![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/medium-3.jpg\")
Syvert vender tilbage til sit barndomshjem efter at have aftjent sin v\u00e6rnepligt. Hjemme igen skal han finde ud af, hvad han skal. Skal han studere, finde arbejde, blive i byen, det hele ligger \u00e5bent. Han g\u00e5r til h\u00e5nde derhjemme, hvor moderen slider i det for at f\u00e5 enderne til at n\u00e5 sammen, og lillebror Joar klarer sig godt i skolen, som den eftert\u00e6nksomme, filosoferende og m\u00e5ske lidt gammelkloge bror han er, – meget forskellig fra sin bror Syvert.<\/p>\n
Syvert keder sig lidt, og han begynder at rode i nogle gamle kasser med faderens ting, faderen som han mistede, da han var 10 \u00e5r gammel. Og at \u00e5bne disse kasser er som at \u00e5bne Pandoras \u00e6ske, for hemmelighederne v\u00e6lter ud af dem. Faderen kunne \u00e5benbart russisk, og der ligger breve fra en russisk kvinde. Det s\u00e6tter tanker i gang hos den unge Syvert, for hvem var hans far, og hvad er det, som folk omkring ham ikke har fortalt?<\/p>\n
<\/p>\n
Mens vi i romanens f\u00f8rste spor er tilbage i 1986, hvor tv-sk\u00e6rmene flyder over med billeder af ulykken i Tjernobyl, tager romanens anden del os med til nutidens Rusland. Her m\u00f8der vi biologen Alevtina, som har s\u00f8nnen Seva. Hun er opvokset sammen med sin mor og en stedfar, og en dag modtager hun et brev fra en mand i Norge, som h\u00e6vder, at de er halvs\u00f8skende. Hvad g\u00f8r man med s\u00e5dan en besked? Hvad g\u00f8r det ved ens forst\u00e5else af, hvem man selv er? \u2013 Og har hun lyst til at m\u00f8des med denne nordmand?<\/p>\n
Karl Ove Knausg\u00e5rd har igen skrevet en mursten af en roman, og den ene side tager den anden, is\u00e6r n\u00e5r det handler om at beskrive disse helt hverdagsagtige situationer i Norge og Rusland. Det er her, han st\u00e5r skarpest. Han er eminent dygtigt til at beskrive situationer, s\u00e6tte stemninger og fort\u00e6lle, hvad det er, som er p\u00e5 f\u00e6rde mellemmenneskeligt. Dog synes jeg, at der er afsnit i bogen, hvor jeg bliver pr\u00e6senteret for personer, som ikke rigtigt bliver brugt til noget, og jeg kan ikke helt se ideen med at introducere dem, det st\u00e5r i hvert fald uforl\u00f8st for mig. Jeg forst\u00e5r godt Knausg\u00e5rds iver og interesse for at finde en mening med livet og hans essayistiske udredninger om dette og hint, men jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at lige pr\u00e6cis i denne roman virker det hos mig lidt for meget som fyld.<\/p>\n
Jeg har nydt at l\u00e6se Ulvene fra evighedens skov<\/em>, en fin bog om familieforhold, k\u00e6rlighed, forelskelse, relationer, livet og hemmeligheder. Bogen rummer mange sk\u00f8nne sprogblomster og sk\u00f8nne s\u00e6tninger, som har noget dybde, og som giver \u00e9n noget at t\u00e6nke over; kan man for eksempel \u2019miste noget man aldrig har haft\u2019? Og \u2019er rastl\u00f8shed et udtryk for kroppens l\u00e6ngsel\u2019? Bogen bliver mig dog for lang, og var han blevet p\u00e5 hovedsporet, havde det v\u00e6ret helt fint.<\/p>\n Karl Ove Knausg\u00e5rd har fortalt, at han har planer om at skrive 5 romaner i projektet om denne stjerne \u2013 dette lys, som viser sig p\u00e5 himlen, som begyndte med Morgenstjernen<\/em>. Ulvene fra evighedens skov<\/em> er nummer 2 i r\u00e6kken, og jeg er sp\u00e6ndt p\u00e5 at se, hvordan alle ender bliver bundet sammen, for i denne roman spiller stjernen\/lyset ikke den store rolle, om end den viser sig p\u00e5 himlen i romanens slutning.<\/p>\n