hun har nu levet l\u00e6ngere end sin mor, mormor og oldemor. Hun har undg\u00e5et sin sk\u00e6bne og snydt d\u00f8den. Kvinderne plejer at d\u00f8 af kr\u00e6ft. Men ikke Selma. M\u00e5ske fordi hun pr\u00e6ventivt har f\u00e5et fjernet sine bryster. Men hvordan lever man livet, mens man venter p\u00e5 at d\u00f8den skal n\u00e5 en? <\/p>\n
Selmas dage er langsomme. Hun er g\u00e5et p\u00e5 pension. Hun iagttager vejret, fuglene, sin egen kaffebrygning. Hun har tidligere arbejdet med b\u00f8ger, men efter at v\u00e6re g\u00e5et p\u00e5 pension l\u00e6ser hun ikke l\u00e6ngere b\u00f8ger. Hvad skal hun nu bruge sin tid p\u00e5? “Kan m\u00e6rke, at dagen er for lang, den bliver for lang. Den har allerede st\u00e5et p\u00e5 i en evighed, og dette er kun begyndelsen”. <\/p>\n
Hun har tidligere haft k\u00e6rester, men den slags gider hun ikke l\u00e6ngere. Den voksne datter Olga derimod fylder meget i Selmas tanker. Men Olga rejser v\u00e6k i en periode. G\u00e5r rundt i bjerge i Norge uden internetforbindelse. Sender af og til postkort hjem. <\/p>\n
Romanen handler om ensomhed, om at tale forbi hinanden, om at elske og om at miste. Det er ogs\u00e5 en roman om, at livet ikke altid bliver, hvad man troede. Det er en smuk og klog bog, og det er oplagt at overveje om man selv husker at leve livet hele live<\/em>t og ikke blot g\u00e5r og venter p\u00e5 at g\u00e5 p\u00e5 pension, hvor man f\u00e5r bedre tid. <\/p>\n Selma<\/em> er en reminder til l\u00e6seren om at slippe de voksne b\u00f8rn og lade dem leve deres eget liv. Det er ogs\u00e5 en reminder om selv aktivt at fylde eget liv med det man gerne vil og ikke blot afvente, hvad andre vil\/g\u00f8r\/forventer\/inviterer til. <\/p>\n