![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/vindueskiggeren-194x300.jpg\")
Erling er ved at v\u00e6re 20 \u00e5r og dr\u00f8mmer stort om at blive dramatiker. S\u00e5 mens han observerer omverdenen, tager noter og skribler lidt i fritiden, tjener han til mad p\u00e5 bordet ved at arbejde som kommunal arbejdsmand, hvor han er ved at grave en sti ud i et velhaverkvarter og bor stadig p\u00e5 et kollegium, selvom han ikke l\u00e6ngere studerer, men det er der vist ingen, der har opdaget.<\/p>\n
Om aftenen g\u00e5r han ture i byens velhaverkvarterer og kigger ind af vinduerne, n\u00e5r m\u00f8rket falder p\u00e5 og lamperne t\u00e6ndes i husene. Hans dr\u00f8m er at skrive et tv-spil om rige mennesker, for han er sikker p\u00e5, at det vil skaffe ham anseelse hjemme i Gram.<\/p>\n
Han g\u00e5r og kigger ind af vinduerne og forestiller sig, hvordan livet som velhavende fungerer, men da det lykkes ham at komme indenfor hos \u00e9n af familierne, via deres \u00e6ldste datter, som han bliver k\u00e6reste med, f\u00e5r han syn for sagen fra f\u00f8rste r\u00e6kke og det er knap s\u00e5 fascinerende og renskuret, som han regnede med.<\/p>\n
Vindueskiggeren er fjerde bind i Erling Jepsens autofiktive erindringsromaner, som denne gang ogs\u00e5 fungerer som et portr\u00e6t af en samfundsklasse.<\/p>\n
<\/p>\n
Det er historien om en ung mand, der str\u00e6ber opad og dermed ender med at opf\u00f8re sig p\u00e5 en m\u00e5de, som han ikke selv kan st\u00e5 inde for. For eksempel da han, p\u00e5 trods af at han har en dejlig k\u00e6reste, som han er glad for og som arbejder i sin fars p\u00f8lsevogn, ender med at v\u00e6re sammen med Suzanne, hvis velhavende far kan skaffe ham adgang til en teaterdirekt\u00f8r, der m\u00e5ske kan hj\u00e6lpe ham med at f\u00e5 dramatiker-dr\u00f8mme opfyldt.<\/p>\n
Eller da han lader som, at han ikke ser sin tidligere kommunalarbejder-kollega en dag, han er ude og g\u00e5 med Suzanne.<\/p>\n
Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at \u201dskifte klasse\u201d og det er m\u00e5ske slet ikke s\u00e5 glamour\u00f8st, som man skulle tro.<\/p>\n
Jeg kan rigtig godt lide Erling Jepsen erindringsromaner. De er skrevet med s\u00e5 stor selvindsigt, at vi alle kan l\u00e6re noget, sproget flyder og scenerne er, p\u00e5 trods af at v\u00e6re meget almindelige, underholdende, t\u00e5krummende og faktisk ogs\u00e5 lidt r\u00f8rende til tider. Der er mange triste sk\u00e6bner i denne bog og Stine, p\u00f8lsemandens datter, st\u00e5r faktisk tilbage som den, der har trukket det l\u00e6ngste str\u00e5, n\u00e5r alt kommer til alt.<\/p>\n
Der m\u00e5 komme en tv-serie ud af det her.<\/p>\n