![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/ethus-202x300.png\")
\u00c5h, hvor har man som l\u00e6ser lyst til at l\u00f8be skrigende v\u00e6k fra det her 389 sider lange, dr\u00e6nende parforhold. Det er negle-p\u00e5-tavlen enerverende at l\u00e6se om de to unge menneskers dysfunktionelle forhold, som p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er pakket ind i et selv-overbevisende narrativ om, at der er tale om k\u00e6rlighed og at det skal g\u00f8re ondt, f\u00f8r det g\u00f8r godt og blablabla.<\/p>\n
389 siders navlepilleri. \u201dS\u00e5 sagde hun\u2026\u201d. \u201dS\u00e5 sagde jeg\u2026\u201d, \u201dDet f\u00f8ltes som om\u2026\u201d.<\/p>\n
Man m\u00e6rker som l\u00e6ser den f\u00f8lelse, hovedpersonen Emil har, n\u00e5r han endnu engang ligger med ryggen til sin k\u00e6reste i sengen om natten, mens hun ikke er f\u00e6rdig med at dissekere et eller andet um\u00e5deligt ligegyldigt, noget hun f\u00f8ler, virkelig f\u00f8\u00f8\u00f8\u00f8\u00f8ler, for s\u00e5 pludselig spontant og dramatisk at rejse sig og vil g\u00e5 eller tage hjem eller hvad hun vil, og han siger okay, og hun s\u00e5 vr\u00e6ler endnu mere, for det jo ikke den reaktion, hun var ude efter.<\/p>\n
Jeg. Kan. Ikke. Holde. Det. Ud.<\/p>\n
Og jeg kan heller ikke rigtigt finde frem til, hvad form\u00e5let med bogen er. Hvorfor denne historie skulle ud til verden og hvad verden skal bruge den til. P\u00e5 side 219 reflekterer forfatteren over det samme; “Mit \u00f8nske om at fort\u00e6lle dig om alt det vi havde sammen, om hvordan jeg oplevede det, var s\u00e5 st\u00e6rkt, da jeg begyndte at skrive det her til dig. Nu ved jeg ikke l\u00e6ngere hvad der skal komme ud af det (…) jeg bliver i tvivl om hvad det er jeg egentlig vil”.<\/p>\n
Det g\u00f8r jeg ogs\u00e5.<\/p>\n
Udover det \u00e5benlyse, at forfatteren havde brug for at f\u00e5 sin version ud i verden.<\/p>\n