![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/221102_Tilintetgoere-195x300.png\")
Mere end noget andet er Michel Houellebecq vel en institution. Hans forfatterskab er ikonisk og omfattende, og har du nogensinde set fotos eller endda film med Houellebecq, s\u00e5 er du ikke i tvivl om, at han p\u00e5 alle m\u00e5der er en type.<\/p>\n
Lad os lige sl\u00e5 fast, at han skriver fabelagtigt. Du kan have dine meninger om hans ofte relativt menneskedystre handlinger, men ordene flyder lifligt fra hans pen, og du skal nok v\u00e6re en helt s\u00e6rlig kritisk l\u00e6ser , hvis du ikke labber dem i dig. Det samme g\u00f8r sig ogs\u00e5 g\u00e6ldende for \u201dTilintetg\u00f8re\u201d. Men her f\u00e5r du faktisk intet mindre end en regul\u00e6r bonus ved at l\u00e6se bogen til ende.<\/p>\n
Handlingen er s\u00e5m\u00e6nd ganske dramatisk. Vi befinder os i 2027, og der skal v\u00e6re pr\u00e6sidentvalg i Frankrig. Op til valget bliver en video spredt p\u00e5 nettet. Videoen indeholder en scene, hvor \u00f8konomiministeren, Bruno Juge, bliver halshugget. Kvaliteten er meget h\u00f8j, s\u00e5 selvom den ikke er \u00e6gte, v\u00e6kker den bekymring.<\/p>\n
Paul Raison, der kender Bruno rigtig godt, bliver involveret i sagen, og det er heldigt. Hans \u00e6gteskab med Prudence har l\u00e6nge v\u00e6ret sendt til t\u00e6lling. Men nu sker der ting i Pauls personlige liv, der f\u00e5r en indflydelse p\u00e5 hans og Prudences \u00e6gteskab. M\u00e5ske er alt ikke s\u00e5 sort, som det ser ud. <\/p>\n
En meget vigtig ting at fort\u00e6lle er, at Houellebecq faktisk er meget let at l\u00e6se. Du kunne sagtens sidde med en f\u00f8lelse af, at han m\u00e5ske var en oph\u00f8jet fransk \u2019kunstner\u2019, der med rette tillod sig at v\u00e6re meget pr\u00e6tenti\u00f8s. Men intet kunne v\u00e6re mere forkert. Mens handlingen m\u00e5ske ikke altid lige er i \u00f8jenh\u00f8jde, s\u00e5 g\u00e6lder det til geng\u00e6ld for sproget og valg af ord. Og det kan jeg virkelig godt lide.<\/p>\n
Flere anmeldere har indikeret, at de ser \u201dTilintetg\u00f8re\u201d som muligvis Houellebecqs sidste v\u00e6rk. For f\u00f8rste gang lander han nemlig ikke sig selv i et eller andet litter\u00e6rt hul eller i en dyster sk\u00e6bne men til geng\u00e6ld b\u00e5de i spirrende h\u00e5b og positivisme. Og mens det godt kunne v\u00e6re en ny platform til masser af nye v\u00e6rker, s\u00e5 skriver Houellebecq selv i efterordet \u2013 m\u00e5ske egentlig ganske ukryptisk \u2013 at han er n\u00e5et frem til den konklusion; \u201ddet er p\u00e5 tide, at jeg standser\u201d.<\/p>\n
Bogen er lang, over 700 sider. Til tider f\u00f8les den ogs\u00e5 lang. Men den f\u00f8les p\u00e5 intet tidspunkt tung. Og blot fordi Houellebecq nu har fundet en vej ind i lyset, om man s\u00e5 m\u00e5 sige, s\u00e5 skal du ikke tro, at der er tale om noget sentimentalt pladder. Det er ikke kunstigt. Det er ikke u\u00e6gte. Det er faktisk ganske smukt og oprigtigt og p\u00e5 \u00e9n eller anden m\u00e5de n\u00e6rt.<\/p>\n
Jeg kan lide bogen b\u00e5de p\u00e5 grund af handlingen og den fremragende direkte fort\u00e6lleform, men jeg kan i den grad ogs\u00e5 lide den, fordi Houellebecq er en forfatter, der tilbyder indsigt og udvikling \u2013 b\u00e5de hos sine figurer, i sit eget fort\u00e6lleunivers og i os selv som l\u00e6sere. Oftest er en pandekage blot en pandekage, og det er der ikke noget galt i. Nogle gange er vi s\u00e5 heldige, at en pandekage bliver et m\u00e5ltid med dejligt tilbeh\u00f8r. Denne pandekage er en hel oplevelse med smagsnuancer og sammens\u00e6tninger, du stadig smager p\u00e5 flere timer efter. L\u00e6s selv.<\/p>\n
L\u00e6s ogs\u00e5:
\nMichel Houellebecq: \u201dTilintetg\u00f8re\u201d, Forlaget Vinter, p\u00e5 dansk ved Niels Lyngs\u00f8e, 720 sider, udkom september 2022.<\/em><\/p>\n
\nEmily St. John Mandel: Station Elleve<\/a><\/p>\n