![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/220621_Gabriel-Tiedt-Lange_I-paladsets-skygge-221x300.png\")
Gabriel Tiedt Lange har med \u201dI paladsets skygge\u201d lavet en episk fort\u00e6lling. Det er ikke en ny fort\u00e6lling, men den er fortalt p\u00e5 en ny m\u00e5de. Den har spor ind i fremtiden, ind i nutidens politiserede samfund og tilbage i historien og endda dybt ind i religi\u00f8se fort\u00e6llinger. Med andre ord: perspektiv er der mere end nok af i denne tegneserie.<\/p>\n
Vi f\u00f8lger den ganske provokerende Rex, der h\u00e6vder, han er prins af det store T\u00e5rnrige, og at han bliver n\u00e6gtet sin ret p\u00e5 at overtage tronen. Han og hans f\u00f8lgesvend Donjo begiver sig nu ned gennem riget for at m\u00f8nstre hj\u00e6lp til at f\u00e5 ham indsat som den retm\u00e6ssige konge. Hans m\u00e5l er at finde ned til et legendarisk folk \u2013 en krigerkaste, der \u2013 if\u00f8lge myten \u2013 befinder sig langt nede i t\u00e5rnets dybde.<\/p>\n
De f\u00e5r f\u00f8lge af Ella, der er repr\u00e6sentant for proletariatet, og som ikke er glad for den indbildske Rex. Hun udviser mere sympati for Donjo og beslutter sig for at yde beskyttelse, hvor hun kan. Men rejsen f\u00e5r en anden karakter, end nogen af dem havde ventet.<\/p>\n
Som det ofte er tilf\u00e6ldet i b\u00f8ger \u2013 b\u00e5de almindelige og tegneserier \u2013 s\u00e5 kan du skrue op og ned for visse elementer i fort\u00e6lleteknikker alt efter behov. I tegneserier er det sjovt at se, hvordan du, n\u00e5r fort\u00e6llingen bliver mere intens, kan v\u00e6lge at lade ordene f\u00e5 mere k\u00e6rlighed end tegningerne. Omvendt kan du ogs\u00e5, n\u00e5r handlingen bliver meget visuel, helt udelade ord. Det er et redskab, Gabriel Tiedt Lange form\u00e5r at bruge helt perfekt. Og disse b\u00f8lger af forskellige indtryk er et godt skib at sejle p\u00e5, mens du f\u00e5r fortalt historien.<\/p>\n
En tegneserie kan \u2019spille p\u00e5 flere heste\u2019, n\u00e5r den formidler, idet den har st\u00e6rke visuelle hj\u00e6lpemidler, der efterlader ordene som \u2013 oftest \u2013 rene replikker. Det kr\u00e6ver det helt rigtige samspil mellem billeder og ord, og samtidig giver det et ekstra redskab for formidleren, idet vi som modtagere faktisk f\u00e5r mulighed for at kaste vores k\u00e6rlighed p\u00e5 mere end blot \u00e9n ting. Vi kan forelske os i tegningerne, med alt hvad det indeb\u00e6rer. Vi kan ogs\u00e5 v\u00e6lge at forelske os i en dialog mellem to personer. Vi f\u00e5r flere veje ind.<\/p>\n
Samtidig efterlader den ogs\u00e5 formidleren mere s\u00e5rbar, fordi virker samspillet ikke, falder det hele let til jorden. Jeg synes, Gabriel Tiedt Lange har ramt det rigtig flot. Jeg er st\u00e6rkt underholdt, og jeg kan lide de mange fortolkningsmuligheder, jeg f\u00e5r tilbudt \u2013 om de er bevidste eller ej. Han ved godt, hvorn\u00e5r han skal give os plads til selv at reflektere. Og det fort\u00e6llegreb har han fuldst\u00e6ndig styr p\u00e5. En god oplevelse. <\/p>\n
Gabriel Tiedt Lange: I paladsets skygge\u201d, Forlaget Fahrenheit, 80 sider, udkom april 2022.<\/em><\/p>\n L\u00e6s ogs\u00e5:
\nBenni B\u00f8dker & Rune Ryberg: Homunculus<\/a><\/p>\n