![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/graabier-208x300.jpg\")
Donbas, Ukraine 2016. Omr\u00e5det er en krigszone, hvor ukrainske styrker udk\u00e6mper en skyttegravskrig mod russiske \u201dseparatister\u201d om kontrollen over omr\u00e5det. Det var ikke meget vi i Vesten dengang h\u00f8rte til denne krig, men b\u00e5de soldater og civile levede og d\u00f8de ikke desto mindre i den. I Gr\u00e5 bier har ukrainske Andrej Kurkov givet dem en stemme. <\/p>\n
I den lille landsby Mala Starohradovka bor biavleren Sergej. Han er sammen med sine gamle uven Pasjka de eneste tilbageblevne beboere i landsbyen, fordi alle andre er flygtet eller dr\u00e6bt. Landsbyen ligger i den s\u00e5kaldte gr\u00e5 zone mellem to h\u00f8jdedrag, der er besat af hver sin side. Lyden af artilleriild er hverdag, der har ikke v\u00e6ret elektricitet i \u00e5revis og de er afh\u00e6ngige af n\u00f8dhj\u00e6lp. Men de klarer sig. S\u00e5dan da. <\/p>\n
Pasjka st\u00f8tter de russiske separatister, mens Sergej ikke \u00f8nske at tage stilling. Han vil bare gerne have lov til at passe sine bier, dr\u00f8mme lidt om sin ex-kone og deres datter, der allerede inden krigen forlod ham til fordel for storbyen og i \u00f8vrigt bare v\u00e6re i fred. Men konflikt kr\u00e6ver stillingtagen, og ingen kan slippe afsted med at dukke hovedet. Derfor m\u00e5 Sergej laste sine bistader p\u00e5 anh\u00e6ngeren til en Lada, og k\u00f8rer gennem ingenmandsland for at finde et trygt sted til sine bier. <\/p>\n
Det bliver en tur p\u00e5 begge sider af frontlinjen, hvor hans bier v\u00e6kker opsigt og hvor det bliver sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at sno sig udenom. Sergej m\u00f8der b\u00e5de hj\u00e6lpsomhed og vrede, for krigen giver traumer p\u00e5 alle sider. Soldater, pressefolk, handlende og biavlere \u2013 Gr\u00e5 bier har et farverigt persongalleri. Sergej ender p\u00e5 Krim, hvor et venskab med Krimtatarer f\u00e5r f\u00f8lger, han ikke havde forudset.
\nSergej er arketypen p\u00e5 den lille mand, der fors\u00f8ger at dukke hovedet n\u00e5r verdenshistoriens store hjul k\u00f8rer hen over ham. Den luksus er f\u00e5 forundt i en krig, og selv i relativ fred bag fronten hersker konflikterne. Mand er nu engang mands ulv, og den russiske ulv er i s\u00e6rdeleshed bidsk. <\/p>\n
Gr\u00e5 bier ramte mig ret h\u00e5rdt, da jeg l\u00e6ste den. Romanen er fra 2019, og den er desv\u00e6rre helt utrolig aktuel. B\u00e5de fordi den omhandler optakten til\/indledningen af den nuv\u00e6rende storkrig, men ogs\u00e5 fordi beskrivelsen af den russiske ageren p\u00e5 Krim, ved fronten og over for krimtatarerne er ubehageligt fremsynet, n\u00e5r man ved hvad der er sket siden. <\/p>\n
Havde jeg l\u00e6sten bogen for et halvt \u00e5r siden, havde jeg f\u00e5et en helt anden l\u00e6seoplevelse ud af den \u2013 nu er mange af bynavnene uhyggelig velkendte. Gr\u00e5 bier er en god, alt for aktuel roman om et hj\u00f8rne af Europa og litteraturen, vi fors\u00f8mte p\u00e5 det groveste frem til februar 2022. L\u00e6s den og bliv klogere p\u00e5 Sergej, p\u00e5 bier og p\u00e5 hvordan verden ser ud fra Donbas. Eller l\u00e6s den for en god historie. <\/p>\n
Hvis du gerne vil l\u00e6se en anden roman fra Ukraine, s\u00e5 anbefaler jeg Og midt i alt dette g\u00e5r frontlinjen<\/a> af Sergij Zjadan, der ogs\u00e5 foreg\u00e5r i det \u00f8stlige Ukraine i samme periode. <\/p>\n