![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/221012_Arven-205x300.png\")
Der er fort\u00e6llinger, der samler dig op i sine arme og holder dig t\u00e6t ind til sig p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 du n\u00e6rmest sv\u00e6ver et sted mellem et varmt knus fra din bedstefar og en lidt for lang omfavnelse fra \u00e9n, du kender for lidt til s\u00e5dan en gestus. Den giver dig tryghed og liv, men den efterlader ogs\u00e5 spor af ubehag. S\u00e5dan en fort\u00e6lling er Miguel Bonnefoy\u2019s \u201dArven\u201d.<\/p>\n
Skal du sammenfatte handlingen i bogen, kan du benytte dig af en metode, du ellers ekstremt sj\u00e6ldent kan g\u00f8re brug af. Du kan nemlig sl\u00e5 op p\u00e5 en tilf\u00e6ldig side i bogen, og i de fleste tilf\u00e6lde kan du v\u00e6lge et afsnit ud, og i det afsnit vil du kunne finde ingredienser til bogens gennemg\u00e5ende temaer. Jeg valgte side 191 og skriver derfor f\u00f8lgende:<\/p>\n
\u201d\u2026 langstrakte samling af sider i den begivenhedsrige historie, der var som en endel\u00f8s jungle af s\u00f8gen, f\u00f8lelser og smerte\u201d.<\/p>\n
Den s\u00e6tning \u2013 eller rettere den del af en s\u00e6tning \u2013 er en fremragende beskrivelse af handlingen, der tager sin begyndelse i 1873, hvor en vinbonde fra Frankrig kan kigge p\u00e5 sin fejlslagne h\u00f8st og konkludere, at hans vin \u2013 som st\u00f8rstedelen af Frankrigs \u00f8vrige vinb\u00f8nders \u2013 er helt d\u00f8d som f\u00f8lge af den vilde bladlus Phylloxera vastratrix, der fra USA er kommet til f\u00f8rst Bordeaux og Baskerlandet og siden har bredt sig.<\/p>\n
Vinbonden, der er fra Lons-le-Saunier og nu efterlader sine vinmarker i Jura, har kurs mod Californien men ender i stedet med at g\u00e5 i land i Valpara\u00edso i Chile, hvor han af en ikke-fransktalende immigrationsofficer f\u00e5r navnet Lonsonier. Og her tager fort\u00e6llingen fart, for Lonsonier bliver gift, og sl\u00e6gten g\u00e5r videre. Vi f\u00f8lger dem op gennem 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig og helt frem til diktaturet i begyndelsen af 1970\u2019erne.<\/p>\n
P\u00e5 et eller andet plan er der tale om en vaske\u00e6gte familiekr\u00f8nike. Men den er ih \u2013 og \u00e5h, s\u00e5 meget mere end det. Det er en fort\u00e6lling fra hjertet, men det er en handling, hvor der er plads til, at poesien blander sig med grusomme realiteter, og hvor du nok enkelte gange kommer til at m\u00e5tte knibe dig selv lidt i armen.<\/p>\n
N\u00e5r sproget ligger s\u00e5 t\u00e6t op ad en n\u00e6rmest \u00e5ndelig gengivelse, s\u00e5 kan det i nogle tilf\u00e6lde v\u00e6re sv\u00e6rt at skelne virkelighed fra dr\u00f8mme. Og n\u00e5r det bare virker s\u00e5 rigtigt, s\u00e5 flot, s\u00e5 fantastisk smukt p\u00e5 mig at fort\u00e6lle historien s\u00e5dan, s\u00e5 er det fordi, at fort\u00e6llestilen er et hundrede procent gennemf\u00f8rt. Historien er bygget op som en rigtig fort\u00e6lling, du ville kunne h\u00f8re omkring et b\u00e5l. Sproget har en anelse af h\u00f8jtidelighed, s\u00e5 du med sikkerhed ved, at Bonnefoy ved lige pr\u00e6cis, hvad han laver, n\u00e5r han tr\u00e6ffer de fort\u00e6lletekniske valg, som han g\u00f8r. <\/p>\n
Jeg n\u00f8d hvert et sekund af Bonnefoy\u2019s mesterv\u00e6rk, hver en side, hvert et afsnit, hver en s\u00e6tning \u2013 ja, hvert et ord. Jeg forelskede mig stormfuldt i hovedpersonerne og led med dem, som jeg grinte med dem. Og det tror jeg ogs\u00e5, du vil g\u00f8re.<\/p>\n
Miguel Bonnefoy: \u201dArven\u201d, Forlaget Bobo, 192 sider, p\u00e5 dansk ved Nils Schultz Ravneberg, udkom oktober 2022.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nSanta Montefiore: Sommerfugle\u00e6sken<\/a><\/p>\n