{"id":56411,"date":"2022-07-06T06:55:30","date_gmt":"2022-07-06T04:55:30","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=56411"},"modified":"2022-06-29T08:55:41","modified_gmt":"2022-06-29T06:55:41","slug":"dorrit-willumsen-tjeneren-og-hans-soester","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=56411","title":{"rendered":"Dorrit Willumsen: Tjeneren og hans s\u00f8ster"},"content":{"rendered":"

“Jeg er Deres genbo. De er den, jeg ser allermest.<\/em>\u201d S\u00e5ledes lyder det p\u00e5 sidste side i den lille fine bog af Dorrit Willumsen, og de f\u00e5 ord indkapsler meget fint, hvad det er, som er p\u00e5 f\u00e6rde i bogen Tjeneren og hans s\u00f8ster<\/em>. Der er jo noget grotesk og tragisk i, at en genbo er den, som ser en mest. Det vidner i allerh\u00f8jeste grad om ensomhed, og det er netop det tema, som tages op. Hvorn\u00e5r er man ensom, hvorn\u00e5r er man alene, og hvorn\u00e5r har man frihed til at g\u00f8re det, man vil? \u2013 Opdager man mulighederne, som ligger for ens f\u00f8dder, og t\u00f8r man gribe dem og pr\u00f8ve noget nyt? Samtidigt ligger der ogs\u00e5 det underfundige i ordene, at der jo netop blev holdt \u00f8je, og at hun ikke var alene, hun var i en relation \u2013 genboen holdt \u00f8je.<\/p>\n

P\u00e5 mange m\u00e5der er det en trist historie, man som l\u00e6ser bliver vidne til. Vera S\u00f8rensen eller S\u00f8ster, som hun kaldes og kalder sig selv, lever et stille og roligt liv, hvor hun ikke fors\u00f8ger at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv. Hun bor alene, og hun g\u00f8r alt alene, p\u00e5 mange m\u00e5der dyrker hun ensomheden, og befinder sig ogs\u00e5 godt i den, nu hvor hun st\u00e5r i sit livs efter\u00e5r. Hun har ikke stiftet familie. Vennerne er f\u00e5. P\u00e5 mange m\u00e5der vil hun bare helst g\u00e5 under radaren. Hendes lillebror Alf derimod han g\u00f8r gerne opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv, han s\u00e6tter ikke sit lys under en sk\u00e6ppe, han har altid taget for sig af livets gaver og muligheder. Og ordene som S\u00f8ster ytrer som barn: \u201dMor, hvor l\u00e6nge skal vi have ham?\u201d Moderen stivnede. \u201dAltid. I to har hinanden altid. Og du gl\u00e6dede dig til at f\u00e5 en lillebror.\u201d \u201dJeg kendte ham jo ikke.\u201d <\/em>fort\u00e6ller meget godt, hvad der er p\u00e5 f\u00e6rde i deres relation.<\/p>\n

Men Alf er desv\u00e6rre blevet syg, han kalder p\u00e5 S\u00f8ster, og S\u00f8ster flytter ind. Hun g\u00f8r alt for ham, de fors\u00f8ger at komme t\u00e6ttere p\u00e5 hinanden, fors\u00f8ger at forst\u00e5 hinanden, men broen mellem dem den synes at v\u00e6re noget vakkelvorn. Hvor godt kender S\u00f8ster egentlig sin egen bror? Efter Alfs d\u00f8d arver hun huset og st\u00e5r pludselig tilbage som en ret velhavende dame. Hun fors\u00f8ger at sl\u00e5 sig l\u00f8s, g\u00f8re noget vildt, men hvor er det sv\u00e6rt at g\u00e5 til h\u00f8jre, n\u00e5r man altid har v\u00e6ret vant til at g\u00e5 til venstre.<\/p>\n

Bogen er en fin lille perle, som rummer et st\u00e6rk sprog med fine s\u00e6tninger, som man lige skal lade synke ind. Hvad ligger der for eksempel i, at en \u2019sms kan hv\u00e6se\u2019? Eller \u2019at man er et lejlighedsmenneske\u2019? Det er en stille bog, som skal l\u00e6ses roligt for at f\u00e5 alle nuancer med. Den fort\u00e6ller om livet, den fort\u00e6ller om dr\u00f8mme, og den fort\u00e6ller om relationer p\u00e5 en barsk, r\u00e5, stille og fin m\u00e5de.<\/p>\n

Dorrit Willumsen, Tjeneren og hans s\u00f8ster, Gyldendal, 2022, 218 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Jeg er Deres genbo. De er den, jeg ser allermest.\u201d S\u00e5ledes lyder det p\u00e5 sidste side i den lille fine bog af Dorrit Willumsen, og de f\u00e5 ord indkapsler meget fint, hvad det er, …<\/p>\n","protected":false},"author":50,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-56411","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/56411","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/50"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=56411"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/56411\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":56884,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/56411\/revisions\/56884"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=56411"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=56411"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=56411"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}