![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/221227_Nona-Fernandez.-Twilight-Zone-198x300.png\")
Denne beretning er grusom \u2013 ogs\u00e5 selvom det ikke er alt i den, der er dokumentarisk fremstillet. Men s\u00e5dan er det med de fleste fort\u00e6llinger fra Pinochet-styrets tid i Chile. Selv en roman om emnet kan v\u00e6re forf\u00e6rdelig. Og denne fort\u00e6lling er p\u00e5 ingen m\u00e5der rar.<\/p>\n
Vi begynder egentlig i Chile i 1984, hvor en mand henvender sig til en journalist med et relativt simpelt men meget banebrydende \u00f8nske. Han har arbejdet for Pinochet-styret og vil fort\u00e6lle om de grusomheder, han har v\u00e6ret en del af. Han har blandt andet selv v\u00e6ret med til at tortere folk. <\/p>\n
Andr\u00e9s Antonio Valenzuela Morales var overkonstabel af 2. grad i de v\u00e6bnede styrker, og han har pr\u00f8vet alt det forf\u00e6rdelige, du n\u00e6sten ikke t\u00f8r t\u00e6nke p\u00e5. Og da han stod frem, var det b\u00e5de et journalistisk scoop og en helt igennem vanvittig fort\u00e6lling, der var med til at overbevise de sidste tvivlere om, hvad der foregik i Chile under pr\u00e6sident Augusto Pinochet.<\/p>\n
Fern\u00e1ndez skriver om dette helt igennem grusomme emne med n\u00e6rmest misundelsesv\u00e6rdig afslappende ubesv\u00e6r. Alt i handlingen er kontroversielt, men hendes fremstilling er ligefrem og meget ukontroversiel og let. Det kan i sig selv virke vanskeligt at h\u00e5ndtere, men det har den effekt p\u00e5 en l\u00e6ser som mig, at i stedet for at bidrage med m\u00f8rke og dystre tanker til \u00e9n i forvejen m\u00f8rk og dyster historie, s\u00e5 hj\u00e6lper hun mig gennem fort\u00e6llingen, uden at jeg skal sidde og hulke mig gennem handlingen.<\/p>\n
Skulle du have samme oplevelse, er det vigtigt at p\u00e5pege, at Fern\u00e1ndez p\u00e5 ingen m\u00e5de benytter sig af denne fort\u00e6lleform for at fremstille de voldsomme begivenheder som mindre grusomme, end de faktisk var. Det kan nemlig v\u00e6re risikoen ved denne metode. Begivenhederne bliver fordrejede i vores hoveder og virker ikke s\u00e5 dramatiske, som de blev oplevet. <\/p>\n
Men hvordan skal du skrive om statssanktioneret tortur mod egne borgere? Hvordan skriver man om folk, der har sk\u00e5ret lemmer af andre mennesker? Hvordan videregiver man \u00e6gte r\u00e6dsel og en hverdag, hvor du som almindelig borger til enhver tid kunne miste et familiemedlem eller dit eget liv, hvis det faldt i enkelte personers smag, at nu var det din tur? Ja, du kan i detaljer beskrive, hvordan de fik mennesker til at tale eller forsvinde. Det er gjort mange gange f\u00f8r. Det virker st\u00e6rkt, men ogs\u00e5 dr\u00e6nende. Eller du kan g\u00f8re det med en let distance og i et mere nutidigt og lettere sprog, s\u00e5 du f\u00e5r folk med hele vejen gennem historien \u2013 og m\u00e5ske i samme \u00e5ndedr\u00e6t f\u00e5r h\u00e5ndteret eventuelle egne sp\u00f8gelser.<\/p>\n
Det er sv\u00e6rt for mig at bestemme mig endeligt for, hvad jeg synes om bogen. For selvom jeg l\u00e6rer meget og f\u00e5r mange nye oplysninger om et emne fra vores verden, og at det altid er positivt, kan jeg simpelthen ikke afg\u00f8re, om jeg ser det som lidt mangel p\u00e5 respekt, at Fern\u00e1ndez har valgt at fort\u00e6lle historien, som hun har, eller om det netop er \u00e5rsagen til, at jeg faktisk t\u00e6nker ekstra meget over den og f\u00e5r endnu mere ud af den. Jeg er langt fra provokeret eller forn\u00e6rmet, s\u00e5 jeg h\u00e6lder til, at jeg blot har f\u00e5et en ny og ekstremt interessant oplevelse. Og hvem kan ikke lide s\u00e5dan \u00e9n?<\/p>\n
Nona Fern\u00e1ndez: \u201dTwilight Zone\u201d, Forlaget Jensen & Dalgaard, 240 sider, p\u00e5 dansk ved Anne Brinch, udkom november 2022.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nMiguel Bonnefoy: Arven<\/a><\/p>\n