![\"\"](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/stillevejen.jpg\" "\\"stillevejen\\"")
“Stillevejen” er fort\u00e6llingen om en mor, en far og deres s\u00f8n p\u00e5 en helt almindelig stille villavej i Danmark. Det er fort\u00e6llingen om hverdagsliv med aftensmad, havel\u00e5ger, fjernsyn og lektier. Om dagens trummerum og om en familie der bor i samme hus, men som stort set hverken ser eller h\u00f8rer hinanden. Og om hvad det kan betyde for et barn og dets tanker. <\/p>\n
Det er et hjem med lidt for mange \u00f8l, lidt for mange pilleglas, lidt for store krav til barnets lektiel\u00e6sning uden at det f\u00f8lges op af lektiehj\u00e6lp, og et hjem hvor evnen til at tegne betragtes som en fuldst\u00e6ndig ligegyldig kompetence. <\/p>\n
Jeg-personen er den 12 \u00e5rige Christian. Det g\u00f8r dog ikke bogen til en b\u00f8rnebog. Bogen er derimod en opsang til alle voksne, der glemmer at v\u00e6re hvor de er, n\u00e5r de er der. Alts\u00e5 dem der blot lader dagene passere uden at forholde sig det mindste til sine n\u00e6rmeste. <\/p>\n
I bund og grund bliver vi indimellem alle ramt af hverdagens g\u00f8rem\u00e5l, men bogen kan m\u00e5ske v\u00e6kke os fra vanerne og minde os om hvor vigtigt det er at vi husker at v\u00e6re der for de n\u00e6rmeste. <\/p>\n
“Stillevejen” er et familiedrama om en familie i opl\u00f8sning. Det lyder temmelig kedeligt, men Carsten Boe skriver p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 bogen bliver b\u00e5de sp\u00e6ndende og relevant. Og i bund og grund ret trist.<\/p>\n