{"id":55720,"date":"2022-04-10T07:46:22","date_gmt":"2022-04-10T05:46:22","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=55720"},"modified":"2022-03-27T21:50:49","modified_gmt":"2022-03-27T19:50:49","slug":"niels-brimnes-slaveejerens-doed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=55720","title":{"rendered":"Niels Brimnes: Slaveejerens d\u00f8d"},"content":{"rendered":"

Engang var Danmark en slavenation. Det har v\u00e6ret et m\u00f8rkt kapitel i historien som vi h\u00f8rte om i skolen, men sj\u00e6ldent f\u00f8lte behov for at tale om. I de senere \u00e5r er fortiden igen sat til debat, ikke n\u00f8dvendigvis fordi vi har f\u00e5et ny viden, men fordi vi har brug for at finde ud af hvordan vi i nutiden h\u00e5ndterer vores fortid. Skal vi sige undskyld? Betale efterkommerne af slaverne erstatning? Fjerne statuer af m\u00e6gtige m\u00e6nd fra 1700-tallet, fordi de direkte eller indirekte blev rige p\u00e5 slaveriet? <\/p>\n

En af de m\u00e6nd, der blev umanerligt rige p\u00e5 slaveriet var H.C. Schimmelmann. Ikke bare tjente han selv um\u00e5delige summer p\u00e5 handlen med de danske kolonier, han var ogs\u00e5 med til at udt\u00e6nke helt konceptet bag trekantshandlen. Alts\u00e5 den allermest modbydelige del af Danmarks internationale handel. Den del, hvor man sejlede til Guldkysten for at k\u00f8be slaver, stuvede dem sammen under frygtelige forhold under overfarten til Vestindien hvorefter man solgte dem til plantagerne, hvor de rent ud sagt blev arbejdet og pint ihjel. Slaveri har v\u00e6ret udbredt i store dele af menneskehedens historie, men sj\u00e6ldent har det v\u00e6ret praktiseret s\u00e5 grusomt som overfor sorte mennesker p\u00e5 plantagerne i den nye verden. <\/p>\n

Men det gjorde som sagt Schimmelmann rig. Og han var ikke alene, for i slutningen af 1700-tallet blomstrede handelen med kolonierne op, og pengene str\u00f8mmede til K\u00f8benhavn. Det var nu ikke kun slavehandlen, der fyldte op i kisterne. Ogs\u00e5 handlen med Asien var uhyre indbringende \u2013 the, porcel\u00e6n og ikke mindst bomuld. I Kina og Indien praktiserede man ikke slaveri som i Vestindien, men indbringende var handelen nu alligevel. For dem, der ejede skibene, naturligvis \u2013 ikke s\u00e5 meget for dem, der dyrkede jorden, hverken i Asien eller i Danmark. Det var alts\u00e5 ikke kun slaveriet, der gjorde Danmark rigt dengang, selvom det bestemt bidrog. <\/p>\n

I Slaveejerens d\u00f8d fort\u00e6ller Niels Brimnes om de rigdomme, der str\u00f8mmede til K\u00f8benhavn. Om hvordan de blev skabt, og hvem der m\u00e5tte lide for dem. 1700-tallet var ikke en tid, hvor de rige bekymrede sig meget om hvordan deres rigdom blev skabt \u2013 hverken den del der kom fra slaveri, den del der stammede fra fattiges arbejde i Asien eller for den sags skyld den del, der stammede fra undertrykte b\u00f8nder i Danmark. Slaveriet var alligevel en grusomhed uden lige, og vi er ikke f\u00e6rdige med at diskutere hvordan vi h\u00e5ndterer denne del af historien. <\/p>\n

Slaveejerens d\u00f8d er fireoghalvtredsindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at l\u00e6serne hver m\u00e5ned i 100 m\u00e5neder f\u00e5r et nyt bind p\u00e5 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan k\u00f8be b\u00f8gerne hos boghandleren eller i abonnement, s\u00e5 man automatisk f\u00e5r et nyt bind hver m\u00e5ned. B\u00f8gerne skrives af eksperter p\u00e5 de enkelte fagomr\u00e5der, der ogs\u00e5 har et stort flair for formidling. B\u00f8gerne koster 100 kr. stykket.<\/p>\n

Niels Brimnes: Slaveejerens d\u00f8d. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkom 10. marts 2022<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Engang var Danmark en slavenation. Det har v\u00e6ret et m\u00f8rkt kapitel i historien som vi h\u00f8rte om i skolen, men sj\u00e6ldent f\u00f8lte behov for at tale om. I de senere \u00e5r er fortiden igen sat …<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-55720","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/55720","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=55720"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/55720\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":55722,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/55720\/revisions\/55722"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=55720"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=55720"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=55720"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}