![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/230810_Tabitha-Lasley-Havtilstand-194x300.png\")
Der g\u00e5r relativt lang tid mellem opdagelser af nye genrer inden for forfatterskab og journalistik. Og skal vi v\u00e6re helt \u00e6rlige, s\u00e5 bliver der blot arbejdet med de fleste nye genrer i en afgr\u00e6nset periode. Kun enkelte vinder permanent indpas. <\/p>\n
Et eksempel fra journalistikken kan v\u00e6re nyhedstrekanten, hvor du pr\u00e6senterer den vigtigste nyhed allerf\u00f8rst, hvorp\u00e5 du breder mere og mere af h\u00e6ndelsen ud ned gennem historien. Den fort\u00e6lleform er skabt, s\u00e5 man b\u00e5de rent redaktionelt af pladsm\u00e6ssige hensyn kan sk\u00e6re fra bunden, og s\u00e5 l\u00e6seren f\u00e5r de vigtigste nyheder p\u00e5 kortest mulig tid. Derfor har den holdt ved. Men det er langt fra tilf\u00e6ldet med alle genrer. Jeg vil ikke sige, at Tabitha Lasley\u2019s \u201dHavtilstand\u201d direkte er en ny genre, men hun skriver p\u00e5 en m\u00e5de, vi ser alt for sj\u00e6ldent \u2013 og hun g\u00f8r det helt igennem f\u00e6nomenalt.<\/p>\n
Tabitha Lasley griber fat om roden p\u00e5 et fascinerende emne; en m\u00e5ske udd\u00f8ende race. Hun har nemlig altid v\u00e6ret fascineret af de folk, der i uger ad gangen arbejder ude p\u00e5 produktionsplatformene og skaffer livsn\u00f8dvendig olie og gas ind til land. I bogen g\u00e5r vi fra \u2019boreplatforme\u2019 til \u2019olieplatforme\u2019. Jeg gjorde mig den ulejlighed b\u00e5de at l\u00e6se bogen og at lytte til originaludgaven p\u00e5 engelsk, og her bliver det tydeligt, at Lasley godt ved, hvad hun laver. Hun kalder dem nemlig ved deres rette navn: produktionsplatforme. Ikke nok med det, indl\u00e6seren Billie Fulford-Brown burde have en medalje. Hun er en kendt voice-over artist<\/em>, som det hedder, og hun er brillant med sin evne til at skifte fra dialekt til dialekt. Det er kirseb\u00e6rret p\u00e5 toppen.<\/p>\n I bogen udfordrer Tabitha Lasley n\u00e6rmest romanagtigt fort\u00e6llestilen i sin ellers meget journalistiske tilgang til emnet. Dialogen er bygget op p\u00e5 interviews, hvor hun aktivt inddrager sig selv og sin situation. Det g\u00f8r hun ogs\u00e5 i de lange passager, hvor hun sp\u00e6ndende fort\u00e6ller os om en branche, kun alt for f\u00e5 for alvor kender til samt den livsstil, den stadig i dag repr\u00e6senterer i byer som Aberdeen, der leverer mandskab til produktionsplatformene.<\/p>\n Vi f\u00e5r historisk indsigt men ogs\u00e5 n\u00e6rmest antropologisk indsigt i det liv, mennesker fra olie- og gasbranchen lever. Og ja, der er lidt \u2019dengang en mand var en mand\u2019 over det, men hun pr\u00e6senterer det ikke anakronistisk eller p\u00e5 nogen form for afskyv\u00e6kkende facon, n\u00e6rmere med fascination og indlevelse. Og det g\u00f8r l\u00e6sningen til b\u00e5de en f\u00e6ngslende og behagelig oplevelse. Ingen bliver udleveret, og det er faktisk sk\u00f8nt i en tid, hvor alle p\u00e5 sociale medier ellers bruger 90 % af tiden p\u00e5 at udlevere og sparke efter andre.<\/p>\n Bogen f\u00f8les som en roman. Men det er er \u2019roman\u2019, hvor du l\u00e6rer en masse. Og skulle du nu sidde og t\u00e6nke, at jeg har taget munden lidt for fuld, n\u00e5r jeg har skrevet, at der i folk p\u00e5 platforme m\u00e5ske er tale on udd\u00f8ende race, s\u00e5 lad mig lige understrege, at jeg udm\u00e6rket godt er klar over, at vindkraftv\u00e6rker p\u00e5 havet nu ogs\u00e5 bliver bygget s\u00e5 langt fra land, at medarbejdere i skiftehold ogs\u00e5 bor ude p\u00e5 havet i 14 dage ad gangen. Men forholdene er indstillingen \u2013 ja, generationen er bare ny. Der er ingen \u2019gamle borebisser\u2019 til at l\u00e6re de unge, hvordan tingene engang var. I denne nye branche er der intet \u2019engang\u2019. S\u00e5 stemningen, forholdene og personalesammens\u00e6tningen er helt anderledes. Jo, der er stadig en overv\u00e6gt af m\u00e6nd, men i dag er der ogs\u00e5 mange kvinder ombord.<\/p>\n N\u00e5r du er uddannet journalist, og du skriver som Tabitha Lasley, s\u00e5 f\u00e5r s\u00e5dan en historie som denne her vinger. Den oser af trov\u00e6rdighed, fordi hun selv er med i den, og den er fortalt, s\u00e5 selv de mest eventyrlystne havfugle synger. Lasley flyttede efter et brud med sin k\u00e6reste op til Aberdeen for at f\u00e5 svar p\u00e5 en masse sp\u00f8rgsm\u00e5l om en branche, der altid har fascineret hende. Men ogs\u00e5 ud fra et k\u00f8nssp\u00f8rgsm\u00e5l. For hvordan er du kvinde i den verden? En verden, hvor den sidste kvinde, manden har sex med, f\u00f8r han tager ud p\u00e5 platformen, ikke altid er den kvinde, han er gift med. En verden, hvor ikke mange historier er hemmelige i det lokalsamfund, b\u00e5de akt\u00f8rerne og dem omkring akt\u00f8rerne, lever i. En verden, hvor ikke alle hensyn og livsanskuelser reflekterer den politisk korrekte verden, der hersker i storbyerne. Men ogs\u00e5 en verden med en stiltiende \u00e6rlighed og kun f\u00e5 skjulte skeletter i skabene, og hvor uoverensstemmelser bliver klaret med en \u00f8l eller en knytn\u00e6ve og igen hurtigt er ude af verden.<\/p>\n Det her er en herlig, ligefrem og bundreel l\u00e6seoplevelse. Og jeg h\u00e5ber virkelig, at Lasley interesserer sig for andet end folk p\u00e5 produktionsplatforme. For jeg vil videre ind i hendes nysgerrighed og med p\u00e5 endnu en rejse. <\/p>\n Tabitha Lasley: \u201dHavtilstand\u201d, Forlaget Vinter, 256 sider, p\u00e5 dansk ved Jakob Levinsen, udkom April 2023.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nKaaberb\u00f8l & Friis: Et stille um\u00e6rkeligt drab<\/a><\/p>\n