![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/trold-182x300.png\")
En gud, en konge og menneskene der er underlagt kongens og guds befalinger om at f\u00e6lde tr\u00e6er og dr\u00e6be dyr. En trold og en r\u00e6v der af pligt h\u00e6vner sig p\u00e5 vegne af naturen, n\u00e5r menneskene dr\u00e6ber. Og et menneske, Karoline, der ser det hele i et st\u00f8rre perspektiv. <\/p>\n
Med sine korte s\u00e6tninger har bogen et rask tempo, men er alligevel skrevet p\u00e5 en eventyrlig m\u00e5de. Den vil enten s\u00e6tte gang i en masse tanker, eller efterlade en med en tom og d\u00e5rlig fornemmelse i kroppen. I mit tilf\u00e6lde, tror jeg, gjorde den lidt begge dele. <\/p>\n
Rasmus Daubjergs seneste roman, Trold<\/em>, er en bog, der er anderledes p\u00e5 den gode m\u00e5de og som udfordrer sin l\u00e6ser. Allerede p\u00e5 f\u00f8rste side bliver fordommene udfordret, da trolden er en kvinde. I sin enkelthed handler bogen om menneskene, der dr\u00e6ber naturens dyr og tr\u00e6er p\u00e5 kongens og guds befaling. Selvom kongens uro tydeligg\u00f8r, at det ikke er ubetinget fedt at sidde p\u00e5 toppen af kransekagen, er det menneskene der betaler prisen. N\u00e5r menneskene dr\u00e6ber, g\u00f8r de, og s\u00e5 gr\u00e6der trolden, som med sin b\u00f8ddelkjole ufrivilligt er n\u00f8dsaget til at dr\u00e6be menneskene p\u00e5 vegne af naturen, selvom det piner hende. <\/p>\n Midt i den simple opdeling i menneske og natur, som hinandens fjender, st\u00e5r Karoline, som forst\u00e5r troldens pinsler og som er forbundet til b\u00e5de natur og menneske. P\u00e5 mange m\u00e5der er hun, hvis man skulle perspektivere bogen til vores nuv\u00e6rende klimakrise, det spinkle h\u00e5b, at menneskene kunne leve i st\u00f8rre harmoni med naturen. Daubjerg s\u00e5r sm\u00e5 fr\u00f8, der leder en hen p\u00e5 s\u00e5danne tanker, men de bliver ikke bearbejdet yderligere i bogen, og det er derfor op til en selv, hvor meget fortolkning, man vil kaste ind i bogen. Bogen kan dermed ogs\u00e5 bare v\u00e6re en markaber og dyster roman om en trold, der spiser mennesker, uden h\u00e5b eller tegn p\u00e5 forbedring eller udvikling. <\/p>\n Selvom Trold<\/em> er anderledes, er der alligevel meget, der f\u00f8les famili\u00e6rt. M\u00e5ske er det, fordi den minder om br\u00f8drene Grimms fort\u00e6llinger, som jeg er opvokset med. Eller fordi jeg for nyligt har l\u00e6st Charlotte Weitze\u2019s roman Rosarium, som i den grad ogs\u00e5 ber\u00f8r naturen og menneskenes forbundenhed og er blevet omtalt som en klimaroman. <\/p>\n Daubjergs roman rummer ligesom Rosarium masser af eventyr p\u00e5 en gr\u00e6nseoverskridende og markaber m\u00e5de. Jeg vil ogs\u00e5 gerne klassificere den som en klimaroman, fordi den skildrer den disharmoni, der er blandt mennesket og naturen og hvordan magt og gud har for\u00e5rsaget dette. Derudover kan striden mellem naturen og menneskene ses som krigen mellem to nationer eller verdensdele, begge overbeviste om, at de dr\u00e6ber i den rette \u00e5nd. <\/p>\n Eventyrlige fort\u00e6llinger er ofte noget, jeg forbinder med fortid og andre universer. Daubjerg form\u00e5r i sin roman at tr\u00e6kke det eventyrlige meget t\u00e6t p\u00e5 vores virkelighed, selvom den ikke fik mig til at frygte menneske\u00e6dende trolde. Store dele af bogen er helt betagende, mens andre bliver for gentagende og mister magien. Derudover eksisterer en romantisering af naturens forbundenhed med sig selv, troldens forbundenhed med andre dyr og planter. Denne sameksistens af b\u00e5de genialiteter og banaliteter er m\u00e5ske netop passende i en bog, der pr\u00f8ver at kridte banen mellem det gode og det onde op. Her eksisterer dog en ubalance i yin & yang og havde Trold<\/em> v\u00e6ret et Star Wars univers, s\u00e5 havde de m\u00f8rke kr\u00e6fter allerede vundet. <\/p>\n Rasmus Daugbjerg, Trold, August 2022, Gutkind forlag, 128 sider. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En gud, en konge og menneskene der er underlagt kongens og guds befalinger om at f\u00e6lde tr\u00e6er og dr\u00e6be dyr. En trold og en r\u00e6v der af pligt h\u00e6vner sig p\u00e5 vegne af naturen, n\u00e5r …<\/p>\n","protected":false},"author":51,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-57789","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/57789","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/51"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=57789"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/57789\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":62301,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/57789\/revisions\/62301"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=57789"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=57789"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=57789"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}