![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/220729_Ildtid-205x300.png\")
Claus Lembourn kan noget med sproget. Han er selv s\u00f8n af en dansk far og en tysk mor og voksede op under 2. Verdenskrig. Der var splittelse mellem de to nationale identiteter, som der st\u00e5r p\u00e5 Forlaget L\u00e6selysts hjemmeside, og det forst\u00e5r man godt. Men hvad det har gjort ved en dreng f\u00f8dt i 1934 kan man nok ikke s\u00e6tte sig ind i.<\/p>\n
I \u201dIldtid\u201d f\u00f8lger vi fire piger i krigens sidste dage. De skal ud af Berlin, f\u00f8r den r\u00f8de h\u00e6r kommer. De har h\u00f8rt historierne om de grusomheder, den bringer med sig, og selvom tiden for dem indtil nu har v\u00e6ret alt andet end rar, s\u00e5 er det langt bedre end det, der venter dem.<\/p>\n
Og selvom udgangspunktet er grusomt, s\u00e5 sker der noget magisk i disse sidste timer i Berlin. P\u00e5 tv\u00e6rs af skel finder folk hinanden og viser, at selv ud af blodr\u00f8de ruiner kan der opst\u00e5 k\u00e6rlige forhold.<\/p>\n
Lembourns brug af sproget er atypisk, idet han ofte beskriver selv grusomheder med poetiske undertoner. Ikke nok med det; han har succes med det. Det er naturligvis lettere med historiske beskrivelser, men i \u201dIldtid\u201d bruger han er n\u00e6rmest J\u00f8rgen Leth\u2019sk sprog i sin dialog mellem mennesker. Det er upr\u00e6tenti\u00f8st og i \u00f8jenh\u00f8jde. Og det virker. Det f\u00e5r dialogen til at virke \u00e6gte \u2013 ogs\u00e5 selvom handlingen helt tydeligt er opdigtet.<\/p>\n
Men den helt store styrke i bogen er faktisk alt det, der ikke <\/em>er med. Det kan lyde lidt underligt, men lad mig forklare. De fleste forfattere bruger ofte meget tid p\u00e5 at beskrive og iscenes\u00e6tte. Leif Davidsen er et glimrende eksempel p\u00e5 en forfatter, der bruger dette som en direkte virkemiddel \u2013 m\u00e5ske nogle gange endda lidt for meget. Det er en smagssag. I \u201dIldtid\u201d er der kun et minimum af beskrivelse og iscenes\u00e6ttelse. De f\u00e5 beskrivelser er oftest at finde direkte i dialogen. Det er et godt lille forfattertrick, hvis du gerne vil distancere dig selv lidt fra handlingen og blot vil beskrive, hvordan figurerne opfatter begivenhederne samt de andre figurer, de m\u00f8der.<\/p>\n Vi er som en moderne drone, der flyver ind og ud af vinduerne hos de fire piger samt et hav af krigens store figurer. Her f\u00e5r vi s\u00e5 et glimt af en dialog, f\u00f8r vi flyver videre. Det er en sp\u00e6ndende fort\u00e6lleform og meget virkningsfuld. Og de 153 sider er derfor ogs\u00e5 meget hurtigt l\u00e6st. Det var en god l\u00e6seoplevelse.<\/p>\n Claus Lembourn: \u201dIldtid\u201d, Forlaget L\u00e6selyst, 153 sider, udkom juni 2022.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nAntony Beevor: Andern Verdenskrig<\/a><\/p>\n