![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/0x500-1-198x300.png\")
Hvor meget kan et menneske st\u00e5 igennem uden at bryde sammen? Uden at det g\u00e5r til grunde? Er der et h\u00e5b, som man kan klynge sig til?<\/p>\n Hvor meget kan et menneske st\u00e5 igennem uden at bryde sammen? Uden at det g\u00e5r til grunde? Er der et h\u00e5b, som man kan klynge sig til?<\/p>\n
Gill Paul er med sin bog Den forsvundne datter<\/em> igen tilbage i revolutionens Rusland, tiden hvor alt er under omv\u00e6ltning og omstyrtning. Zaren er blevet v\u00e6ltet, og han er sat i husarrest sammen med sin familie. Familien h\u00e5ber og forventer, at de kan komme i sikkerhed, men uvidende om deres sk\u00e6bne bliver de f\u00f8rt ned i en k\u00e6lder, hvor massakren finder sted. Og ligesom i Gill Pauls tidligere roman Zarens datter<\/em> stiller hun sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvad nu hvis de ikke alle d\u00f8de under massakren? Hvad nu hvis en af d\u00f8trene overlevede? Hvilket liv har hun s\u00e5 haft?<\/p>\n Som et andet spor i romanen er vi i Australien, her m\u00f8der vi den unge kvinde Val Doyle, som absolut ikke har haft nogen let barndom, med en indadvendt og utiln\u00e6rmelig far, og en mor som pludselig en dag bare var v\u00e6k. Selv ender Val i et voldeligt \u00e6gteskab, som det synes umuligt at komme ud af. Da hendes far d\u00f8r, og hun st\u00e5r alene med boet, begynder hun at grave i sin egen familiehistorie, for der er flere ting, som ikke stemmer. Dette bevirker, at hun pludselig ser tr\u00e5de, som f\u00f8rer hendes familiehistorie til Rusland.<\/p>\n De to historier flettes p\u00e5 fornemvis sammen, og jeg var is\u00e6r optaget af, hvordan forfatteren f\u00e5r givet et indtryk af, hvordan det kunne have set ud for den almindelige russer at leve i et land, som er styret af den r\u00f8de h\u00e6r, hvor ideologi og konkret hverdag ikke altid g\u00e5r op. En hverdag hvor man skal vare sig for, hvad man f\u00e5r sagt, for hvem kan man stole p\u00e5? Hvor stikkere luner rundt om hvert gadehj\u00f8rne. Hvordan man, n\u00e5r fimbulvinteren kommer, er n\u00f8dt til at br\u00e6kke gulvbr\u00e6dder op for at have br\u00e6nde, og hvor b\u00f8rn m\u00e5 sendes v\u00e6k, da det ikke er muligt at br\u00f8df\u00f8de dem. Hvordan hver enkelt lille matrikel gemmer p\u00e5 hemmeligheder og tragedier.<\/p>\n Der er ingen tvivl om forfatterens fascination af Romanov familien og den russiske historie, og der er g\u00e5et et k\u00e6mpe researcharbejde forud for tilblivelsen af denne roman, som bygger oven p\u00e5 arbejdet gjort forud for hendes tidligere roman Zarens datter<\/em>. Romanen er bygget over en kendt skabelon, men det g\u00f8r ikke noget, for det virker. Jeg var helt opslugt af historien, for jeg skulle jo lige have alle brikkerne til at falde p\u00e5 plads.<\/p>\n Er man til en god gedigen historisk page turner af en roman, s\u00e5 er Gill Pauls to b\u00f8ger om Romanov d\u00f8trene helt klar anbefalelsesv\u00e6rdige, men jeg tror, hun skal holde, mens legen er god, tror ikke der er stof nok til en mere.<\/p>\n