{"id":56506,"date":"2022-06-10T07:25:32","date_gmt":"2022-06-10T05:25:32","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=56506"},"modified":"2022-05-28T17:26:48","modified_gmt":"2022-05-28T15:26:48","slug":"tommi-kinnunen-ingen-vej-tilbage","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=56506","title":{"rendered":"Tommi Kinnunen: Ingen vej tilbage"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/ingenvejtilbage-212x300.jpg\" align=left hspace=10 width=150>Lapland blev br\u00e6ndt ned til grunden i anden verdenskrigs sidste m\u00e5neder. Det gik h\u00e5rdt for sig p\u00e5 den besatte side i Norge, men det var endnu v\u00e6rre i det plagede Finland. Finland havde efter vinterkrigen mod Sovjet allieret sig med Tyskland, og tyske og finske tropper k\u00e6mpede sammen mod russerne.<\/p>\n<p>Da det blev klart at nazisterne var ved at tabe krigen indgik Finland v\u00e5benhvile med de allierede, og n\u00e6rmest fra den ene dag til den anden var de tyske tropper i landet u\u00f8nskede og skulle r\u00f8mme Finland til Norge. D\u00e9t tog de ikke s\u00e5 p\u00e6nt, slet ikke i det strategisk vigtige Lapland. De tidligere v\u00e5benbr\u00f8dre var nu fjender, og i Lapland blev al menneskelig beboelse mere eller mindre j\u00e6vnet med jorden. <!--more--><\/p>\n<p>Med sig tog tyskerne alt de kunne sl\u00e6be, men de var ikke alene. En stribe kvinder fulgte deres tidligere allierede til Norge. Nogle gjorde det af frygt for russernes h\u00e6vn, andre troede fuldt og fast p\u00e5 nazismen. Nogle ville bare tjene penge og andre gjorde det af k\u00e6rlighed til en tysk soldat. Det var de kvinder, der i mods\u00e6tning til deres regering ikke n\u00e5ede at skifte side i tide \u2013 og konsekvenserne blev enorme. <\/p>\n<p>I krigens sidste dage endte mange af dem i lejre i Norge, inden de kunne sendes hjem til Finland. Uanset om de havde v\u00e6ret forelskede, prostituerede, idealister (sic!) eller havde v\u00e6ret tvunget til at s\u00f8ge arbejde hos den tyske h\u00e6r, blev de stemplet tyskert\u00f8ser, og blev m\u00f8dt med foragt og spot.<br \/>\nDet er disse kvinder, Kinnunen har valgt at give stemme i Ingen vej tilbage. Som barn h\u00f8rte den finske forfatter historier om kvinder der m\u00e5tte g\u00e5 hjem fra Narvik i Norge efter krigens slutning. En vandring igennem golde landskaber uden ly eller f\u00f8de, hvor de f\u00e5 overlevende m\u00f8dte flygtningene med spytklatter og afvisning. Flere tusinde kilometers g\u00e5tur med sult og regn langs minerede veje mod en uvis hjemstavn. <\/p>\n<p>Med kantinedamen Irene som hovedperson f\u00f8lger vi et lille selskab, der fors\u00f8ger at finde vej hjem sammen. Det er en frygtelig vandring, men ogs\u00e5 en vandring der giver tid til at reflektere over, hvad der drev dem i armene p\u00e5 tyskerne \u2013 og deres egen skyld. For det er let at d\u00e6kke sig under, at man bare var kantinedame, men uden mad havde den tyske h\u00e6r heller ikke kunnet k\u00e6mpe eller drive de store fangelejre, hvor b\u00e5de russere og finner blev pint ihjel. <\/p>\n<p>Ingen vej tilbage er stort t\u00e6nkt og fort\u00e6ller en historie, der belejligt nok har v\u00e6ret n\u00e6sten glemt. Ingen har lyst til at huske disse kvinder, hvad der drev dem og hvad de led. Mens m\u00e6ndene i tysk tjeneste efter krigen kunne m\u00f8des om gamle soldaterminder, har kvinderne skamfuldt gemt sig p\u00e5 historieb\u00f8gernes navnl\u00f8se sider. Jeg savner dog lidt mere dybde i personkarakteristikken for trods den barske fort\u00e6lling kommer ingen af kvinderne rigtig ind under huden p\u00e5 mig. <\/p>\n<p><em>Tommi Kinnunen: Ingen vej tilbage. 384 sider, Cicero. Oversat af Birgita Bonde Hansen, udkom 10. marts 2022<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Lapland blev br\u00e6ndt ned til grunden i anden verdenskrigs sidste m\u00e5neder. Det gik h\u00e5rdt for sig p\u00e5 den besatte side i Norge, men det var endnu v\u00e6rre i det plagede Finland. Finland havde efter vinterkrigen &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-56506","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/56506","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=56506"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/56506\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":56508,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/56506\/revisions\/56508"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=56506"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=56506"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=56506"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}