![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/230725_Niels-Brunse-Derfor-Shakespeare-197x300.png\")
Hvem d\u00e6len ser Tour de France p\u00e5 tv og l\u00e6ser Shakespeare ved siden af? \u00d8\u00f8\u00f8\u00f8\u00f8h, skyldig.<\/p>\nHvem d\u00e6len ser Tour de France p\u00e5 tv og l\u00e6ser Shakespeare ved siden af? \u00d8\u00f8\u00f8\u00f8\u00f8h, skyldig.<\/p>\n
Lige siden min gamle engelskl\u00e6rer p\u00e5 gymnasiet for snart kriminelt mange \u00e5r siden introducerede vores klasse for den nok mest kendte forfatter i verdenshistorien, har jeg v\u00e6ret fan. Og bare rolig. Jeg ved godt, jeg ikke h\u00f8rer til flertallet. Faktisk var vi kun to i klassen, der for alvor faldt for det finurlige sprog, dobbelttydigheden, de store dramaer og alt det lumre, der luskede rundt lige under overfladen. Og t\u00e6nk p\u00e5, at det kun var vores gennemgang af \u201dRomeo and Juliet\u201d. Det stoppede faktisk der. Bare ikke hos mig.<\/p>\n
Jeg begav mig ned p\u00e5 vores lokale bibliotek og begyndte at kigge p\u00e5 nogle hylder, jeg aldrig tidligere havde bes\u00f8gt. Pludselig stod jeg med flere forskellige bind af Shakespeares v\u00e6rker \u2013 og p\u00e5 originalsproget. Jeg var lidt selv ude om det, der skete.<\/p>\n
Jeg kan ikke huske hvorfor, men jeg valgte \u201dHenry V\u201d, og bare lige for at sikre mig, at alle er med, s\u00e5 er det et romersk \u2019V\u2019, alts\u00e5 \u2019Henrik den femte\u2019. Jeg begyndte straks at bladre i den, da jeg kom hjem p\u00e5 mit v\u00e6relse, og jeg var meget begejstret. Efter et par sm\u00e5 sproglige blomster rundt om i stykket, bladrede jeg tilbage til starten og begyndte at l\u00e6se:<\/p>\n
O for a Muse of fire, that would ascend the brightest heaven of invention \u2026<\/em><\/p>\n Jeg har valgt at huske det som, at en t\u00e5re gled langsomt ned ad min kind. Det var smukkere end noget, jeg nogensinde havde l\u00e6st. Skal jeg v\u00e6re \u00e6rlig, har jeg nok l\u00e6st det 4-5 gange, for det store tegneserie-sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn fjernede sig fra sin plads over mit hoved, men det minde er jo ikke sjovt, vel?<\/p>\n Min oplevelse med v\u00e6rket var helt fantastisk. Jeg brugte lang tid p\u00e5 det, og sk\u00e6bnen ville have, at jeg blot tre uger senere kunne se, at udgaven af \u201dHenry V\u201d med selveste Sir Lawrence Olivier kom i tv. Jeg gl\u00e6dede mig, gjorde klar, slukkede alt lyset og satte mig parat. Og sj\u00e6ldent er jeg blevet s\u00e5 skuffet.<\/p>\n Nu m\u00e5 I ikke misforst\u00e5 det. Sir Lawrence Olivier var fantastisk i denne sort-hvide film (i dag er der kommet farver p\u00e5), der er optaget p\u00e5 selveste Globe Theatre, hvor Shakespeare selv opsatte sine stykker. Publikum var synlige i filmen, som om Olivier optr\u00e5dte dengang i 1599, da stykket for f\u00f8rste gang blev opsat. Nej, jeg var skuffet over mig selv og det, jeg troede var mine nyfundne evner til p\u00e5 egen h\u00e5nd at tage et v\u00e6rk af Shakespeare p\u00e5 engelsk og fange alt, hvad der var at fange p\u00e5 den helt rigtige m\u00e5de. Men der, hvor jeg havde grinet, var det s\u00f8rgeligt i Oliviers udgave, og der, hvor jeg havde fundet det sp\u00e6ndende, var der latter og h\u00f8jt hum\u00f8r p\u00e5 den sort-hvide sk\u00e6rm foran mig. Jeg var reduceret til en novice \u2013 igen.<\/p>\n Jeg gav ikke op. Jeg blev ved at l\u00e6se Shakespeare \u2013 ofte med forklarende noter. Jeg l\u00e6rte mere og mere og forstod mere og mere, men jeg holdt mig fra \u201dHenry V\u201d. Jeg var ikke parat endnu. Det \u00e6ndrede sig brat i 1989, da den blot 29-\u00e5rige Kenneth Branagh blev nomineret til oscars i stort set alle de st\u00f8rste kategorier for sin dengang spritnye udgave af \u201dHenry V\u201d<\/a>. Jeg besluttede mig for at g\u00e5 ind og se filmen.<\/p>\n Hvor jeg havde moret mig, var det sjovt i denne udgave, og hvor jeg havde f\u00f8lt sp\u00e6nding, var det sp\u00e6ndende. Det er n\u00e6sten pinligt at konkludere, at det jo blot var en fortolkning af en tekst, og at der i princippet aldrig havde v\u00e6ret noget galt med min fortolkning, da jeg l\u00e6ste den f\u00f8rste gang. Olivier havde blot en anden tilgang til teksten. Og mens Kenneth Branaghs udgave af filmen l\u00f8b over l\u00e6rredet, blev jeg mere og mere bjergtaget. Jeg havde aldrig oplevet s\u00e5 unik en sammensmeltning af skuespil, rammer, fortolkning og tekst. Det var en fuldst\u00e6ndig enest\u00e5ende oplevelse, og den dag i dag er \u201dHenry V\u201d den absolut bedste film, jeg nogensinde har set \u2013 i hvert fald min st\u00f8rste filmoplevelse.<\/p>\n Det var en lang forhistorie, og jeg h\u00e5ber, I undskylder, men jeg synes, det er fair at vide, hvorfra min egen oplevelse med Shakespeare stammer, f\u00f8r I l\u00e6ser min anmeldelse af Niels Brunses bog \u201dDerfor Shakespeare \u2013 en introduktion\u201d.<\/p>\n Det er let at se, at Brunse er en virkelig kender. Han har dyrket alle skuespillene, men vores udgangspunkt er forskellig. Han har ogs\u00e5 dyrket det p\u00e5 dansk og er ekspert i de danske overs\u00e6ttelser. Dem har jeg aldrig besk\u00e6ftiget mig med. Jeg kan dog se ved de mange fine eksempler, Brunse medtager i bogen, at de er v\u00e6rd at studere n\u00e6rmere, for der er virkelig lagt et stort arbejde i at overs\u00e6tte og fortolke teksterne p\u00e5 en helt unik facon.<\/p>\n I bogen gennemg\u00e5r Brunse meget kort de enkelte skuespil. Du f\u00e5r hovedhandlingen i de fleste, og du l\u00e6rer de mange figurer at kende lige fra drillealfen Puk fra \u201dEn sk\u00e6rsommernats dr\u00f8m\u201d over den j\u00f8diske Shylock i \u201dK\u00f8bmanden fra Venedig\u201d til den handicappede konge i \u201dRichard III\u201d. Du l\u00e6rer handlingen at kende og ser figurernes betydning b\u00e5de i samtiden og i dag.<\/p>\n Brunse laver ogs\u00e5 en masse sammenligninger mellem stykkerne og laver med mellemrum referencer til originalteksten p\u00e5 engelsk. Jeg vil sige det s\u00e5dan, at n\u00e5r titlen p\u00e5 en bog er \u201dDerfor Shakespeare\u201d, s\u00e5 er jeg med det samme interesseret. Og n\u00e5r forfatteren s\u00e5 laver s\u00e5 enkel og l\u00e6kker en tilgang til det, der m\u00e5 siges at v\u00e6re forholdsvist vanskeligt materiale, s\u00e5 er jeg faktisk gange begejstret.<\/p>\n Er du selv fan af Shakespeare og kender til hans v\u00e6rker, s\u00e5 l\u00e6rer du m\u00e5ske ikke s\u00e5 meget nyt her. Men er du nybegynder og nysgerrig, s\u00e5 f\u00e5r du ikke et meget bedre v\u00e6rkt\u00f8j i h\u00e5nden end denne bog, og jeg vil endda tillade mig at p\u00e5st\u00e5, at den kan v\u00e6re springbr\u00e6ttet til videre uddybning af dette helt igennem f\u00e6nomenale univers.<\/p>\n S\u00e5, tak til Niels Brunse. Jeg er selv lidt kender, stor fan og meget begejstret l\u00e6ser af Shakespeare\u2019s v\u00e6rker. Og nu er jeg lige blevet inspireret til at l\u00e6se \u201dCymbeline\u201d, som jeg sidst stiftede bekendtskab med i Cornwall for 26 \u00e5r siden, da min k\u00e6re hustru og jeg var p\u00e5 ferie og ikke kunne dy os for at k\u00f8be billetter til stykket i solnedgangen p\u00e5 Minack Open Air Theatre<\/a>. Nyd den nye verden. Og start gerne med Brunses bog.<\/p>\n Niels Brunse: \u201dDerfor Shakespeare \u2013 en introduktion\u201d, Forlaget Gyldendal, 212 sider, udkom marts 2023.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nWilliam Shakespeare: Hamlet<\/a><\/p>\n