![](\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/Gemt-225x300.jpg\")
“Sikken en charmerende mand du har. Ham skal du godt nok passe p\u00e5.<\/p>\n“Sikken en charmerende mand du har. Ham skal du godt nok passe p\u00e5.<\/p>\n
Jeg s\u00e5 p\u00e5 ham. Ja, han var charmerende. Det var bare mig, der var tr\u00e6t. Og glemte at passe p\u00e5.\u201d<\/p>\n
Ja, hun glemte at passe p\u00e5. Hun glemte at passe p\u00e5 sig selv, og det er omdrejningspunktet for Anette Leck Troelsens fine kortroman Gemt som handler om at leve i et voldeligt forhold.<\/p>\n
F\u00f8rste gang, vi m\u00f8der kvinden, er, da hun er p\u00e5 vej v\u00e6k, da hun er ved at tr\u00e6nge ind i et hus.\u00a0 Vi ved ikke, hvad hun er p\u00e5 flugt fra, men vi f\u00e5r at vide, at kniven blev, og at hun ikke fik noget med. S\u00e5 er vi ligesom i gang, vi ved ikke, hvad der er op eller ned, vi ved ikke, hvad der er sket, men stille og roligt rulles en ubehagelig historie ud om at g\u00e5 fra sv\u00e6vende forelskelse til at v\u00e6re i f\u00e6ngsel i sit eget liv. P\u00e5 mange m\u00e5der er historien desv\u00e6rre kendt, kvinde m\u00f8der charmerende mand, de f\u00e5r et barn, deres forhold halter, og kvinden mister sin omgangskreds og i sidste ende ogs\u00e5 sig selv. Men Anette Leck Troelsen f\u00e5r den fortalt med en gribende nerve, som tvinger en til at l\u00e6se videre, for man m\u00e5 vide, hvordan det ender, og man hepper p\u00e5, at det ender godt.<\/p>\n
Bogen er skrevet i et stramt sprog, som vi kender det fra novellegenren, og man skal l\u00e6gge m\u00e6rke til ordene og s\u00e6tninger, nogle gange yder de n\u00e6sten vold p\u00e5 l\u00e6seren, da man bliver ramt af det skrevne. Forfatteren er god til at tviste ordene, s\u00e5 betydningen pludselig er en anden end f\u00f8rst antaget. \u201dHam skal du godt nok passe p\u00e5,\u201d et udsagn som ved f\u00f8rste syn emmer af en positiv kompliment m\u00e5ske endda med en snert af misundelse fra den kvinde, som udsiger det. Men det rummer m\u00e5ske mere sandhed end som s\u00e5, for hvad nu hvis man uds\u00e6ttes for b\u00e5de psykisk og fysisk vold, s\u00e5 er det nok n\u00e6rmere en advarsel end en kompliment.<\/p>\n
Gemt er en meget fin kortroman om at ende i et voldeligt forhold, og jeg h\u00e5ber, at den lille roman ikke bare bliver gemt v\u00e6k, for den har noget vigtigt at sige. Det er en styrke, at kvinden og manden ikke navngives, det skaber selvf\u00f8lgelig en distance, men det lader ogs\u00e5 \u00e9n forst\u00e5, at det at v\u00e6re i et voldeligt forhold kan ske for enhver. Ogs\u00e5 stiller romanen det vigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvordan handler vi som p\u00e5r\u00f8rende, n\u00e5r en ven eller veninde ender i noget, som ikke er sundt?<\/p>\n