Norge, K\u00f8benhavn, Nordfyn og den fiktive by Hvium ved Limfjorden, som ogs\u00e5 optr\u00e6der i Ida Jessens romaner “Den der lyver” og “Det f\u00f8rste jeg t\u00e6nker p\u00e5”, er det fysiske udgangspunkt for Ida Jessens novellesamling. Og lige som der ikke er meget, der forbinder de forskellige fysiske lokaliteter, s\u00e5 er det ogs\u00e5 sv\u00e6rt umiddelbart at gennemskue den store id\u00e9i at udgive de ni noveller under en samlet titel.<\/p>\n
Fire af novellerne h\u00e6nger dog ul\u00f8seligt sammen. De foreg\u00e5r omkring minkavler-g\u00e5rden Brog\u00e5rd og \u00e6gteparret Ragna og Pauli, hvor en bosnisk flygtning pludselig dukker op og bliver ansat p\u00e5 g\u00e5rden – p\u00e5 trods af alkoholiske tendenser.<\/p>\n
Ragna og Paulis \u00e6gteskab er ulykkeligt, og Enis – som flygtningen hedder – kommer uforvarende til at rode op i \u00e6gteskabet og dermed f\u00f8re de to ud i den tilstand, som er gennemg\u00e5ende for alle personerne i Jessens noveller: Den eksistentielle s\u00f8gen efter mening i tilv\u00e6relsen.<\/p>\n
Det er jo et klassisk motiv, som ikke er nyt i litteraturen, og sp\u00f8rgsm\u00e5let er da ogs\u00e5, om Jessen s\u00e5 behandler det p\u00e5 en s\u00e6rlig nyskabende m\u00e5de?<\/p>\n
Til det m\u00e5 man svare, at hun i hvert fald fors\u00f8ger, og stilistisk er det ganske interessant, hvordan hun ved konsekvent at lade sine personer skjule “noget” under overfladen lader l\u00e6seren sidde uforst\u00e5ende tilbage. Eksempelvis i “Sig altid farvel i tide<\/em>“, hvor en kvinde pludselig – og helt uden anledning eller begrundelse – forlader sommerhus og familie en sommeraften og g\u00e5r ud i skoven. Her m\u00f8der hun andre forvildede mennesker, der af den ene eller anden grund (heller?) ikke kan finde ud af livet. Og novellen slutter – n\u00e6sten over-symbolsk – med, at kvinden naturligvis ikke kan finde hjem.<\/p>\n Det er f\u00f8rste gang, jeg har stiftet bekendtskab med Ida Jessen, og m\u00e5ske skulle jeg v\u00e6re begyndt med “ABC” eller “Det f\u00f8rste jeg t\u00e6nker p\u00e5”, men “En mand kom til byen” har desv\u00e6rre ikke givet mig synderligt meget blod p\u00e5 tanden. Der hele er lidt trist og kedeligt … og ligegyldigt.<\/p>\n