{"id":59968,"date":"2023-05-19T05:14:47","date_gmt":"2023-05-19T03:14:47","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=59968"},"modified":"2023-05-15T11:17:58","modified_gmt":"2023-05-15T09:17:58","slug":"trisse-gejl-de-unaevnelige","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=59968","title":{"rendered":"Trisse Gejl: De un\u00e6vnelige"},"content":{"rendered":"

De un\u00e6vnelige<\/em> er titlen p\u00e5 Trisse Gejls st\u00e6rke roman om erindring og fortielser.<\/p>\n

For et par \u00e5r siden havde jeg en m\u00e6rkelig uventet oplevelse. Jeg var ude at spise med min mand og havde bestilt krabber. Sp\u00e6ndt ventede jeg p\u00e5 maden, som jeg aldrig f\u00f8r havde smagt. Da jeg fik f\u00f8rste bid i munden, kiggede min mand forundret p\u00e5 mig og spurgte om der var noget galt med maden. Det var der ikke, men der skete noget i mig. En forvirring havde indfundet sig, maden smagte godt og nu kommer det s\u00e6re: maden f\u00f8ltes ukendt og kendt p\u00e5 samme tid og det f\u00f8ltes godt. Jeg forstod ikke, hvad der var p\u00e5 spil. Senere fortalte min mor mig, at jeg tit spiste krabber som helt lille. Det havde jeg ingen bevidst erindring om. Men min mund huskede, min krop huskede! Og det er pointen med denne lange indflyvning. <\/p>\n

Trisse Gejl skriver i romanen, at erindring er fysisk. Du kender det m\u00e5ske selv. For mig er duften af solbagte grann\u00e5le f\u00f8lelsen af en sjov og tryg barndomsdag. For andre med en mindre heldig opv\u00e6kst kan lyde, dufte eller smage genkalde utryghed og traumer. De un\u00e6vnelige<\/em> er en erindringsroman, hvor forfatteren husker tilbage i tiden og fisker specifikke scener frem fra blandt andet barndom, ungdom, forfatterliv og fra \u00e6gteskab og for\u00e6ldreskab. <\/p>\n

Vi kommer s\u00e5ledes vidt omkring og det er gavmildt af forfatteren at lade l\u00e6seren komme s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5. Selvom det er forfatterens liv, der skrives frem, kan man som l\u00e6ser n\u00e6sten ikke undg\u00e5 at fremkalde gamle billeder i sit indre. <\/p>\n

Romanen er st\u00e6rk og r\u00f8rende. Der er knivskarpe scener, hvor l\u00e6seren over f\u00e5 linjer forst\u00e5r og m\u00e6rker, hvad der er p\u00e5 spil. For eksempel fortielsen om at forfatteres far var skrevet ud af et testamente. <\/p>\n

Det er en roman om at rejse ud i verden, om at komme hjem og om at v\u00e6re s\u00e5 rastl\u00f8s at man m\u00e5 afsted igen. Det er ogs\u00e5 en roman om angst og bekymring om sars og fugleinfluenza. Og om f\u00f8dsler og ungdomsvenner, der knalder ens k\u00e6reste. Det er en roman om romaer i Ungarn, om at bes\u00e6tte gamle huse i London og om alle de mennesker, man har kendt, der har mistet livet. <\/p>\n

Her er lidt af hvert, velkurateret fra hukommelsen, fremstillet med sprogligt overskud p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 forfatterens erfaringer bliver almene og relevante for andre, i hvert fald for mig som l\u00e6ser. M\u00e5ske er det netop det, som Trisse Gejl betegner som selvbiografisk l\u00e6sning<\/em>. <\/p>\n

Og s\u00e5 er det selvf\u00f8lgelige en roman om fortielser. Om dem og det vi ikke taler om. Om “dem der s\u00e6tter usynlige m\u00e6rker af smerte” som der st\u00e5r p\u00e5 bagsiden. Trisse Gejls mor er en af de un\u00e6vnelige<\/em>. Moren tog nemlig sit eget liv, da Grisse Gejl var barn og “s\u00e5 blev hun un\u00e6vnelig, den man aldrig talte om, den som trak sine dybe sorte spor af smerte gennem m\u00f8rket i os andre.”<\/p>\n

Mon du har erindringer eller minder, der er un\u00e6vnelige for dine k\u00e6re? M\u00e5ske holdes de hemmelige for at beskytte dem du elsker? Jeg har! <\/p>\n

De un\u00e6vnelige<\/em> f\u00e5r mine varmeste anbefalinger!<\/p>\n

Trisse Gejl, De un\u00e6vnelige, Maj 2023, People\u00b4s, 156 sider<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De un\u00e6vnelige er titlen p\u00e5 Trisse Gejls st\u00e6rke roman om erindring og fortielser.
\nFor et par \u00e5r siden havde jeg en m\u00e6rkelig uventet oplevelse. Jeg var ude at spise med min mand og havde bestilt krabber. …<\/p>\n","protected":false},"author":19,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-59968","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/59968","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/19"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=59968"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/59968\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":60415,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/59968\/revisions\/60415"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=59968"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=59968"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=59968"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}