{"id":55425,"date":"2022-03-10T07:44:39","date_gmt":"2022-03-10T06:44:39","guid":{"rendered":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=55425"},"modified":"2022-03-02T08:38:33","modified_gmt":"2022-03-02T07:38:33","slug":"rasmus-glenthoej-og-morten-nordhagen-ottosen-union-eller-undergang","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=55425","title":{"rendered":"Rasmus Glenth\u00f8j og Morten Nordhagen Ottosen: Union eller undergang"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/uploads\/union-eller-undergang-227x300.jpg\" align=left hspace=10 width=150>Skandinavisme. Det har f\u00e5et en negativ klang. For vores indre \u00f8je ser vi huesvingende fantaster, k\u00e5de studenter og andre godtfolk uden jordforbindelse, der h\u00f8jstemt hylder alt nordiske og helt uden grund forventer at svenskerne og nordm\u00e6ndene ville komme danskerne til hj\u00e6lp i 1864. <\/p>\n<p>Historien har ikke v\u00e6ret god ved skandinavismen. En h\u00e5bl\u00f8s id\u00e9, uden politisk realitetsans som n\u00e5digt er forvist afdelingen for gakkede ideologier. Men hvad nu hvis det ikke var s\u00e5 h\u00e5bl\u00f8st? Hvad nu hvis der faktisk var realitetsforhandlinger om \u00e9n f\u00e6lles konge p\u00e5 nordens tre troner? <!--more--><\/p>\n<p>I bakspejlet ser historien meget determineret ud. Dr\u00f8mmen om et forenet Skandinavien mislykkedes, og derfor var den d\u00f8mt til at mislykkes. Men s\u00e5dan kan man ikke slutte, og faktisk var vi meget t\u00e6ttere p\u00e5 en f\u00e6lles (personal)union mellem de tre skandinaviske riger i midten af 1800-tallet end vi normalt tror \u2013 eller bryder os om at tro, alt efter synspunkt. <\/p>\n<p>Rasmus Glenth\u00f8j og Morten Nordhagen Ottosen har v\u00e6ret grundige og set med nye \u00f8jne p\u00e5 det gigantiske kildemateriale til de bestr\u00e6belser, der faktisk var i midten af 1800-tallet p\u00e5 at samle de skandinaviske riger. Og det viser sig, at det m\u00e5ske ikke var s\u00e5 langt ude, som vi forledes til at tro set i bakspejlet.<br \/>\nScenen dengang var en anden end i dag. Norge og Sverige var i personalunion under den svenske konge. Kun et halvt \u00e5rhundrede tidligere mistede Sverige Finland til Rusland, og fik i efterd\u00f8nningerne af Napoleonskrigene i stedet Norge fra Danmark, der stod amputeret tilbage som en af krigens tabere. Det oldenborgske dynasti, der havde regeret Danmark i 400 \u00e5r var ved at udd\u00f8, fordi Frederik d. 7. ikke havde nogle b\u00f8rn. I Sverige regerede Bernadotterne, og alt sammen sker i en europ\u00e6isk stemning af revolution og undergang. De sm\u00e5 lande m\u00e5 g\u00e5 under, kun de store vil kunne overleve, t\u00e6nkte mange, og n\u00e5r nu den danske konge\u00e6t var d\u00f8ende, var svaret m\u00e5ske ikke de tyske gl\u00fccksborgere (som den senere Christian IX), men snarere en forening med svenskerne og nordm\u00e6ndene? <\/p>\n<p>Det var ikke bare fantasteri. Der var forhandlinger og underh\u00e5ndsaftaler og n\u00e6sten offentlige diskussioner af muligheden. For Danmark ville det blive et v\u00e6rn mod den tyske trussel sydfra, men danskerne var ikke de eneste med en gr\u00e6nse. \u00d8stfra voksede Rusland sig st\u00e6rkt og stort, og gav svenskerne en anledning til at overveje om ikke ogs\u00e5 de ville st\u00e5 sig bedre som en del af et svensk rige \u2013 enten med en svensk konge eller med under den dav\u00e6rende danske prins Frederik (senere d. 8), som var gift med en svensk prinsesse og som dermed kunne forene de to kongehuse.   <\/p>\n<p>Vanvid? M\u00e5ske. Stormagterne var ikke alle udelt begejstrede, is\u00e6r ikke Rusland. Den senere Christian d. 9 havde ikke lyst til at se sin lovede trone forsvinde \u2013 og at han skulle arve var en del af fredsaftalen fra f\u00f8rste slesvigske krig. Men andre steder i Europa blev sm\u00e5stater alligevel sl\u00e5et sammen til \u00e9n nation, og i dag er det s\u00e5 selvf\u00f8lgeligt at vi n\u00e6sten ikke kan huske at de engang var mange mindre lande: Italien, Tyskland. <\/p>\n<p>Det var muligt. Det blev ikke s\u00e5dan, og det er der mange grunde til, ikke mindst den at de mest centrale akt\u00f8rer ikke turde g\u00f8re fors\u00f8get helhjertet, da det kom til stykket. Og da krigen var tabt, var skandinavismen det ogs\u00e5. Men muligheden var der, og den var ikke vanvittig. <\/p>\n<p>Union eller undergang er en grundig gennemgang af den historiske kontekst, af akt\u00f8rerne og af bestr\u00e6belserne p\u00e5 at samle skandinavien. Ikke en sten lades uvendt, og forfatterne freml\u00e6gger sagligt hvad der skete og hvorfor et samlet Skandinavien i en kort periode l\u00e5 inde for det muliges horisont \u2013 og hvorfor dr\u00f8mmen alligevel gik under. Det er interessant historie til den meget n\u00f8rdede side. Union eller undergang udfordrer vores vanet\u00e6nkning p\u00e5 begivenhederne i \u00e5rene op til 1864, og bringer ny viden og ny vinkel. Til geng\u00e6ld er den nok skrevet mere til faghistorikere end til amat\u00f8rer, og der er ikke sparet p\u00e5 antallet af anslag. <\/p>\n<p><em>Rasmus Glenth\u00f8j og Morten Nordhagen Ottosen: Union eller undergang. 632 sider, Gads forlag. Udkom 17. september 2021<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Skandinavisme. Det har f\u00e5et en negativ klang. For vores indre \u00f8je ser vi huesvingende fantaster, k\u00e5de studenter og andre godtfolk uden jordforbindelse, der h\u00f8jstemt hylder alt nordiske og helt uden grund forventer at svenskerne og &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-55425","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/55425","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=55425"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/55425\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":55427,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/55425\/revisions\/55427"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=55425"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=55425"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=55425"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}